Coronatips til bilferien 2021

For at være helt ærlig så havde jeg svært ved at glæde mig til sommerferien i år. Faktisk troede jeg ikke helt på, at vi kom afsted. Med alle de restriktioner, særregler og begrænsninger, der ændrede sig konstant i de forskellige lande op til vores afrejse 28. Juni.

Vi havde besluttet os til at holde fast i vores plan og køre i fuld fart mod muren. Ikke noget med at gå i panik og revidere planer. Vi forventede en masse bøvl, lange køer og rigid kontrol af Coronatests og -pas ved alle grænser, hoteller og restauranter. Virkeligheden viste sig at blive helt anderledes.

Ro på!

Efter 3 uger ved rivieraen, ved Gardasøen og til slut i Berlin, så ved jeg nu ét og andet. Og her er mit råd: Ro på. Reglerne er værre på papiret end i virkeligheden.

Inden afrejse

  • Hold dig opdateret via EUs reopen website (der er også en app, men websitet er bedre)
  • Vi udfyldte og indsendte Person Locator Form’en, som Italien kræver. Print og ta’ den med.
  • Vi udfyldte og indsendte franske tro og love erklæring. Vi udfyldte begge forms og havde dem med, men vi viste dem ikke nogen stedet.
  • Download Luca-app’en til brug i Tyskland på caféer, restauranter, hoteller, museer etc. I app’en kan du desuden finde gratis teststeder.
  • Du behøver ikke købe FFP2 mundbind hjemmefra. De fås overalt i Tyskland og er meget billigere.
  • Det er også en god idé at downloade de forskellige Smittestop-apps fx Tysklands Corona Warn App, Italiens Immuni og Frankrigs TousAntiCovid, som du så aktiverer, når du er i det pågældende land. De virker som vores Smittestop app og advarer dig, hvis du har været nær en smittet. Husk at skifte over til vores egen Smittestop, når du kommer hjem.
  • Tilmeld dig Danskerlisten i det land, du befinder dig i, så får du push-meddelelser, når der kommer ændringer i rejsevejledningen.

Hvordan fungerer det med tests?

Der kræves ofte negativ test eller gyldigt Coronapas, når man krydser en grænse. Det er en regel, så det skal man selvfølgelig overholde. Det er lidt som at ha’ kørekortet med, selvom man ikke viser det til nogen.

Min mand er vaccineret, og jeg var delvis vaccineret de første 14 dage af vores ferie, og fuldt vaccineret den sidste uge. Vores søn er 11 år og ikke vaccineret.

Når det så er sagt, så kan det være umuligt at blive testet fx i visse dele af Sydfrankrig. Vi kørte rundt til flere apoteker dagen før vores afrejse til Italien, og det kunne ikke lade sig gøre. Turistinformationen trak på skuldrene – efter de havde ringet forgæves rundt til en lang række apoteker for os – og sagde undskyldende “typical French”.

Vi købte selvtests undervejs, og på den måde kan man altid tjekke op på sin status, når man ikke kan blive testet formelt. Det vigtigste er ikke at kunne fremvise et negativt testresultat men at begrænse smitten. Myndighederne kan altid henvise til et teststed, når/hvis de kræver et testresultat.

På hele vores tur på 3 uger viste vi ikke test nogen steder – hverken i Frankrig, Italien, Østrig eller Tyskland. Vi viste Coronapas 2 gange i Berlin, og det kunne vi have undgået ved at have valgt et bord udendørs. Vi blev aldrig afkrævet test på vores søn på 11 år.

FFP2 mundbind?

I Tyskland er det på papiret kun FFP2 masker, som må anvendes. Ikke de lyseblå, vi kender hjemmefra. Virkeligheden er dog en anden. I Berlin er de lyseblå mundbind langt mere udbredt, selv blandt personalet i tog/bus og politiet. Vi brugte derfor de lyseblå mundbind på vores ferie. De er langt mere behagelige i 32C varme end FFP2.

Konklusion efter 3 uger i Europa

Efter 3 uger i Europa er vi ved at være hjemme igen. Meget af det, vi frygtede omkring rigide regler og besvær, blev slet ikke til virkelighed. Jeg håber, at min beretning vil være med til at give dig ro i maven, hvis du overvejer en tur sydpå.

Når vi en dag vender tilbage til et liv med mindre Corona og færre regler, så tror jeg, at vi vil sætte pris på de åbne grænser og den lette og ukomplicerede adgang til andre EU lande, som EU står for.

