Her er virkelig juleknald på, og vi må være benhårde med prioriteringerne for ikke at drukne i alle arrangementerne, pligterne og fornøjelserne. Vi droppede juletræstændingen i fredags pga regnvejr og generelt manglende fredagsoverskud. I lørdags droppede vi et gratis julebioarrangement, fordi der også var julemarked i kirken (det behøver vi ikke at besøge næste år), det sædvanlige morgenmadsbesøg hos farmor og bedstefar, samt middag hos Nicholas’ bedste ven.
Lørdag blev den første af vores julegaver købt, og den sidste af Nicholas’ adventsgaver samt papir og blækpatroner til julebrevene, altimens Nicholas fedede den hos farmor. De seneste aftener har vi skrevet julebreve og udskrevet dem. I morgen skal vi printe adresser på kuverterne, pakke julekort og julebreve, så de er klar til at sende.
Børnehaven spurgte, om jeg vil med i teater på mandag. Dels for lige at holde styr på min søn, men også fordi det er hyggeligt. Det vil jeg gerne, men en halv fridag … sh*t … der er i forvejen alt for få arbejdsdage i december .. men wtf ½ dag fra eller til … Det går jo nok, og det var så fin en oplevelse sidste år, så det vil jeg gerne. Jeg har også taget fri på tirsdag, for det er mandens fødselsdag, jeg starter dagen med en aftale på børnepsyk, og så skal Allan og jeg ud og spise voksenfø’sdagsfrokost sammen. Jeg glæder mig!
Næste fredag er der luciaoptog i børnehaven. Nicholas skal principielt gå lucia, og jeg vil ikke lyve om det – jeg drømmer jo om at se ham som lucia-svend, men jeg ved jo også godt, at det måsle ikke bliver til så meget. Og det er okay. Han bestemmer selv, og jeg vil ikke presse ham.
(helt ærligt, nej, jeg er ikke helt okay med det, for som alle andre forældre drømmer jeg da om at se ham gå betuttet i hælene på sine venner – jeg ved, at helt inde i hjertet gør det helt vildt ondt at se de andre børn bare glade gå luciaoptog, mens Nicholas er udenfor)
Dertil kommer vinterstorm på tværs, julefrokost med jobbet, glögg og skiver med gode venner, juletræshentning med andre gode venner, økonomiseminar over to dage med jobbet, samt det løse… Jeg elsker altså jul 🙂
mammalade 
Og hvem har så valgt alt dette? Er det sønens behov og ønsker det I skal? Eller er det Gittes ønsker, lyst og behov? Og hvis ikke, hvis så? Så god december:)
LikeLike
Hej Pernille!
VI vælger det 🙂 Vores valg og især fravalg på Nicholas’ vegne er betinget af hvad han kan og selv har lyst til. Hvis du læser efter, så er Nicholas’ kalender mest bestående af fravalg. Ja, der er lucia, men han ved, at han kan gå med eller ej, vi elsker ham lige meget.
Og så er der det med de der svære daglige fravalg – mine fravalg betinges for en stor del også af hensyn til andre end lige mig. Jeg kunne godt sidde og pille mig i navlen og leve mit liv ud fra hvad JEG vil eller ikke vil. Det gør mig bare ikke særlig glad eller tilfreds eller mindre stresset.
For jeg har andre i mit liv, som afhænger af mig i mindre eller større grad. Når jeg gør noget for eller med andre, som jeg måske ikke liige synes, at jeg har lyst eller overskud til, så gør jeg en forskel – som med julekortene, julefrokost, julemarked osv.
Og det er langt fra alle ting, Nicholas er med til. Fx er han aldrig med ude at handle. For en lille følsom sjæl er det ALT for meget!
Jeg er med til at bringe glæde, og jeg modtager selv glæde på den måde. Og energi 😀 Julen er det oplagte tidspunkt (hvis man ellers ikke magter det resten af året) til at være eller gøre noget for andre.
Julekram fra Gitte K
LikeLike
God jul til jer. Det er altid en kabale at få alles behov til at gå op i en højere enhed. Det kender jeg og min familie alt til. Husk dig selv 😉
LikeLike
Hej Janni!
Julen er virkelig en reel kabale, og jeg klarer den kun ved benhård planlægning og prioritering. Er SÅ taknemmelig for den projektlederuddannelse, jeg fik i et tidligere job! Og ved at tage imod hjælp særligt fra Nicholas’ farmor og bedstefar. Uden dem klarede vi den ikke så smidigt. Et andet nøgleord er forventningsafstemning – altid vigtigt at afstemme forventninger på forhånd!
Der er ting og aktiviteter, der ryger i svinget. Vi er kendt (og elsket) som dem, der melder afbud i sidste øjeblik eller kommer for sent eller går tidligt, fordi dagsformen ikke altid er til at regne med. Sådan er vi bare, og det bliver heldigvis generelt godt modtaget.
Husk mig selv … jamen, jeg elsker det jo; nærmest hele balladen. Jeg har dog helt glemt at farve hår, så jeg har fået fartstriber! Måske kan jeg nå det i aften, måske skal jeg bare til julefrokost i morgen med sølv i håret – det er ikke så vigtigt.
Også glædelig juletid til dig & dine 🙂
Julekram fra Gitte K
LikeLike