Det var lidt af et sats at tage Nicholas med på arbejde, da vi havde været til fysioterapeut. Det kunne gå begge veje. Jeg forberedte Nicholas grundigt på det – at han skulle holde i hånden, blive hos mig og lytte til mig.

Det gik fint. Vi var på arbejde fra 10:30 til 15:45, og jeg fik rent faktisk en hel del fra hånden, for Nicholas forstod konceptet og sad ved mit bord og tegnede og spillede på iPad. Indimellem hoppede han op på stolen og hoppede over på mig og gav mig et kæmpe kram og råbte ‘jeg elsker dig, mor!’

Og så fandt han knapperne til hæve/sænkefunktionen på mit bord, så det fik han en hel del spas ud af. Jeg grinede med og lod ham sende bordet op i loftet og ned i knæhøjde. Han grinede frækt, hver gang han gjorde. Vi havde en fest.

V delte hans madpakke, drak æblejuice, og jeg hentede nogle chokolader til ham. Det gik over al forventning, han var så sød og nem at have med.