Det glæder jeg mig i hvert fald til – for bekymringerne omkring restriktioner, regler, formularer, tests, gyldighed, coronapas og det løse gjorde, at jeg ikke rigtig kunne glæde mig til denne ferie. Og forventningens glæde er – om ikke den største – så i hvert fald halvdelen af en god sommerferie for mig.

Gensyn med Westendorf

Vi spiste frokost på Hotel Post i Westendorf. Vi fik den legendariske Wurstsalat med en perlende kold Almdudler til.

Almdudler

Bagefter fik vi en Apfelstrudel og en Milchkaffee. Det var hyggeligt på Hotel Post, men der var nærmest ikke andre end os.

Wurstsalat
Apfelstrudel mit Schlag ❤️

Vi mindedes vores fantastiske ferier i Westendorf med 40C varme, blå himmel, grønne enge og højt solskin. Jeg husker som var det igår, da vores søn legede i haven ved Hotel Post, mens vi sad i kastanietræernes skygge og pustede ud. Jeg husker også regnvejr – meget af det.

Knægten husker kun det gode. Han var ked af det, han ville gerne blive i Westendorf, selvom det regnede. Han begyndte at græde, for han savner vores fantastiske ferier med hygge på vores dejlige værelse, ture med bjergbanen, de mange eventyr med Alpinolino, Timok og Ellmi og masser af svømmeture i hotellets pool og i det nærliggende fribad. Han ønsker sig bare tilbage. Vi krammede ham. Østrig og Westendorf vil altid have en særlig plads i vores hjerter. Altid.

Dengang ❤️

Da vi havde spist frokost, gik vi en runde i byen. Vi var forbi alle de kendte steder og gader. Byen var en skygge af sig selv. Det hjalp heller ikke på det, at regnen tog til. Jeg har aldrig før set så tunge og mørke skyer hænge så lavt over byen. Nærmest symbolsk 😢

Vi gik forbi Hotel Jakobwirt, som har været ramme om vores mange skønne ferier. Der var lukket på ubestemt tid, stod der på skiltet. Lyset var slukket, der var intet liv, stole på bordene i restauranten og ingen blomster i altankasserne.

Hotellet var øde, forladt og trist, og det var ikke kun dér. Byen virkede forladt og øde. De betaler en høj pris for Coronakrisen her. Hele sommersæsonen mister de. Vi kan køre væk fra det og holde ferie et andet sted, men det er jo folks levebrød.

Det er virkelig hårdt at se et sted, vi holder så meget af og har så gode minder fra, i den tilstand. Et eller andet sted håber man jo, at alt bliver som før. At vi en dag kan ta’ tilbage dertil og alt er som før. Men det er tydeligt, at Corona’en koster dyrt her. Der er lukket butikker, caféer og hoteller i regionen, og mange kæmper. Kommer turisterne tilbage? Og hvornår?

Så det niver i hjertet. Og når drengen græder af savn, og han bare vil ha’ sin barndomsferier tilbage, ja så begynder jeg også at græde … så vi sad alle tre og talte om ferierne i Westis, med tårer i øjnene. Åhh…

På gensyn Westendorf ❤️

På gensyn Garda 👙☀️🌸

Vi stod op til torden og gråvejr ved Gardasøen. Det skyldes, at jeg har proppet solen ned i vores kuffert, for den tager jeg med hjem 😎 Nej, det lykkes nok ikke, men mine fine bikinistriber får jeg da lov at beholde 👙

At sige farvel er aldrig sjovt – på gensyn er lidt sjovere. Det var svært at sige farvel til de søde søstre, det skønne hotel, solen, varmen, sommeren, poolen … Vi fik fine afskedsgaver, da vi tog afsted. Suk, jeg vil hellere blive lidt længere … ❤️

Dagens køretur; fra Italien via Østrig til Tyskland

I dag kører vi til Pegnitz og overnatter på et af vores yndlingshoteller, Hotel Rosenhof Garni.

Vi holder frokostpause i Westendorf i Østrig, hvor vi har holdt sommerferie de sidste mange år. Pga Corona’en holder ‘vores’ hotel i Westendorf lukket på ubestemt tid. De fleste rejseselskaber har aflyst sommerrejserne til Østrig, og det er nok på den baggrund, at der er lukket. Forhåbentlig genåbner de til vintersæsonen.

