Skoldkopper

Mandag morgen. Sidder med min latte og gider virkelig ikke tage fat på ugen.

Nicholas har stadig skoldkopper, og Allan skal være hjemme med ham i dag. Bare det var mig. Jeg gad virkelig godt en dag hjemme til dit og dat og kærlighed.

Nicholas fik de første prikker i onsdags, men først torsdag var der nok til en sygedag. Han har ikke fået vildt mange, og han har ikke været videre medtaget af det, så det har været okay.

Til gengæld har han været virkelig irriteret over, at han ikke har måttet komme i børnehave. Normalt vil han ikke afsted i børnehave om morgenen, men nu hvor det er forbudt er det selvfølgelig det mest eftertragtede!

Fredag afleverede jeg ham hos farmor og bedstefar – og det var det fedeste. Han kunne ikke komme hurtigt nok afsted, og han knaldede døren i nakken på mig med et ‘faaarvel moor!’ Så for en gangs skyld kom jeg nærmest for tidligt på arbejde!

Heldigvis havde vi hytten fuld af gæster lørdag til Allans eksamensfest. Det var bare sagen; wuhuu, publikum! Og hans bedste ven. De skiftevis legede fint, sloges og lavede ballade. Herligt!