Manisk mandag

Den der snestorm så jeg ikke spor af, da jeg stod op, men da jeg havde været gennem hele morgen ritualet, og Nicholas og jeg stak næsen udenfor, piskede sneen ind i vores ansigter. Nicholas hader jo sne, så han stak i et skrig og bakkede. Jeg fik lokket ham over i børnehaven, jeg fik gravet bilen ud og kom afsted i rette tid, og da jeg var 800 meter fra arbejdet, ringede børnehaven.

Nicholas skreg i baggrunden, gennem den lukkede dør, og jeg kunne mærke, at pædagogen prøvede at lyde rolig, men hun sagde, at jeg måtte komme, for Nicholas’ tæer var måske brækkede. De har et styrehus til en bus i træ. Den er stor og tung, og den er aldrig væltet før, men Nicholas og hans ven havde fået den til at vælte. Med kirurgisk præcision havde den ramt hans storetå, som blødte kraftigt og var allerede sort-blå. Nicholas skreg af en ukendt blanding af chok, frygt og smerte, og ingen kunne få lov at se hans tå.

Så. Kom. Nu. Jeg kørte lige ud i krydset og begyndte at køre hjemad igen. Jeg ventede 35 minutter i telefonen hos min egen læge og blev kastet af to gange. Tredje gang opgav jeg at ringe igen, og jeg talte med en sygeplejerske på 1813, som sagde, at der formentlig ikke var noget, men at hvis jeg skønnede det var alvorligt, når jeg så tåen, så var jeg velkommen på Herlev indenfor 60 minutter.

Da jeg nåede ned i børnehaven, hoppede (!) Nicholas ned fra skødet af en pædagog og kom mig haltende i møde, mens han pegede på sin tå ‘se mor, min tå bløder!’ råbte han.

Det så virkelig grimt ud. Blod tværet ud på foden og på bukserne. De havde ikke haft en chance for at stoppe blodet, vaske det af eller se på tåen, for han var gået i panik. Jeg lånte en våd skumklud og duppede den forsigtigt. Jeg fik blodet væk, neglen var sort, der var tre sår på tåen. Jeg trykkede på den og trak i den. Nicholas jamrede. ‘Jeg vil med hjem, mor’

Resten af dagen gik slag i slag … Faren afløste mig som sygeplerske, men jeg burde nok havde lagt de to faldne krigere med stængerne i vejret og have nurset dem. Min mand havde fået et slemt vrid i knæet, for han var gledet i smeltevand på gulvet.

Jeg havde et møde klokken 13 og igen klokken 14 plus en million ting at nå. Jeg nåede mine møder, men jeg må indrømme, at jeg startede på en helt blank side. Jeg kunne ikke huske de ting, vi havde talt om i sidste uge og havde ikke en chance for at sætte mig ned og lige tjekke op på det. Er bare absurd glad for mine grundige referater. Sad og lænede mig for hårdt op af mit referat fra sidste uge, mens vi talte. Og vi kom faktisk videre. På begge møder.

Nævnte jeg, at det var snestorm i dag? Jeg fik godt nok skrabet bil en håndfuld gange, men det var ikke slemt at køre i. Var da over 90 km/t på motorvejen uden at det føltes hasarderet.

Og Ret Nemt forkælede os med superlækre kinesiske szishuanfrikadeller med nudler og den vildeste sauce med gulerødder, forårsløg, soya … Skal nok linke til opskriften.

Og så er det afsted til træning. Klokken er snart 21:25. Ud i snedriverne. Det ser sneer stadigvæk, så fint er det!