Lys i mørket

Julen nærmer sig, året går på hæld, skift til vinterdæk, julegaver, fester, snot, hoste, hygge, æbleskiver, julekort, travlhed, få arbejdsdage, meget at lave, ingen tid ..

Det er dén tid på året. Den hyggeligste og allermest travle tid. Vores kalender er allerede spækket, og jeg er ved at vælge fra. Det er nødvendigt for at finde julefreden i alt glitteret.

Og så er der det med smilet … I dag bed stressen mig i maven. Jeg skulle afsted fra kontoret klokken 16, og jeg havde opgaver nok til to dage men kun 8 timer til rådighed. Jeg var klar i hovedet, struktureret, hektisk, høj og megaeffektiv. Jeg kom ud af døren 16:15, så tidsplanen var ikke god, men jeg nåede frem til lanternefest og spurtede afsted og fandt min familie i skoven med lysende lanterne.

Og jeg hørt min søn synge lanternesangen. Han kan den hele, og det lyder så sødt. Mmmm…