Survival tips fra en ny CoVirkelighed på dag 45

Hvad er dine bedste tricks til at holde humøret oppe i denne tid? For mig handler det om at få det meste ud af hver dag. Og det er på trods, for humøret flyver op og ned. Jeg vil bevæge mig både fysisk og mentalt. Der skal stå udvikling med fede typer hen over denne tid, og ikke afvikling, stilstand eller pause. Samtidig vil jeg gerne skabe en almindelig hverdag i en ekstraordinær tid og lægge rejseplaner.

Stå op

Jeg lader som om jeg skal afsted på arbejde hver dag, så jeg står op, tager tøj og make-up på og sætter hår. Det gør jeg mest for min egen skyld, for jeg ser ikke så mange til daglig, men det hele bliver mere trist, hvis ansigtet i spejlet også er trist. Det gavner ikke at møde æseldyret i spejlet hver dag, hvis man gerne vil være tigerdyret og bounce happy omkring, vel?

Lære nye tricks

Det er vigtigt at holde hjernen beskæftiget med noget andet end Corona. Jo mere du laver, lærer, udretter, skaber .. jo mindre obsesser du på Corona. Zap ud af nyhedsstrømmen. Jeg er meget begejstret for LinkedIn Learning, for der ligger et hav af kurser til en sølle pris på 200 kr/pr måned. Alle kurserne findes på en app, så man kan sidde på en bænk ude i foråret og blive klogere. Jeg har afsluttet et fantastisk kursus i Personal Branding, samt i et kursus om at skrive på LinkedIn.

Jeg var på kursus i Disc adfærdsanalyse lige inden lockdown, og jeg har brugt en del tid på at lære mere om det. Jeg læser Thomas Eriksons bøger “Omgivet af Idioter” og “Omgivet af Psykopater”, som baserer sig på adfærdstyperne fra DISC’en. Det har givet mig så meget indsigt – både i mig selv og min egen adfærd, men også i at afkode andres.

Jeg har lagt mærke til, at vores naturlige adfærdsstil under en krise som denne bliver langt mere udtalt. D’erne bliver mere dominerende og frembrusende, I’erne kommunikerer meget mere, osv. Jeg er S, hvilket betyder, at min drivkraft er stabilitet. Jeg er udfordret, det må jeg sige. Men nu hvor jeg ved, at det er sådan, jeg er – og at det er ok, så er jeg blevet bedre til at rumme mig. Det er en fantastisk sidegevinst at få af et kursus.

Løbe & gå ture

Jeg begyndte på mit gode gamle løbeprogram i samme øjeblik vi blev sendt i lockdown. Jeg har ikke løbet i flere år pga en betændt slimsæk i hoften, men nu er jeg i gang med uge 5 af løbeprogrammet for overvægtige eller ældre. Det virker hver gang.

Jeg er også begyndt at gå ture. I morges fulgte jeg knægten noget af vejen til skole og gik en tur langs Furesøen før arbejde. Det var en dejlig tur, for der var så smukt og roligt. Jeg sad på en bænk yderst på en bro, hvor morgensolen lige kunne nå mig.

Natur

Jeg er normalt ikke Vilfred Vadefugl-naturtypen, men jeg må indrømme, at naturen om foråret gør noget ved mig. Forleden så vi tre egern i et træ, der legede tagfat. Jeg så en snog bugte sig hen over stien i dag. Jeg så et rådyr i sidste uge. I går så jeg en mus, og jeg bliver glad i låget af at træerne springer ud dag for dag. Jeg får ro i sjælen af at se ud over søen og gå i skoven. Men jeg vil ikke gå så langt som at synge ‘der er så fuld af sjov inde i en skov’ – men der er smukt lige nu, der er masser af liv, og der er ro.

Sund mad og færre snacks

Jeg elsker mad, og det er jo heldigvis ikke forbudt. Men også jeg har spist alt for meget alt muligt lækkert, sødt og salt. Det har resulteret i en ny rekordvægt for mit vedkommende. Øv, surt!

