Var lige et smut på vægten i morges, og jeg troede nærmest ikke mine egne øjne: Normalt hælder nålen lige lovlig meget mod 90 kilo, men her til morgen hældte den mest mod 85 kilo. Jeg har tabt 3 kilo, og jeg er bare så superglad og endnu mere topmotiveret!

De her 3 fætre sidder ikke længere på min krop >>>

Derfor har jeg lige bestilt NUPO grøntsags- og spicy chicken suppe, som var på bud på med24. Med i indkøbskurven røg også to pakker Pukka te, for jeg vil skære ned på nogle af de (kalorieholdige) og ikke vildt velsmagende Café au Lait’er, som jeg hælder ned på jobbet.

Supperne skal erstatte min Varma Koppen suppe, som jeg spiser midt på eftermiddagen, hvor sulten river mest i tarmene. Med NUPO pulversuppe sparer jeg temmelig mange kalorier i forhold til Varma Koppen. Pulversuppe er generelt ikke en feast for smagsløgene, og den ene kan vel smage lige så godt som den anden.

Smagen er ikke så vigtig, har jeg fundet ud af. Efter 5 dage med NUPO Latte med Kyllingesmag, så er det faktisk okay. Jeg ville dog stadig ønske, at de mættede bedre, men så får jeg spist gulerødder og æbler, og når faktisk de fleste dage op på mine ‘6 om dagen’.

Jeg bestilte også nogle panodiler – de var på tilbud til 7,95. Men når jeg nu lige tænker over det, så har jeg ikke haft hovedpine siden jeg startede på at træne og spise sundere 9. januar. Tankevækkende. Jeg har det bedre end jeg har haft det længe. Mere energi, mere overskud, ikke skrantende … Det er ret fedt.

Og så er jeg i løbet af formiddagen blevet tilbudt hjemmebagte boller, vandkringle samt et glas hjemmelavet chokolademousse, som jeg har sagt nej tak til. Fristelserne er nærmest utallige om fredagen – de står linet op i køkkenet, når jeg venter på, at vandet skal koge eller kaffen skal løbe igennem.

Min svenske kollega fatter intet af det hun kalder ‘den danska kaka kulturen’. På arbejdspladsen spiser vi kage i gennemsnit 2 gange om ugen plus at der ofte er dessert om fredagen. På et år kan det blive til ret mange kager og ret mange kilo på numsen – bare se mig, jeg har ikke sagt nej tak ret mange gange det seneste år.

Heldigvis har jeg åbenbart udviklet en vilje af stål, så jeg rent faktisk formår at styre udenom fristelserne, selvom jeg både kan se, røre, smage og dufte dem, fordi de står lige foran min næse. Jeg undrer mig faktisk lidt over hvor min jernvilje kommer fra. Måske er det fordi jeg bare VIL det her eller fordi jeg er topmotiveret.

Jeg er faktisk imponeret over, at jeg har holdt mig på dydens smalle vej i snart en måned. Jeg træner som jeg har bestemt mig for, og jeg spiser som jeg har bestemt mig for. Jeg undgår langt de fleste af de ting, jeg har besluttet mig til at undgå. Der er røget et par lakridser og en macaron indenbords, men det er intet mod hvad jeg normalt kunne inhalere af slik og kage på en uge før 9. januar.

*Skulderklap*