Vi har krydset Brennerpasset og har kurs mod Westendorf. Vi spiser frokost på Hotel Post – jeg skal have en Wurstsalat. Dét elsker jeg!

Og vi skal købe Almdudler med hjem til min veninde i Billa…

De første turister i Europa

Selvom vi kørte sydpå på den lørdag, hvor alle danskere normalt tager på ferie, så var der ingen kø nogensteder.

Der var ikke grænsekontrol hverken til Tyskland, Østrig eller Italien. Til gengæld var der kilometerlang kø til den danske grænse pga. regeringens fremmedangst.

Ned gennem Tyskland, gennem Østrig, Brennerpasset og Italien var der ingen kø overhovedet. Der var meget få turister – kun virkelig mange lastbiler. På rastepladserne var der også meget få mennesker. Vi mødte kun få danskere undervejs, hvor vi normalt møder mange.

Vi er åbenbart nogle af de første turister i Europa ovenpå Corona’en. Og nogle af de få turister, måske?

Juli-listen

Det altoverskyggende tema i juli er sommerferie, fødselsdage og weekendture ❤️

  • Vi skal nyde de sidste dage i sommerhuset i Ebbeløkke
  • Vi kører til Hannover på lørdag – med lidt medvind kan vi nå at runde Tysklands største Primark
  • Videre til Würzburg søndag
  • Og final destination; Bardolino, vores hotel og vores to værtinder; de sødeste søstre ❤️
  • Pause i Pegnitz
  • Til slut en uge i Berlin med shakshuka på Spreegold, frokost på Thai Inside, solskinstimer på den blå legeplads, kaffe hos Father Carpenter, en tur i Zoo og dumplings på Yumcha Heroes og meget mere …
  • Fejre 11 års fødselsdag den allerførste hverdag
  • Fejre min fars 80 års fø’s i Rørvig 2 dage efter
  • Tilbage til hverdagen
  • Rundtur på Christiansborg
  • Weekend i Rørvig med min veninde
  • Til Bornholm på den sidste julidag.

Den første turist i Europa

Jeg var ikke den største TV2 fan, og jeg regnede egentlig ikke med at det skulle ændre sig. Lige indtil i sidste uge, da jeg hørte “Den sidste turist i Europa”. Den ramte mig lige i hjertet. Gåsehud. Ordene, billederne, Steffen Brandts stemme .. Sangen beskriver Europas krise, og hvor vigtigt det er, at vi tager Europa seriøst og ikke for givet.

Vi kan ikke længere bare regne med, at Europa er et gensidigt forpligtende sammenhold. Europa er kendetegnet ved at være mange suveræne lande med store forskelligheder – og på trods af dette, ville vi hinanden efter krigen. Vi bøjede os mod hinanden, for vi så resultatet af det modsatte. Vi har brug for hinanden, og vi hænger sammen, fordi vi geografisk er så tæt. For mig er Europa uendelige muligheder, ikke en klods om benet.

Det er en gendigtning af en gammel sang fra 1948 af Mogens Dam, som blev sunget af den danske sangerinde Lulu Ziegler. “Den sidste turist i Europa” handlede oprindelig om Europa efter 2. verdenskrig, der lagde Europa i ruiner. Sangen handler om det håb, man nærede om, at Europa ville rejse sig af asken påny. Det tog som bekendt mange år, før jerntæppet faldt og Europa blev genforenet. I mellemtiden havde vi vænnet os til et Europa på 1/2 størrelse. Jeg voksede op med det.

Det ændrede sig for mit vedkommende i 90erne, da muren faldt. Jeg fik en tysk kæreste, og friheden var berusende. Vi kunne køre hvorhen vi ville. Vi kunne køre til Berlin og gå i byen, hvis vi ville! Vi var fuldstændig frie, vi kom fra Europa, talte godt nok forskellige sprog, men var ellers var vi ret ens.

Sangen udtrykker den følelse af at være europæer, som jeg fuldstændig kan identificere mig med. Den voksede i mig i 90erne og blev styrket i 1992, da vi sagde nej til Maastricht aftalen. Det var fuldstændig ufatteligt for mig, da det skete. Jeg var 20 år, og Europa var (og er) mit hjem. Jeg er dansk europæer. Det har ikke ændret sig.

