Sidder træt i sofaen. Søndag morgen. Hr Skæg i tv, Nicholas i sofaen ved siden af. Jeg er simpelthen så træt og glæder mig allerede til vores middagslur. Kom i seng klokken 2 og var oppe klokken 6. Og jeg fik rimelig meget vino.

Var til gammel elev jubilæumsmiddag i går med min første folkeskoleklasse. 25 års jubilæum – hvor blev de lige af, de 25 år!? Det føltes på sin vis som om vi havde set hinanden for nylig, så let var det at finde tråden. Det var så hyggeligt og også lidt mærkeligt. Vi er blevet voksne, næsten alle er gift og har børn. Alle er i live – det var det allerførste, vi skålede for!

På vej til Birkerød blev jeg pludselig bekymret for, om jeg kunne genkende de andre, men det viste sig at være en helt latterlig bekymring! De fleste var kommet, da jeg kom, og jeg kunne ikke lade være med at grine og sige ‘fantastisk!’, mens jeg gik rundt og krammede hver enkelt. Alle er vi blevet ældre, men alle ligner vi os selv. Eller en opdateret version af vores forældre. Og det er altså sjovt!

Snakken gik, og vi glemte næsten at spise. Vi gik bordet rundt, og vi fortalte hinanden ganske kort, hvad der er sket i vores liv siden sidst. Det bragte meget latter med sig. Langt de fleste er gift og har børn i alle aldre fra 19 til nyfødt. Vi sidder i vidt forskellige jobs, enkelte har ikke jobs, så vi er vist et ret præcist billede af samfundet.

Jeg fornemmede faktisk, at alle trives. Jeg er sikker på, at vi alle har fået knubs, og at livet er blevet anderledes for os alle end vi troede i 1988, men generelt var alle positive og virkede glade. Det glæder mig usigelig meget.

Mange af mine gamle klassekammerater har jeg kendt siden jeg var 3 år, og vi er vokset op sammen, så vi har været gennem så meget sammen. Selvom jeg blev mobbet ret meget i perioder, så repræsenterer mine gamle kammerater samtidig min barndom.

Jeg kan godt afsløre, at det er intet mindre end fantastisk for mig at opleve, at jeg stadig har nogen at dele min barndom med. Nogen, der husker de samme oplevelser, som jeg. Nogen med samme referenceramme. Min barndom lever efterhånden kun i mig efter min mors død, min far er blevet gammel og min bror er blevet sur.

Jeg havde gode tætte venskaber i klassen, og jeg opfatter ikke mobningen som ondskab, men som en virkelig uheldig gruppedynamik, som vores lærere var alt for bange for at gribe ind overfor. Jeg er sikker på, at ingen gjorde det af ondskab, selvom det gjorde ondt.

Jeg holder fast i følelsen, jeg fik, da jeg hørte om arrangementet. Jeg blev så glad ved udsigten til at møde de gamle rødder igen. Kan godt være, at jeg nu gør mig skyldig i skønmaleri, men jeg husker min skoletid som overvejende lykkelig.

Aftenen gik alt for hurtigt, og vi glemte som sagt nærmest at spise, fordi snakken gik. Ved midnat blev vi smidt ud og måtte finde en cafe. Det blev Creme Fraiche på Hovedgaden. Det er åbenbart noget så sjældent som en rygecafe, og jeg var lige ved at gå igen med det samme, for røgen gik lige i halsen. Jeg satte mig lige indenfor døren, og vi snakkede videre. Da jeg kunne mærke, at min stemme var ved at forsvinde, brød jeg op sammen med to af mine gamle veninder.

Og føj, hvor jeg stank, da jeg kom hjem. Mit tøj ligger på altanen og skal til kilorens, jeg skrubbede arme, hår og ansigt, før jeg hoppede i seng. Jeg havde helt glemt, hvor hæsligt det er, cigaretrøg! Og det var faktisk bare hverdagskost, når vi sad på bagsædet i mine forældres bil i 70erne og 80erne. Puha!

Enkelte havde været så geniale at tage gamle albums med. Jeg faldt over disse billeder. Et billede fra en ekskursion og et billed af mig til en fødselsdag.

Billedet af min mor er fra en klassefest i 1.klasse i 1978, hvor min mor er 37 år og altså 3 år yngre end jeg er nu. Jeg er ret vild med det billede, fordi min mor griner over hele ansigtet. Sådan husker jeg hende bedst. Hun grinede så meget, da jeg var barn.

Senere blev der længere mellem grinene, og det er måske en vigtig huskekage til mig i min travle hverdag. At jeg skal huske at grine og ikke hele tiden leve fra deadline til deadline. Så Nicholas kan huske min latter, når han bliver gammel.