Jeg har tidligere nævnt både Ocelot boghandleren og s.wert butikken på Brunnenstraße en kort tur fra Rosenthaler Platz og lige overfor Weinbergsparken.
Begge butikker er fantastiske, og vi besøgte dem begge på vores 24-timers smuttur til Berlin.
I S. Wert faldt jeg for en t-shirt (og mange andre ting), men jeg købte kun t-shirten. På t-shirten er kuglen fra telespargel gengivet som en discokugle. Den er SÅ fed! Jeg er så glad for den!
Helt generelt er butikken fyldt med fine kreativt design.
Hos s.wert design handler det om Berlin og byens arkitektur; både den smukke og den mindre smukke arkitektur bliver til skønne mønstre. Berømte bygninger, udsigten over byen og glemt arkitektur udgør motiverne på de fantastiske produkter af papir, stof og andre materialer. Jeg elsker ‘stregen’ for der er tale om en skjult kærlighedserklæring til Berlin.
Ikke én i mine omgivelser har opdaget, at jeg har fjernsynstårnet på min t-shirt. De opdager bare en fed t-shirt. Og det er det, der er så fedt ved s.wert’s produkter; det er brugsgenstande med et hint af Berlin.
Derudover laver de også en plakatserie, hvor du kan finde en plakat fra dit helt særlige spot i Berlin.
Mit særlige spot er Rosenthaler Platz, og jeg fik plakaten af min mand til jul. Den hænger, så jeg har udsigt til Rosenthaler Platz fra min seng. Det var der det startede for os. Vi besøger nu altid s.wert for at se hvad de nu har fundet på.
Det er to arkitekter, der har butikken. Sabine møder du ofte i butikken. De har det helt særlige øje for at omsætte bygningers særkende til smukke grafiske mønstre.
s.wert design, Brunnenstraße 191, Berlin-Mitte, nær Rosenthaler Platz – www.s-wert-design.de
Jeg eeelsker gode (shoppe/must-c) hints og rejsetip! ❤
– og det får mig til at tænke på, at de fleste af os har nogle skjulte skatte i gemmerne, som vi ikke altid får fortalt om.
Jeg er ikke i tvivl om, at Berlin har en særlig plads i dit (familiens) hjerte. Det gør det kun mere attraktivt.
LikeLike