Se videoen og lyt til ordene. Det tager 10 minutter. Gåsehud og tårer i øjnene, det lover jeg dig. Danmark og Europa er i krise. Klarer man sig bedst gennem en krise ved at stå alene? Jeg tvivler. Jeg mener, at Europa er værd at kæmpe for. Vi kan ikke tage det for givet, for vi hænger sammen uanset hvad. Intet land i Europa er en ø.

Vi rejser ud som nogle af de første turister i det nye Europa efter Coronaen. Vi har pligt til ikke at glemme Europas døde og støtte de overlevende. Det er samfundssind at rejse ud.

Præcis som mine bedsteforældre rejste gennem Europa efter krigen og var vidne til ødelæggelserne. Min mor var ikke engang 10 år, da hun så et Tyskland, der var fuldstændig ødelagt. De besøgte Ørnereden, og kørte bl.a. gennem Hamburg og München. Min morfar ville se det med sine egne øjne for at forstå omfanget.

Survival tips fra en ny CoVirkelighed på dag 45

Hvad er dine bedste tricks til at holde humøret oppe i denne tid? For mig handler det om at få det meste ud af hver dag. Og det er på trods, for humøret flyver op og ned. Jeg vil bevæge mig både fysisk og mentalt. Der skal stå udvikling med fede typer hen over denne tid, og ikke afvikling, stilstand eller pause. Samtidig vil jeg gerne skabe en almindelig hverdag i en ekstraordinær tid og lægge rejseplaner.

Stå op

Jeg lader som om jeg skal afsted på arbejde hver dag, så jeg står op, tager tøj og make-up på og sætter hår. Det gør jeg mest for min egen skyld, for jeg ser ikke så mange til daglig, men det hele bliver mere trist, hvis ansigtet i spejlet også er trist. Det gavner ikke at møde æseldyret i spejlet hver dag, hvis man gerne vil være tigerdyret og bounce happy omkring, vel?

Lære nye tricks

Det er vigtigt at holde hjernen beskæftiget med noget andet end Corona. Jo mere du laver, lærer, udretter, skaber .. jo mindre obsesser du på Corona. Zap ud af nyhedsstrømmen. Jeg er meget begejstret for LinkedIn Learning, for der ligger et hav af kurser til en sølle pris på 200 kr/pr måned. Alle kurserne findes på en app, så man kan sidde på en bænk ude i foråret og blive klogere. Jeg har afsluttet et fantastisk kursus i Personal Branding, samt i et kursus om at skrive på LinkedIn.

Jeg var på kursus i Disc adfærdsanalyse lige inden lockdown, og jeg har brugt en del tid på at lære mere om det. Jeg læser Thomas Eriksons bøger “Omgivet af Idioter” og “Omgivet af Psykopater”, som baserer sig på adfærdstyperne fra DISC’en. Det har givet mig så meget indsigt – både i mig selv og min egen adfærd, men også i at afkode andres.

Jeg har lagt mærke til, at vores naturlige adfærdsstil under en krise som denne bliver langt mere udtalt. D’erne bliver mere dominerende og frembrusende, I’erne kommunikerer meget mere, osv. Jeg er S, hvilket betyder, at min drivkraft er stabilitet. Jeg er udfordret, det må jeg sige. Men nu hvor jeg ved, at det er sådan, jeg er – og at det er ok, så er jeg blevet bedre til at rumme mig. Det er en fantastisk sidegevinst at få af et kursus.

Løbe & gå ture

Jeg begyndte på mit gode gamle løbeprogram i samme øjeblik vi blev sendt i lockdown. Jeg har ikke løbet i flere år pga en betændt slimsæk i hoften, men nu er jeg i gang med uge 5 af løbeprogrammet for overvægtige eller ældre. Det virker hver gang.

Jeg er også begyndt at gå ture. I morges fulgte jeg knægten noget af vejen til skole og gik en tur langs Furesøen før arbejde. Det var en dejlig tur, for der var så smukt og roligt. Jeg sad på en bænk yderst på en bro, hvor morgensolen lige kunne nå mig.

Natur

Jeg er normalt ikke Vilfred Vadefugl-naturtypen, men jeg må indrømme, at naturen om foråret gør noget ved mig. Forleden så vi tre egern i et træ, der legede tagfat. Jeg så en snog bugte sig hen over stien i dag. Jeg så et rådyr i sidste uge. I går så jeg en mus, og jeg bliver glad i låget af at træerne springer ud dag for dag. Jeg får ro i sjælen af at se ud over søen og gå i skoven. Men jeg vil ikke gå så langt som at synge ‘der er så fuld af sjov inde i en skov’ – men der er smukt lige nu, der er masser af liv, og der er ro.

