Efter at have gjort rent og vasket tøj i det vildeste smukke solskin, så tog vi bilen og kørte til Rørvig for at besøge morfar.

Vi gik en tur på havnen. Vejret var så smukt, men hvor var jeg bare glad for, at jeg havde taget min nye vinterjakke på og ikke en eller anden fiks forårsjakke. Det var nemlig k-k-koldt!

Nicholas gjorde et ihærdigt forsøg på at fylde havnen op med sten, og da det ikke virkede hoppede han i havnen!

Han så en stor sten et lille stykke ude i vandet, og så vadede han ud i vandet og stillede sig op på den. Jeg kaldte på ham for at få ham til at komme tilbage, og så hoppede han – PLASK – ned i vandet med begge fødder!

Jeg kunne ikke lade være med at grine. Han grinede også, men var også lidt forskrækket, for vandet var jo iskoldt mod hans ben. Hans Ecco-støvler holdt det meste vand ude, men lidt koldt vand røg der jo oven ind i støvlerne og hans bukseben blev våde.