De gode dage kommer altid fra dig

Hurrakursus er min betegnelse for den type kurser, hvor en m/k lirer en masse selvfølgeligheder af krydret med Dalai Lama citater. Alle går ud i højt humør og giver instruktøren topkarakter på spørgeskemaet. Man går derfra med en mission om at ændre på sit liv, men man når kun lige ned til busstoppestedet, hvor det regner, man pivfryser og så ser man bagenden af bussen, før man tænker, at man også kunne vente til i morgen med at ændre på sit liv. Og så bliver det aldrig til noget.

Dén type kurser. I løbet af 20 år på arbejdsmarkedet har jeg oplevet ret mange, og jeg forventer ingen paladsrevolution. Lige indtil sidste gang, hvor tilgangen var simpel og let at adoptere. Med et lille bevidst sporskifte i hovedet kan du vælge at gå over på grøn bane, når det hele går i sort.

For mig virker det, fordi det er forbavsende let at praktisere i en hverdag, hvor der er tryk på. Det letteste er at gå i sort og se sort på det hele og lade de små ting ødelægge sine dage. Vi kender det vist allesammen, når én lille dum ting ødelægger en hel dag. Det er vist indlysende, at det er dig selv, der bestemmer om den lille dumme ting skal ødelægge din dag – men hvorfor gør vi det? Lader de små irriterende ting vælte læsset?

Jeg tror, at jeg er skabt til at fokusere på alle mulige trusler for at overleve, så det er ren refleks, der gør, at jeg lader mig slå ud af detaljerne. Måske var det en god overlevelsesstrategi i gamle dage, det ved jeg ærligt talt ikke – men i 2016 er det ikke hensigtsmæssigt at lade de små ting ødelægge det store billede.

En gennemsnitsdag i mit liv består af absurd mange småting, der hver især kan køre mig helt ud på kulsort bane. Blot en almindelig morgen er et sandt hækkeløb af småbitte ting, der helst skal lykkes for at det bliver en god morgen; håret, barnet, manden, tøjet, morgenmaden, mellemtiden, madpakken, bilkøen, computeren, kollegerne …

Bare én af disse ting ikke fungerer, så er morgenen ødelagt, og der er reelt potentiale for at resten af dagen også bliver ødelagt. Ved at påtage mig ansvaret for min reaktion over de irriterende ting, så kan jeg selv bestemme, om jeg vil være sur eller trække på skuldrene over det. Jeg er ikke magtesløs, når jeg strander i bilkøen – jeg har magt over, om bilkøen skal ødelægge min dag eller ej. Jeg kan ikke ændre på selve vilkåret (bilkøen), men jeg har magt over min reaktion på vilkåret.

Pr refleks lander de fleste af os på sort bane, når noget ikke går efter planen – og det kræver en bevidst beslutning at vælge at krydse over på grøn bane. Det har hjulpet mig at visualisere det helt simpelt som 2 baner; sort og grøn, for så bliver det mentalt let at skifte til grøn bane. Græsset er nemlig grønnere på grøn bane. Det oplevede jeg allerede efter at have skiftet bane i hovedet et par enkelte gange. Der er en hel verden til forskel.

Jeg mener, at det er sandt; at de gode dage altid kommer fra dig, som Julia Lahme skriver i Manifest. Til min fest hører der risengrød. Hjemmerørt slowcooked risengrød fyldt med ro, langsommelighed og kærlighed. Det er zen i risengrød, efter min mening.