Sund mad og færre snacks

Jeg elsker mad, og det er jo heldigvis ikke forbudt. Men også jeg har spist alt for meget alt muligt lækkert, sødt og salt. Det har resulteret i en ny rekordvægt for mit vedkommende. Øv, surt!

Jeg er modvilligt nødt til at skære ned på snacks og fokusere på gode madvaner. Det, der virker bedst er, at vi sørger for ikke at have noget spændende i skabene. Jeg spiser Nuposuppe til frokost. Jeg elsker tomatsuppe og thaisuppe, og Nupos versioner smager ganske fint. Resten af døgnet spiser jeg så normal mad.

Sov godt / styrk immunforsvaret

Vi sørger for at sove godt om natten. En god nattesøvn er et boost til kroppen, og det er med til at styrke psyken og immunforsvaret. Min søn og jeg spiser desuden Echinaforce, som styrker immunforsvaret. Jeg tænker, at et stærkt immunforsvar er et godt udgangspunkt, når/hvis vi bliver udsat for Corona. Et svækket immunforsvar er mere modtagelig overfor vira.

Ryd op

Det hjælper gevaldigt på humøret at rydde op og smide ud. Jo mere rod man har i sit hjem og sine gemmer, jo mere rod har man i hjernen. Oprydning giver ro. Vi har taget en stor tørn i kælderen, og vi sender knægtens bedste og mest nuttede 10 år gamle tøj i cirkulation nu. Vi har gennemgået min mors akvarelmalerier, som er 21-22 år gamle og gemt de bedste.

Jeg har også gennemgået mine gamle skoleting fra 1.-3. klasse. Her taler vi om 40-45 år gamle papirer, som jeg har ryddet ud i. Selvom det jo nærmest er danefæ, så er det sgu lidt pinligt at have liggende. Så ud med det meste.

Hjælp andre

Vi støtter vores lokale butikker; den lokale is- og kaffebutik på Holte Havn, den lokale burgerbar på Sorgenfri Torv, Byens Deli i Birkerød og vores favorit Madbutikken på Virum Torv. På vores 11 års bryllupsdag skal vi have sushi fra den lokale.

Vi hjælper vores nabo med indkøb, så hun ikke behøver at gå ud for at handle. Det er svært at handle for andre, men det er samtidig hyggeligt for mig at have hende at veksle et par ord med, mens jeg går hjemme. Hendes familie bor ikke i nærheden, og hun er 84 år gammel. Jeg synes, at hun er megasej. Hun dyrker yoga hver morgen, synger fællessang klokken 9 og kommunikerer med sin familie på Whatsapp.

En sideeffekt af at rydde op er, at vi finder gode gamle ting, som vi kan sende til genbrug og som forhåbentlig kan gøre en forskel og bringe glæde for andre, præcis som de har bragt os glæde. Vores søns babyting, mine mors akvarelpensler og -bøger, køkkenting osv. Det står lige nu i en kæmpe bunke i stuen og venter på, at Mødrehjælpens butik og Kræftens Bekæmpelses butik åbner igen. Det er vores monument, der viser, at vi er i proces og har sagt farvel til en masse ting. Fedt!

Læg rejseplaner

Jeg har galopperende Fernweh, og vi skal ud at rejse så snart det er muligt. Hvis jeg har lært noget i denne tid, så er det hvor meget det betyder for mig og for min familie, at vi kan rejse ud. Jeg vil bruge mere af min disponible indkomst på at rejse fremover.

  • Jeg vil gerne bidrage til, at det hotel vores 2 søde søstre i Italien ejer, overlever. Deres prøvelser har trukket tænder ud, og jeg glæder mig til at kramme dem.
  • Jeg vil også så gerne bakke op omkring alle mine favoritsteder i Berlin; min lokale kaffepusher Father Carpenter, mit home away from home Spreegold, mine elskede dumplings fra YumchaHeroes og mange mange flere.
  • Allerhelst vil jeg også rejse til Østrig og kramme ejeren af vores hotel der. Han har med nød og næppe overlevet corona, og hans nyrenoverede hotel kan ikke have tjent sig selv ind endnu.

