Ude godt, hjemme bedst!

Det bedste ved at rejse er at komme hjem. I hvert fald når jeg rejser uden mand og barn. Jeg synes, at fire dage uden dem er alt rigeligt. Efter 24 timer kigger jeg misundeligt på mødre og fædre med børn. Jeg mærker et stik i hjertet af savn, når jeg hører et barn grine. Og jeg spidser ører, når jeg hører barnegråd.

Mor for altid 🙂

Man hører også mig med stor begejstring i stemmen i bussen på vej til fabriksbesøg “se, en traktor!”  hvorefter en jysk kollega påpeger,  at det er en gummiged. Så fik jeg lige lidt bonusinfo og kan forsyne sønnen derhjemme med mere præcis og korrekt information. Skønt!