Jeg er modvilligt nødt til at skære ned på snacks og fokusere på gode madvaner. Det, der virker bedst er, at vi sørger for ikke at have noget spændende i skabene. Jeg spiser Nuposuppe til frokost. Jeg elsker tomatsuppe og thaisuppe, og Nupos versioner smager ganske fint. Resten af døgnet spiser jeg så normal mad.

Sov godt / styrk immunforsvaret

Vi sørger for at sove godt om natten. En god nattesøvn er et boost til kroppen, og det er med til at styrke psyken og immunforsvaret. Min søn og jeg spiser desuden Echinaforce, som styrker immunforsvaret. Jeg tænker, at et stærkt immunforsvar er et godt udgangspunkt, når/hvis vi bliver udsat for Corona. Et svækket immunforsvar er mere modtagelig overfor vira.

Ryd op

Det hjælper gevaldigt på humøret at rydde op og smide ud. Jo mere rod man har i sit hjem og sine gemmer, jo mere rod har man i hjernen. Oprydning giver ro. Vi har taget en stor tørn i kælderen, og vi sender knægtens bedste og mest nuttede 10 år gamle tøj i cirkulation nu. Vi har gennemgået min mors akvarelmalerier, som er 21-22 år gamle og gemt de bedste.

Jeg har også gennemgået mine gamle skoleting fra 1.-3. klasse. Her taler vi om 40-45 år gamle papirer, som jeg har ryddet ud i. Selvom det jo nærmest er danefæ, så er det sgu lidt pinligt at have liggende. Så ud med det meste.

Hjælp andre

Vi støtter vores lokale butikker; den lokale is- og kaffebutik på Holte Havn, den lokale burgerbar på Sorgenfri Torv, Byens Deli i Birkerød og vores favorit Madbutikken på Virum Torv. På vores 11 års bryllupsdag skal vi have sushi fra den lokale.

Vi hjælper vores nabo med indkøb, så hun ikke behøver at gå ud for at handle. Det er svært at handle for andre, men det er samtidig hyggeligt for mig at have hende at veksle et par ord med, mens jeg går hjemme. Hendes familie bor ikke i nærheden, og hun er 84 år gammel. Jeg synes, at hun er megasej. Hun dyrker yoga hver morgen, synger fællessang klokken 9 og kommunikerer med sin familie på Whatsapp.

En sideeffekt af at rydde op er, at vi finder gode gamle ting, som vi kan sende til genbrug og som forhåbentlig kan gøre en forskel og bringe glæde for andre, præcis som de har bragt os glæde. Vores søns babyting, mine mors akvarelpensler og -bøger, køkkenting osv. Det står lige nu i en kæmpe bunke i stuen og venter på, at Mødrehjælpens butik og Kræftens Bekæmpelses butik åbner igen. Det er vores monument, der viser, at vi er i proces og har sagt farvel til en masse ting. Fedt!

Læg rejseplaner

Jeg har galopperende Fernweh, og vi skal ud at rejse så snart det er muligt. Hvis jeg har lært noget i denne tid, så er det hvor meget det betyder for mig og for min familie, at vi kan rejse ud. Jeg vil bruge mere af min disponible indkomst på at rejse fremover.

  • Jeg vil gerne bidrage til, at det hotel vores 2 søde søstre i Italien ejer, overlever. Deres prøvelser har trukket tænder ud, og jeg glæder mig til at kramme dem.
  • Jeg vil også så gerne bakke op omkring alle mine favoritsteder i Berlin; min lokale kaffepusher Father Carpenter, mit home away from home Spreegold, mine elskede dumplings fra YumchaHeroes og mange mange flere.
  • Allerhelst vil jeg også rejse til Østrig og kramme ejeren af vores hotel der. Han har med nød og næppe overlevet corona, og hans nyrenoverede hotel kan ikke have tjent sig selv ind endnu.

Måske ligger din lokale også længere væk end lige om hjørnet .. du kan gøre en kæmpe forskel ved at rejse ud, så snart det er muligt

Få styr på dine minder

Vi er i gang med at lave en fotobog for 2010. Det er så skønt og så livsbekræftende at se vores billeder fra dengang. Jeg var på barsel, vi var i Berlin .. åhh. Det er helende og dejligt at mindes på den måde og skabe et varigt minde til vores søn. Det minder os om, at det hele er en fase – og denne fase skal vi nok også overstå.

