Jeg var så træt, da jeg kom hjem ved 17:30-tiden. Grydeklar. Jeg var SÅ tæt på at falde i søvn, da jeg puttede Nicholas. Jeg sang godnatsange og læste højt og fjollede med ham.

Men lige så snart vi lå ved siden af hinanden på ryggen i sengen med lukkede øjne og var stille, så var jeg på vej til drømmeland. Op, lillemor! Vi løb om kap ind i hans seng. Han vinder. Hver gang.

Ingen træning i aften. Jeg er simpelthen alt for træt. Jeg vil se noget fjerner og i seng inden klokken 22. Jeg tog et glas Zero og skruede mig godt ned i sofaen for se De Unge Mødre, men klokken var ikke 21 endnu, så indtil det startede så vi resten af Ekstremt Fed.

Kvinden i programmet havde også en række indvendinger. At hun var træt, arbejdede for meget, på skæve tider osv osv. Hun nåede ikke helt sine mål.

Mit mål var 75 kilo, og det har jeg fjernet mig fra af forskellige årsager. Jeg har nærmest fjernet mig mere end jeg er kommet tættere på. Er jeg virkelig træt i aften? Er jeg?

Så jeg kom sgu afsted til træning alligevel. Pludselig var motivationen der alligevel. Jeg vil ikke vågne op en dag og veje 200 kilo. Det kræver ikke så meget at nå den vægt, men ufattelig meget at komme af med den igen. Og jeg er virkelig god til at komme med indvendinger.

Følgende indvendinger var oppe og vende i aften:
– det er mørkt, koldt og det regner
– det er mere hyggeligt at blive hjemme
– jeg er træt
– jeg har haft en lang og hård dag på jobbet
– jeg sov dårligt i nat
– …

Der var vist flere?

Og selvfølgelig blev det en supergod træning. Jeg tog 45 minutter på cross traineren til sveden løb af mig, og jeg blev gasblå i ansigtet. Skønt!

Nu er jeg så ikke træt længere. Uønsket sideeffekt ved sen aftentræning