Varmen var gået i løbet af natten, og jeg måtte derfor arbejde hjemme for at vente på varmemesteren. Efter jeg havde afleveret Nicholas gik jeg hjem og arbejdede koncentreret til klokken 15, hvor Allan og jeg hentede nogle boller og Nicholas på hjemvejen.
Nicholas elskede at blive hentet af mig, for en gangs skyld. Og jeg elskede at kunne gå hjem med ham, og at vi alle 3 kunne sidde og spise en hyggelig bolle sammen. Vi legede med modellérvoks og så Cirkeline, og så lavede vi aftensmad i ro og fred.
Da Nicholas var lagt i seng, gik jeg ned og trænede. Det blev til 45 minutter på cross traineren, så var klokken 22, og jeg lukkede og slukkede.