En dag laver jeg en fotobog for 2020 med masser af fotos fra Gran Canaria i januar, men også af øde veje, gåture i naturen, coronaskilte og en – trods alt – smilende familie. Længere henne i 2020-bogen håber jeg, at der også vil være billeder fra vores tur gennem Sommereuropa og nytår i Berlin ❤

Sommer i Berlin – den blå legeplads

Pool-pause – minisightseeing på Gran Canaria

På Gran Canaria er der hele 4 forskellige klimazoner, og vi mærkede tydeligt, at vi kørte bort fra solen og den blå himmel, da vi kørte nordpå. Temperaturen ændrede sig ikke væsentligt, men solen forsvandt bag skyerne.

Vi passerede små 50 km med goldt vulkansk landskab med masser af klipper og nærmest ingen vegetation. De byer, vi passerede, var ikke videre kønne. Generelt er Gran C ikke særlig køn set fra motorvejen.

Vores hotel set fra motorvejen

Vindmøller og stenet ørken set fra motorvejen

Udover Primark, Kiko og DD havde vi også 3 rigtige sights på tapetet:

  1. Stranden i Amadores, hvor vi skulle mødes til en drink med nogle venner
  1. Puerto de Mogàn, som kaldes det lille Venedig og er et must see på GC
  2. Dunas de Maspalomas – ørkenen som vi kan se fra vores hotel og som nok ville være sjov at se for en 10-årig (?). Vi har været der.

Men vi nåede slet ikke det hele. Den der drink .. det var en pina colada .. var helt fantastisk. Det var hyggeligt at sidde der og sludre med smuk udsigt over havet mens skyggerne blev længere og længere …

Strandpromenaden i Amadores

Klokken var pludselig alt for mange! Vi nåede Puerto de Mogàn omkring solnedgang. Bevares, det var fint og det mindede lidt om de snå itlienske byer ved Gardasøen, men lille Venedig? Ikke helt ..

Til gengæld er der nogen, der har lavet noget byplanlægning og har bygget lave hvide huse med blå detaljer, samt små gader med masser af blomster.

  • Puerto de Mogàn er fint og hyggeligt. Ideen er virkelig god, for arkitekturen på GC er ret tilfældig og ikke så køn – det meste er kæmpestore hotelkomplekser, gerne flere etager i beton lige i nakken på hinanden. Hygge og atmosfære er ikke rigtig tænkt ind. I Puerto de Mogàn har man prøvet at tænke atmosfære og hygge ind.
  • Da vi kørte fra Puerto de Mogàn var solen forsvundet. At beskue en ørken i mørke giver ikke mening, så vi kørte tilbage til vores hotel og droppede udlejningsbilen af på vejen 😅

    Pool-pause – shopping på Gran Canaria

    Vi lejede en bil via Eddys Auto for 35€ for en dag og så kørte vi til Las Palmas i en hvid Citroën 😅

    Planen var at shoppe i Primark, spise donuts og få en rigtig latte hos Dunkin’ Coffee. Derefter skulle vi mødes med gode venner til en drink i Amadores, se Puerto de Mogán og vise ørkenen i Maspalomas til vores søn.

    Vi nåede ikke det hele, men det vigtigste; Primark, en god latte, den bedste og den allermest skumle donut, jeg nogensinde har fået, en lækker pina colada med vores venner i solen ved den smukke strand i Amadores og et hurtigt visit i Puerto de Mogán.

    Så gik solen ned, og vi løb tør for dagslys. Bum, og så gav det ikke mening at gøre holdt i ørkenen.

    Shopping

    Vi besøgte øens 2 Primark, som ligger 15 km fra hinanden. Knægten vokser ud af sine jeans med lynets hast, og de bedste slim fit jeans får man i Primark. De er super slimfit og kan reguleres i livet helt op i store størrelser. Knægten er med sine 10 år på vej til at vokse ud af str. 11/12 år, så vi er på jagt efter jeans i str 13/14 år til ham 😱

    Og jeg skal se på skjorter til mig. Jeg elsker Primarks skjorter; de sidder supergodt og holder både form og farve i årevis.

