Hold nu (natte)fest!

I nat holdt vi nattefest. Ikke umiddelbart en sjov en af slagsen, men helt klart udmattende.

Ved 23-tiden kom Nicholas søvndrukken ind i stuen. Jeg snuppede ham op og puttede ham igen, og så gik vi i seng. Og kort efter startede festen.

Det stod på i 3-4 timer, og til at begynde med gik det fint, men i takt med at vi alle blev mere og mere udmattede, spidsede situationen til. Hvergang vi lige nåede at ramme den dybe søvn blev vi vækket igen.

Så gjorde det ondt i storetåen, i benene, maven, hjertet, panden, foden eller et helt andet sted. Nicholas jamrede og rodede rundt. Han begyndte at græde. Og når jeg spurgte til maven, der gjorde ondt for lidt siden, fik jeg en skideballe ‘DET ER IKKE MAVEN, DET ER FODEN!!!’

Efter at have læst historie, nusset ham, givet ham vand osv i timevis var der stadig ikke ro i lejren. Og vi anede stadig ikke hvad problemet var.

Omsider besvimede vi alle af udmattelse. Jeg fik slukket vækkeuret, det ringede et par timer senere. Og blev vækket 7:30. Så fik jeg travlt, jeg var stadig så træt, at jeg følte det som om jeg var småfuld.

På magisk vis klarede jeg mig gennem dagen, og jeg kom kun en time for sent. Nu er jeg hjemme og har snittet grøntsager til minestrone og sidder i sofaen og flader ud.

2 Comments

  1. Jette siger:

    Er det med urolig eller ingen søvn ikke et kendt problem med autisme? Så måske I ikke skal lede så langt efter en forklaring (skønt den kunne være god at have for at kunne imødegå fremtidige rodenætter)

    Like

    1. Gitte K siger:

      Jo, det er helt normalt med natteuro, når man har autisme, men det starter normalt når barnet er baby. Det er ofte et af de første tegn på autisme, at barnet sover dårligt.

      Men Nicholas har altid haft godt sovehjerte. Selvfølgelig var der knas med middagslure osv, men generelt har han et godt sovehjerte. Vi har aldrig haft endeløse rækker af søvnløse nætter og har aldrig kendt til den udmattelse, mange nybagte forældre kender til pga søvnunderskud.

      Jeg ved ikke, om det pludselig kan vende, så han mister evnen til at sove så godt. Det håber jeg sandelig ikke. Men efter hvad jeg kan læse mig til, så det søvnmønster man har indtil 5 års alderen er det, der følger en resten af livet. Men ved ikke med autisme, om det samme gælder?

      Gitte K

      Like

Der er lukket for kommentarer.