What It feels Like For A Girl

Apropos mit seneste indlæg omkring drenge og piger, så er jeg vild med Madonnas “What It feels Like For A Girl“.  Videoen er supercool, og teksten er ret tankevækkende:

Silky smooth, lips as sweet as candy, baby
Tight blue jeans, skin that shows in patches

Strong inside but you don’t know it – good little girls they never show it
When you open up your mouth to speak – could you be a little weak?

Hair that twirls on finger tips so gently, baby
Hands that rest on jutting hips repenting

Hurt that’s not supposed to show, and tears that fall when no one knows
When you’re trying hard to be your best – could you be a little less?

Do you know what it feels like for a girl?
Do you know what it feels like in this world for a girl?

Teksten fra selve sangen er efter min mening spot on på nogle af de (selvpåførte?) paradokser, vi som piger og kvinder lever mere eller mindre bevidst med i vores liv;

  • at vi er stærke indeni, men ikke tror på, at vi kan selv og rent faktisk tror, at vi er svage.
  • at vi er stærke indeni og har tendens til at skjule det fx for at opnå noget eller for at undgå at skræmme mænd væk.
  • at vi får os selv til at fremstå svage og hjælpeløse og drømmer om machomænd, der kan sætte os på plads og redde os.
  • at vi føler os som dårlige mennesker, når vi siger nej og står ved vores mening, så vi modererer os selv nogle gange og gør tit noget, vi egentlig ikke vil.
  • at vi gør vores bedste og så slår det hen med ‘det var da ikke noget særligt’.

I øvrigt starter sangen med et klip fra filmen Cement Garden, og netop det citat indfanger så fint paradokset mellem, at det faktisk er sejt for en pige at være en drengepige, men nedværdigende for en dreng at være en tøsedreng. End ikke Pippi har formået at ændre på den holdning.

Girls can wear jeans and cut their hair short, wear shirts and boots, because it’s okay to be a boy. But for a boy to look like a girl is degrading. Because you think being a girl is degrading.