Måske ligger din lokale også længere væk end lige om hjørnet .. du kan gøre en kæmpe forskel ved at rejse ud, så snart det er muligt

Få styr på dine minder

Vi er i gang med at lave en fotobog for 2010. Det er så skønt og så livsbekræftende at se vores billeder fra dengang. Jeg var på barsel, vi var i Berlin .. åhh. Det er helende og dejligt at mindes på den måde og skabe et varigt minde til vores søn. Det minder os om, at det hele er en fase – og denne fase skal vi nok også overstå.

En dag laver jeg en fotobog for 2020 med masser af fotos fra Gran Canaria i januar, men også af øde veje, gåture i naturen, coronaskilte og en – trods alt – smilende familie. Længere henne i 2020-bogen håber jeg, at der også vil være billeder fra vores tur gennem Sommereuropa og nytår i Berlin ❤

Sommer i Berlin – den blå legeplads

Tyrol når det er bedst

Et indlæg fra skuffen fra i sommer, skrevet på den sidste aften i sommerferien i Østrig:

Ja, vi havde en skøn ferie her i Østrig, men vi har alligevel sagt ‘farvel for nu’ til Tyrol. Igen i år var vejret ikke særlig godt. Jeg fik en nedsmeltning midt på gaden i Kufstein i psykopatregn og 12C på vores sidste dag i Østrig. Det er ikke sommerferie – det er som Danmark i november 🥺

Men når det er godt vejr i Tyrol kender jeg nærmest ikke noget smukkere og mere fantastisk sted, og det er (mest) det, det her indlæg handler om.

Vi havde nemlig en helt fantastisk dag i Østrig i den uge vi var der, og vi nød det. Blå himmel, grønne enge, smukke bjerge …

Vi tog Alpenrosenbahn op til toppen af ‘vores’ bjerg i Westendorf. Vi har været der mange gange før, for vi elsker det sted: der er fantastisk smuk, en skøn legeplads, en sjov vandrerute op til toppen af bjerget og ikke mindst verdens bedste Apfelstrudel med florlet alpeflødeskum.

Solen skinnede fra en helt dybblå himmel, og de grønne enge så saftige og frodige ud.

Vi gik fra hotellet til bjergbanen, og vi nød den dejlige duft af urter, solen og udsigten.

Vi tog bjergbanen op og tog en masse billeder på vejen op. Vi startede med at vandre mod toppen af bjerget ad de små vandrestier på bjergsiden.

Vi gik hele vejen op til toppen af bjerget, hvor der intet andet er end himmel. Guggenkogele hedder bjerget, og det er 1886 meter højt ⛰

Bagefter gik vi ned mod restauranten langs Murmeldyrruten – og vi havde købt en trækugle til den lange kuglebane, Spoggolino, der løber langs bjergstien nedad. Gennem sindrige installationer med forskellige forhindringer triller kuglen afsted. Kuglebanen er regnet perfekt ud, så kuglen passerer perfekt gennem banens forhindringer.

Vi gik tilbage til bjergstationen og til restaurant Talkaser, som laver en fænomenal Apfelstrudel med luftigt alpekoflødeskum.

Vi gik tilbage til hotellet for at hente vores badetøj, og så gik vi ned til det lokale friluftsbad. Det var en fuldstændig fantastisk oplevelse at svømme med den mest bjergtagende (!) udsigt.

Desværre så bjergene de andre dage mest sådan ud:

Germknödel

Se lige den her rundkindede Germknödel, som jeg fik til kaffen i Kufstein 😍

Det var lige, hvad jeg havde brug for. Vores sidste dag i Tyrol lignede mest en oktoberdag med regn og gråvejr. Vi ville have været i Fieberbrunn og sommerkælke eller en tur i Kundler Klamm med bumletoget fra Wildschönau, men ingen af delene er fede i regnvejr.

Vi tog derfor (igen) til Wörgl og shoppede i Müller. Bagefter tog vi til Kufstein for at finde en god Apfelstrudel. Det lykkedes ikke, men jeg fik en Germknödel med rigelig birkes og vanillesauce.

Da vi kom ud, gik vi lidt rundt i Kufstein, indtil det begyndte at vælte ned. Vi skyndte os tilbage til bilen og tilbage til hotellet.

Vi begyndte at pakke vores ting sammen. I morgen går turen til Berlin, og jeg kan godt mærke, at det er på høje tide. Jeg gider ikke mere ustadigt vejr, regn og kulde.

