Jeg hørte denne fantastisk tankevækkende artikel på Zetland i morges. Der er flere ting i den artikel, som er meget tankevækkende; som for eksempel, at vores hjerner ikke er skabt til at multitaske – og at når vi tror, at vi multitasker, så lukker hjernen opgaverne op og ned i det ubevidste. Udover at det at lukke op og ned for opgaver konstant, brænder hjernen af, så sænker det også vores IQ. Faktisk falder IQ’en så kraftigt ved multitasking, at det svarer til at springe en nattesøvn over. Og det bliver man jo ikke ligefrem bedre og skarpere af.

Da jeg lyttede til artiklen i toget, poppede der en sms ind. Jeg læste den og lyttede videre til artiklen. Mente jeg. Men i virkeligheden missede jeg pointerne i det, der blev sagt, mens jeg læste og besvarede sms’en. Jeg hørte derfor hele artiklen én gang til. Uden at forsøge at multitaske.

Det er ny viden for mig. Jeg har altid fået tudet ørerne fulde, at kvinder er supergode til at multitaske. Og ligeså tit har jeg tænkt, at jeg som en af de eneste kvinder ikke har fået det talent i dåbsgave. For jeg er dårlig til det. Jeg er god til at fokusere, jeg er god til at fordybe mig, og jeg arbejder bedst, når jeg er i flow. Men når jeg blæser og har mel i munden går det knap så godt .. Jeg ved, at de opgaver, jeg løser fokuseret, bliver langt bedre end dem, hvor jeg har min opmærksomhed andre steder (doh ..) eller når jeg bliver afbrudt – eller når jeg prøver at tale i mobil samtidig. Jeg kan ikke være to steder på samme tid. Men jeg prøver ihærdigt. Jeg troede egentlig bare, at der var noget galt med mig. Men det er min hjerne, der er reagerer normalt på en vanvittig arbejdsmetode.

Du kan læse endnu mere om at multitaske her.