Som et afsnit af Glamour

Jeg har købt første sæson af Glamour, for jeg holder af den gamle skøre serie. Den kostede en halvtredser, og der er 5 dvd’er. Timevis af intriger og romancer. Jeg holder meget af Glamour, fordi det på sin vis er som at se min egen familie. Jeg og min familie kan uden at gøre de store anstrengelser snildt være med i et par tusind afsnit af Glamour 😀

Vores påskeferie fik en noget uventet afslutning, da vi var til påskefrokost hos min far, og han sådan rimelig henkastet hen over fiskefiletterne sagde, at han har solgt 55% af det sommerhus, som min bror og jeg skulle dele, til min bror. For et år siden, sagde han.

Jeg hader virkelig luskeri, og det er altså luskeri, når man sælger over et halvt sommerhus og liiiige glemmer at fortælle om det i et helt år.

Sommerhuset er det sommerhus, som min far købte, så min brors familie og min familie kunne deles om det. Problemet med det var, at min bror fra dag 1 havde det erklærede mål at få sommerhuset for sig selv. Det lykkedes, og vi opgav kampen.

Det var faktisk en god beslutning, da vi opgav drømmen om det sommerhus. Vores ægteskab er mere værd end et sommerhus, ogdrømmen om at dele et sommerhus med min bror var blevet et mareridt, fordi han ikke var indstillet på at dele sommerhuset med os på en demokratisk måde.

Da min far fortalte, at han har solgt 55% af huset til min bror for et år siden, følte jeg mig udenfor, uelsket og betydningsløs. Jeg bliver hverken involveret, informeret eller får besked om det før et år senere. Det er da en stor ting, og det er da ikke bare noget man bare “glemmer” at fortælle om.

Medmindre der er lusk i foretagendet. Jeg spurgte ind til det, og det føltes som om min far bare gav mig ret og undskyldte for at have undladt at give mig besked. Det føles bare stadig om om vi er blevet holdt for nar, er blevet ført bag lyset og stadig bliver holdt hen i det uvisse.

Det føles som om jeg har levet på en løgn. At den lykkelige barndom, jeg kan huske, simpelthen må have været en stor fed løgn, fordi de mennesker, jeg var tæt på dengang, stadig findes, men overhovedet ikke er som de var dengang.

Jeg er ikke blind for, at jeg også har ændret mig, men jeg er ikke blevet min egen diametralt modsatte stunt-double. Der foregår og har foregået ting og sager bag min ryg i min familie. Én ting er, at min bror og jeg ikke længere ses, og at vi aldrig kommer til det igen, men min far .. ? Det er ikke den fedeste følelse. Jeg føler, at jeg har været så dum, godtroende, naiv og tossegod. Hold kæft, jeg er ked af det.

4 Comments

Cille siger:

01/04/2013 kl. 19:31

Jeg elsker også Glamour – de første par hundrede afsnit… Inden det blev for mærkeligt og døde genopstod etc.

Mht sommerhus og familie. Hvor lyder det dig skrækkeligt. Bliver så harm på dine vejne oh tænker, der er noget jeg ikke forstår. Hvad pokker er der sket – det giver udefra set ingen mening. Håber du når til bunds – og lærer at leve med resultatet.

LikeLike

Gitte K siger:

01/04/2013 kl. 20:00

Det med min bror er okay nu. Jeg lever med det og er efterhånden okay med, at vi ikke længere har nogen form for kontakt. Det betyder dog ikke, at jeg ikke savner ham. Det gør jeg. Meget endda. Men jeg må også erkende, at den bror, jeg savner, ikke findes længere.

Der er to sider af samme sag, og det her er jo kun min side. Min bror sidder måske på sin side og efterlyser den søster, han kendte engang. Hun er her endnu, men hun føler, at hun blev jordet rigtig mange gange i sine forsøg på at mægle. Min bror virkede kun interesseret i at få hele sommerhuset for sig selv, koste hvad det ville. Det havde jeg ikke regnet med, og det gik først op for mig meget sent.

Jeg har givet op nu. Jeg kæmper ikke for vores familie længere, for det var tæt på at køre mig ned, og det påvirkede selvfølgelig mine nærmeste kraftigt. Og så må man jo vælge. Jeg valgte sommerhus, bror, guddatter, nevø og svigerinde fra, så det var ikke noget let og smertefrit valg. Til gengæld fik jeg ro i mit liv, en glad familie, færre dramaer, færre onde mails, færre skænderier …

Min far. Jeg forstår det ikke. Måske lidt. Min bror ser ham meget mere end vi, for det omtalte sommerhus ligger nær min fars hjem, så de ses flere gange om måneden, mens vi kun kommer forbi en gang hver 2. – 3. måned, fordi det ligger så langt væk. Vi kan ikke få lov til at overnatte hos min far, når vi er på besøg, så det er altid ud-og-hjem – dvs. lidt mere end tre timers kørsel for en middag eller en kop kaffe. Det hænger ikke sammen på en almindelig hverdag.

Min far er ikke så glad for at besøge os, fordi der er så langt at køre. Så det er klart, at min bror udover at have fået sommerhuset også har ‘vundet’ den nære kontakt til min far, og det er så det, der nu hævner sig, vil jeg tro.

Løser det sig? Jeg håber det, men – næppe. Min familie er eksploderet, og det kan vist ikke fikses!

LikeLike