Guten Rutsch!

20140102-093604.jpg

Godt nytår herfra! Vi kom godt ind i 2014 – eller godt ud af 2013, alt efter hvordan man lige ser på det. Vi manglede ingenting på årets sidste aften, for vi havde nærmest tømt KaDeWe’s delikatesseafdeling for canapéer, delikatesser og drikkevarer. Og vi havde naturligvis også købt Berlinere til klokken 24.

2013 var ikke lige vores år – især pga Nicholas’ diagnose i juli. Vi er stadig ved at lære at leve med autismen, og det giver ofte nogle drøje hug. Optimistisk set betyder det jo bare, at 2014 nærmest kun kan blive bedre. Det glæder vi os i så fald rigtig meget til!

Vi fik ikke meget søvn, for Nicholas var oppe allerede inden klokken 8, og så skulle vi jo pakke, gøre rent og se at komme afsted nordpå. Vi kørte gennem Berlins nytårstomme gader ved 12-tiden med kurs mod Rostock. Igen forlod vi Berlin med en følelse af, at vi ikke er færdige med byen. Vi har set så mange nye sider af Berlin på denne tur, men der er stadig mange ting, vi mangler på to do listen, så forhåbentlig er det på snarligt Wiedersehen, Berlin 🙂