Chokket er ved at fortage sig, livet melder sig igen, sorgen er ved at erstattes af glæden, men vigtigst – jeg ser min søn med nye øjne. Det føles som en gave.
Før var mit fokus meget på – ‘han bruger stadig ble, og nu er han 4 år, og den ældste i børnehaven med ble!’. Alt for meget fokus på det, han ikke kan. Endnu.
Nu ser jeg langt bedre alt det, han kan, og jeg sammenligner ikke længere. Han synes, at det er ubehageligt at have tis i bleen, og han siger ofte til, når han tisset – og vil have bleen væk med det samme og løbe rundt uden ble. Det er så fint. Fint nok til os!