Vi smuttede i poolen inden aftensmaden. Det var skønt at svømme i det opvarmede bassin.

Verrückt

Vågnede her til morgen 6:38, præcis som de sidste 2-3 dage ved at jeg ikke kan finde ro i tyrolersengen. Jeg har ondt i lænden, sengen er for kort, og jeg længes efter Berlin.

Jeg slår op med Tyrol. Vi har haft en skøn kærlighedsaffære. Det har været hedt, men også regnfuldt.

Vi har haft nogle fantastiske ferier i Tyrol, mens knægten var lille. 8 er det vist blevet til. Jeg elsker tyrolernes sans for børn og eventyr, jeg elsker naturen og bjergene på en smuk solskinsdag. Jeg elsker Apfelstrudel, smukke blomster og den friske alpeluft. Pandekagesuppe, Kaiserschmarrn, Knödel ..

Vores søn er stadig midt i sin kærlighedsaffære. Han er grædefærdig ved tanken om at sige farvel til Ellmis Zauberwelt og Alpinolino. De skønne magiske børneuniverser, der har optaget ham og som han elsker højt.

Han ved endnu ikke, at han til næste år er 11 år, og til den tid er den slags for pattebørn. Så det føles rigtigt at sige farvel nu. Selvom hans øjne bliver triste ved tanken om ‘aldrig mere’ ..

Vejret er for ustabilt i Østrig i juli, og da jeg blev gennemblødt på gaden i Kufstein i går var det dråben. Dér fik jeg en reel nedsmeltning. Jeg har ellers kigget langt efter og nydt de få meget varme solstrejf dagen bød på. Men da vejret slog over i ren oktober med 12C og slagregn, ja, der fik jeg nok.

Ich bin verrückt. Ich muß nach Berlin!

Spinatknödel

I Salzburg gik vi nærmest direkte ned til Restaurant Hagenauer, som ligger på Universitetspladsen i det hus, hvor Mozart blev født. De serverer nemlig supergode Spinatknödel. Det opdagede vi ved et tilfælde sidste sommer.

I år fik vi bord udenfor på selve Universitätsplatz, mellem markedsteltene. Vi fik en frisk sprød salat og så 3 Spinatknödel i smeltet smør og med rigeligt drys af parmesan.

Det smagte himmelsk ❤️

Halvpension tyrolerweise

En del af charmen ved hotellet i Tyrol er, at bestiller halvpension. Det betyder, at vi hver dag får forret, salat buffet, hovedret, dessert og ost.

Traditionel tyrolermad kan godt være ret tung og brun, men grøn salat og de syrlige traditionelle salater giver den perfekte modvægt. Normalt er der salatbuffet på hotellet med forskellige typer bladsalat, råkost og et udvalg af syrlige østrigske salater: Syrlig fløde-agurkesalat, Rote-Rüben-Salat, Saurer Wurst Salat og min favorit syrlig hvidkålssalat med kommen.

I år var der desværre ingen salatbuffet, undtagen den sidste aften, så vi fik en blandet salattallerken i stedet. Det var også udmærket, men ikke helt det samme som salatbuffeten de tidligere år.

Hver dag vælger vi mellem 3 forskellige hovedretter, heraf altid en vegetarisk og en fiskeret, så der er noget for de fleste. Jeg er ikke så vild med traditionel brun mad, så jeg vælger oftest vegetarretten eller fisken.

For 2-3 år siden var der ofte klassiske tyrolerretter som Knödel på menuen, men det er de gået lidt væk fra. Det er ærgerligt. Jeg er ikke taget til Østrig for at få pasta med pesto, selvom det var lækkert.

Generelt er maden lækker og veltillavet; jeg fik fx en saftig laks, der var perfekt og smagte fantastisk.

Forretterne er typisk suppe – ofte klassiske østrigske supper som Fritattensuppe/pandekagesuppe, suppe med små Knödeln eller Grießnockerl. Vores favoritter er pandekagesuppe eller suppe med Knödel. Det fik vi desværre ikke i år. Vi fik bl.a. Grießknockerlsuppe, græskarsuppe og grøntsagssuppe. Det store ved supperne i år var, at knægten spiste dem hver dag ❤️

Desserterne er ligeledes lækre; vi har fået semi-freddo, panna cotta, tyroler Marillenkuche, Sachertorte og is.

