Indendørstypen

Siden sidst er det blevet vinter. Det gør ikke noget. Jeg hader kulde, men jeg elsker frostvejr, tindrende frisk luft, der tager pusten fra en og føles som da jeg forelskede mig i min mand. Jeg elsker kold solskinsdage, fordi de minder om sommerdage. Så kom bare russiske kulde!

Nicholas er også begyndt at have fasttømrede holdninger til vejret. Han bryder sig ikke om nedbør. Al slags nedbør. Også sne. Han elsker vandpytter men hader regn. Sne er ikke hans kop te. At kælke … ellers tak!

Jeg ville ellers gerne have, at han var lidt mere udendørstypen. Jeg kan kun forsøge at trække ham med uden tvang. Han bliver altid glad, når først vi er ude, men det er kun en halv times tid. Lidt længere tid på en god legeplads. Så vil han ind igen.

Det er en af de ting, jeg kæmper mest med. Jeg savner seriøst at være ude til hverdag, og når weekenden kommer, så kan jeg med lidt held få Nicholas med ud en halv time. Jeg føler, at jeg bliver underlig i hovedet, hvis jeg ikke kommer ud, jeg bliver rastløs og indebrændt. Well, det er mit ansvar, så jeg må jo gøre det selv. Kan ikke så godt påtvinge hele familien mit ringe behov for frisk luft.

2 Comments

  1. Jette siger:

    Modstridende interesser er altid svære at håndtere. Særligt i dit tilfælde hvor interesserne i den grad trækker i hver sin retning 🙂

    Jeg er også mor til en indendreng med stort I, men vi skal altså ud (næsten uanset vejr), da vi ellers bliver kuldrede oveni bøtten allesammen. Ved dårligt vejr lufter vi meget ud hjemme. Det hjælper faktisk også en del. Det er ikke altid lige nemt at lokke drengen ud, så det kræver ofte at vi siger, at det er noget vi skal (og dermed ikke til forhandling). Men vi oplevede et stort skridt i den rigtige retning, da vi skruede max. op for de (sanse)motoriske øvelser hjemme på stuegulvet, så nu træner vi (næsten) hver aften. Men jo…. også det kræver vedholdenhed fra vores side, men jo mere drengen bevæger sig, jo mere gider han bevæge sig helt af sig selv og vupti… så får han også glæden ved at være ude i længere tid af gangen, som så gør at han bevæger sig, der gør han udvikler sig (psykisk og socialt), der gør han bevæger sig… Den gode cirkel er igang 🙂 Og så virker bestikkelse og konkurrence altså…. Når vi er ude i skoven, og drengen begynder at klage. Så løber vi om kap eller lover belønning (f.eks. et stykke chokolade) når vi er noget et bestemt punkt.

    T’s udfordringer er jo anderledes end din drengs, og måske det er et helt anden sted, I skal finde nøglen til at komme ud og trække frisk luft i længere tid af gangen. Jeg husker mig ofte selv på at udelivet om sommeren hvor solen skinner, himlen er blå og luften er varm er meget nemmere end om vinteren hvor alting er koldt og mørkt. Jeg er først selv blevet en udeperson i mit voksenliv. Jeg brød mig ikke synderligt om det som barn, fordi jeg i stor grad var udfordret motorisk på samme måde som T. Hvilket igen er drivkraften i min store fokus på motorisk kunnen, da min søn gerne skal spares for de nederlag, jeg har været igennem på den konto.

    …. og således kom nok en smøre fra min hånd 😀

    Like

  2. Åhhh, hvor jeg kender det. Jeg er ind imellem ved at rive håret af mig selv over at min dreng hellere vil sidde inde hele dagen (uanset vind og vejr), og gerne i nattøj!
    Vi forsøger virkelig at få ham (og storesøsteren) med ud minimum én gang hver weekend. Dog har januar været indendøre, da min mand har haft brækket foden, og jeg orkede ikke (oveni alle de ekstra pligter) at skulle hive mine unger med ud.
    Jeg selv bliver også skør af at være inde hele tiden, så jeg skal ud og løbe mindst 2 gange om ugen, og så går eller cykler jeg gerne på indkøb og biblioteket osv. Bare for at få noget frisk luft.
    Måske det kommer med alderen????

    Like

Der er lukket for kommentarer.