Sidste lørdag var vi på legepladsen ovre ved farmor og bedstefar. Der var to større drenge, der gyngede, mens NC ventede på tur. Pludselig var der en kat, der kom ind på legepladsen – formentlig for at tisse i sandkassen. NC styrede lige hen mod katten, der dovent og nysgerrigt kiggede på ham ‘heej katty?’ sagde han indsmigrende til katten. Katten blev stående og fandt sig godmodigt i at blive klappet, krammet og trukket en enkelt gang i halen. Den satte kurs mod en anden sandkasse – formentlig stadig tissetrængende.

De andre to drenge opdagede også katten og ville også klappe den. De tre drenge fik ved fælles hjælp jagtet katten ind i et legehus, hvor den lagde sig ned i et hjørne. ‘Kramme katty’ sagde NC og prøvede at møve sig forbi de to andre drenge ind i legehuset til katten. Jeg sagde, at nu skulle katten have fred og sove i legehuset.

Jeg prøvede at holde NC ude af legehuset, for en kat i en krog med 3 drenge omkring kan være en kradsbørstig cocktail – for drengene. NC fik alligevel givet katten en krammer, og den kvitterede som forventet med at kradse ham på armen. Han kom ud af legehuset og sagde ‘kramme katty nej av-av’ og pegede på sit håndled. Han græd ikke, men strakte bare sit håndled frem mod mig, og jeg forklarede ham, at han skulle være forsigtig og ikke kramme katty, men i stedet ae-ae.

Den historie har han fortalt os mange gange siden. Mindst en gang om dagen viser han håndledet frem – hvor katten kradsede ham – og siger ‘kramme katty?’. Der kom end ikke en rød rift i huden, skal lige siges – men alligevel er det en god historie: ‘Kramme katty nej av-av’ …