Husker du, så glemmer jeg ..

Jeg skulle sætte min mand af hos hans forældre på vej til arbejde, han skulle låne deres bil, for han skulle noget efter arbejde og ville først være hjemme ved 16:30-tiden.

Jeg hentede Nicholas, som spurgte ‘hvor er far?’ Jeg anede det ikke. Jeg svarede, at han skulle noget og kom lidt senere. Jeg tænkte og tænkte. Jeg vidste jo, at jeg havde fået det fortalt flere gange, men jeg anede det ikke. Jeg kunne bare huske det med 16:30, så jeg konkluderede, at han skulle et eller andet efter arbejde, posthuset, måske.

Da han så kom hjem, spurgte jeg ‘hvor har du været?’, og han spurgte ‘hvad mener du?’ Jeg forklarede ‘Siden du skulle bruge bilen og først kommer nu?’. Han havde afholdt kursus, fortalte han lidt overrasket. Du fatter ikke, hvor lettet, jeg blev. Da kunne jeg godt huske det! Jeg troede, jeg var ved at miste forstanden, men jeg kunne jo godt huske det, da jeg fik det at vide.

2 Comments

  1. CC siger:

    Din hjerne havde lagret det under ‘helt normalt’ og i stedet fokuseret på, at du skulle huske at hente Nicholas 🙂 You’re absolutely NOT crazy. Bare en travl mor, med mange jern i ilden.

    Like

Der er lukket for kommentarer.