Aftensmaden den sidste aften var oksesteg med hvidløg, gennemkogte grøntsager og Bratkartoffeln. Det var et underligt stykke oksekød, som var krydret med salvie, ikke hvidløg. Vi spiste det ikke, for det smagte væmmeligt. Det smagte faktisk som stegt lever 😳

Heldigvis var der som nævnt salatbuffet denne ene aften; med Wurstsalat og andre syrlige salater.

Om morgenen spiste jeg hver morgen hotellets hjemmelavede birchermüsli med nødder på toppen og en halv semle med ost.

Efter en uge med tyrolermad er vi nu helt klar til Berlins internationale køkken. Nu skal der bl.a. shakshuka på morgenbordet 😍

Sound of Music museum

Sidste år var vi i Sound of Music merchandise-butikken, men vi kunne ikke nå det lille museum ovenpå. Det prioriterede vi til gengæld denne gang. Vi er vilde med filmen, sangene og byen, så selvfølgelig skulle vi se museet denne gang!

Jeg har været vild med Sound of Music siden jeg var barn. Faktisk fandt jeg Maria von Trapps bog “Den syngende familie” på et loppemarked, da jeg var teenager og læste den. Jeg kender derfor både den virkelige historie og Hollywoodversionen. Det gør ikke mig noget, at historien er blevet tilpasset, dramatiseret og romantiseret på film. Jeg elsker det!

Sound of Music museet bygger bro mellem filmen og den virkelige historie, og det er super interessant. Det er også mega-nørdet!

Museet indeholder ikke så mange ting, men er mere en fortælling i ord, lyd og billeder om familien von Trapps liv. Det tager ca 45 minutter, så har man været det hele igennem og kender den virkelige historie bag filmen.

Næste skridt er at besøge de lokale filming locations på din egen tour de Sound of Music. Der er (mindst) 10 steder, som tydeligt kan genkendes i filmen.

Her er min Sound of Music liste på Google Maps, hvis du planlægger en tur til Salzburg 🤩

Vi starter altid ved Mirabell Slottet og nyder den smukke have (besøg haven med dværg, den grønne alle og statuerne ved udgangen). Hestespringvandet, residenspladsen og St. Peters kirkegård ligger centralt i byen. Vi har desuden besøgt Nonnberg Klosteret, som ligger en rask spadseretur opad bjerget – fantastisk udsigt!

Lidt mindre centralt ligger Villa Trapp, Schloss Leopoldskron og Schloss Frohnsburg. Jeg har besøgt Rideskolen med min mor for mange år siden samt Schloss Hellbrunn, som er fantastisk. Det er virkelig sjovt og skørt, da der kommer vand ud af stole, vægge etc.

Skønne Salzburg

Vi satte kursen mod Salzburg i morges. Pga et uheld på motorvejen tog det 2 timer, før vi parkerede ved Mirabelhaven. For en gang skyld skinnede solen, da vi gik gennem den smukke blomstrende have med udsigt til borgen højt over byen.

Vi gik over Salzach via broen med de mange hængelåse og videre ned ad Getreidegadegasse til Universitetspladsen.

Getreidegasse er en gågade – velnok den kendteste i Salzburg. Der er rige muligheder for at bruge penge. Både ud til gaden og i de mange små gyder, smøger og baggårde ligger overraskende mange og store butikker.

Vi var dog ikke i Salzburg bare for at shoppe, men for at få et urbant fix efter en rum tid på bøh-landet i Tyrol. Se på mennesker, vinduer, smukke bygninger, få en Starbucks caramel macchiato, shoppe i Petit Bateau, spise Knödel, se Sound of Music museet, ta’ fede fotos i Mirabelgarten, se borgen, nyde livet i de små gyder, gense de smukke steder, og ikke mindst nynne soundtracket fra Sound of Music i hovedet … Salzburg gør det ved mig ❤️

Vent lidt … Sagde du Knödel …?

Ja! Vi gik målrettet efter Restaurant Hagenauer, som ligger i Mozarts fødehus. De kender nemlig til kunsten at lave Spinatknödel, og det er vi villige til at rejse langt efter 😍

Solskinsdag på bjerget

På vej mod toppen

Fra stien er der langt ned!

Rundt om ethvert hjørne venter en ny smuk udsigt ❤️

Et kig tilbage på stien vi gik ad

Så højt til vejrs, at vi næsten kan nå skyerne!

Står på en alpetop i 1887 meters højde!