Donnerwetter

Vi skulle egentlig pakke vores sydfrugter, for i morgen klokken 10 går turen til Italien, men i stedet sidder vi og nyder et fjernt tordenvejr over bjergene. Det er stadig kvælende lummert, men med lidt held kommer uvejret denne vej og renser luften.

Det skal jeg da ellers nok love for, at det gjorde!!

Vi bor på 3. etage helt oppe under tagskægget i et klassisk tyrolerhus, så vi havde en idé om, at her under tagskægget kunne vi sidde og nyde elementernes rasen.

Det gik fint, indtil det blæste meget kraftigt op. Jeg reddede badehætterne fra at blæse væk, og så måtte vi flygte ind, fordi blæsten kastede regnen op i hovederne på os.

Luften er omsider dejlig kølig, det tordner stadig og det vælter ned.

Godnat ⚡