Hvis man ikke har noget pænt at sige …

Hvis man ikke har noget pænt at sige, skal man holde sin bøtte, siger Stampes mor til Stampe i filmen om Bambi. Sådan har jeg det med denne søndag.

Rædselsfuld. Lang. Et langt nederlag. Intet at fejre, for det er vel forbudt at juble over, at børnehaven er åben i morgen, så vi kan deponere vores yngel og slikke vores sår?

Men det er sådan det er. Bortset fra at her ingen jubel er. Kun tristhed og opgivelse.

I morgen er atter en dag. Håber på det er en fase. Håber på en god dag. Drømmer om weekend kun for voksne.

Man glæder sig over fremskridtene, de første ord, men jeg havde ikke drømt om, at der ville komme ord som ‘jeg hader mor, hun skal væk’ og meget mere fra samme skuffe.

Jeg havde ikke drømt om, at mit hjem skulle være en kampzone. Et sted hvor ro, kærlighed og balance ikke bor. I hvert fald flygter de ud af døren i perioder. Et sted jeg overvejer at forlade. Knalde med døren og skride.

Jeg ved godt, at jeg ikke ville komme langt.