Tid til brændte mandler ❤️
I Lyngby Storcenter faldt min næse for den liflige duft af brændte mandler 2 gange i løbet af ugen. Det var Mandelvognen, der var på spil. De sælger brændte mandler med forskellige flavors bl.a. med lakrids. De var så gode, at vi måtte tilbage efter pose nr 2. Virkelig gode!
I dag havde jeg en pose mandler for meget, som jeg ville lave brændte mandler af. I skabet havde jeg også noget lakridsrodspulver fra Urtekram. Det smagte ikke rigtig af så meget; lidt støvet lakridsagtig, men ikke noget særligt. Jeg hældte halvdelen af bøtten i sauterpanden med 200g mandler og 250g flormelis og 3/4 dl vand. Det duftede herligt af lakrids, mens det kogte.
Undervejs i processen når jeg til et punkt, hvor jeg tænker “det her bliver aldrig godt”, men tålmodighed! Det bliver altid godt til sidst 👌🏼
Bøtten med brændte mandler klokken 13:15:
Og bøtten med brændte mandler klokken 18:07 herunder:
Ja, de er brandgo’e😍
Her er opskriften på brændte mandler med diskret lakridssmag:
- 200g mandler
- 250g flormelis fra dansukker 😝
- 3/4 dl vand
- 1/2 bøtte lakridspulver fra Urtekram
Det hele varmes op i en sauterpande ved middelhøj varme. Det bliver godt – selvom det undervejs ser ud til at blive mislykket.
Og her ved midnat er bøtten tom!
Næste gang jeg laver brændte mandler med lakrids bliver det med Snus fra slikbutikken; du ved det der lakridspulver, vi kaldte snus i 80erne. Dét giver nok de brændte mandler en kraftigere lakridssmag 👌🏼