Vores svenske Apolloguide anbefalede os at ta’ til den hvide by på Gran Canarias nordkyst. Han syntes, at det var et af øens smukkeste byer, som minder om byen fra Mamma Mia.
Puerto de las Nieves er en idyllisk landsby på nordvestkysten af Gran Canaria. Herfra går færgen til Tenerife, hvilket vi ikke vidste men først opdagede sekundet, før vi endte bagest i rækken af ventende biler.
Husene i byen er hvide med blå detaljer; hvilket matchede den blå himmel perfekt. Det var meget smukt.
Vi gik ikke ind i selve byen, men nøjedes med at gå en tur langs strandpromenaden, og kiggede på de vildt store turkisblå bølger, der slog ind over stranden. Jeg tog en masse billeder af bølgerne. Den ene bølge var vildere og flottere end den anden.