    Vi startede i den nordligste i Las Arenas commercial centre. Det er et lidt ældre, men moderne center med masser af butikker. Jeg kunne ikke få armene ned. Brede gange med hvide marmorfliser. Superfede butikker.

    Der var bl.a. en Kiko – min favorit make up pusher. Det var så fedt, for jeg er næsten løbet tør for min uundværlige Skin Trainer.

    Vi kørte til det andet shoppingcenter El Mirador, som er nyere. Primært for kaffe og donuts, men også for Primark, da denne Primark er større end den i Las Arenas.

    Men hvad er det med de donuts? Vores søn er svært glad for donuts fra DD. Jeg skal gerne indrømme, at jeg elsker en pivfrisk donut.

    Prøv lige at se den her, jeg fik. Lækker tyk mørk chokoladeovertræk, flødebolleskum og chokoladecreme indeni donut’en. Den var fantastisk. Nogle vil mene vammel, men jeg elsker det vamle 😛

    Donut med chokoladecreme, flødebolleindmad og tyk lækkert chokoladeovertræk

    Time-out i solen

    Det fantastiske ved at være her er

    • at jeg ikke føler, at jeg skal være et andet sted
    • jeg er nemlig det helt rigtige sted med de mennesker, der betyder noget
    • Jeg føler heller ikke, at jeg skal forklare (læs: forsvare), hvorfor jeg kom forsent/ikke nåede deadline/ikke har svaret mails/hvorfor jeg prioriterer mig selv og min familie først
    • Jeg slipper for todolisten, som bare vokser, mens jeg kan mærke min hjerne syre til, indtil jeg tænker, at NU går jeg simpelthen min vej. Uden at gøre det.

    Her går dagene stille og roligt ved poolen. Jeg har haft tid til at tænke og mærke mig selv. Jeg har haft tid til at være sammen med min familie og hygge os. Jeg har fulgt skyernes stille forvandling på den blå himmel.

    Jeg har døset i solen og tømt hjernen. Jeg har sovet til jeg vågner af mig selv nederst i en bunke af arme og ben.

    Jeg har spist SÅ meget mojo verde, at jeg slår de vildeste hvidløgsbøvser!

    Jeg er vel nærmest klar til vinter & hverdag igen ?

    Eller?

    Dovne dage

    Vi nyder lange dovne dage i solen. Luften er 20C, i går var der en del vind. I dag lå vi i læ, men der kom en stor sky på tværs. Men når himlen er blå, så er det perfekt.

    Det er godt for vores blege legemer, at der findes skyer. Og P20. Vi har 3 flasker P20 med; en rest faktir 50 og 30 fra i sommer plus en frisk faktor 30. Det er den uovertruffent bedste solcreme. Den virker altid.

    Endelig fremme

    Vi landede ved 17-tiden lokal tid, og vi nåede ikke poolen i dag. Men vi var fremme til middagstid.

    Sydpå 🏝

    Jeg troede ikke mine egne øjne, da jeg så kæmpestore våde snefnug dale ned i morges. Vejret var hæsligt.

    Himlen var tung som et stort tungt gråt låg, og sneen væltede ned som regn på den brune smattede jord. Der var kæmpestore søer på motorvejen, og regnen piskede mod ruden. Alligevel var det svært at bevare pessimismen.

    Kort efter sad vi i flyveren mod solcreme i kufferten og højt humør. Efter 2 hele hverdage er det ferietid igen 😂 🏝

    Vi skal på all inclusive charterferie på Gran Canaria med Apollo. Vi skal råhygge ved poolen og slappe af i solen. Spille Uno, Ludo og svare 2019 spørgsmål. Læse bøger indenad og læse højt for knægten ved poolen.

    Jeg glæder mig til sollyset, den blå himmel og de pink blomster. Jeg har det som om jeg har været g(l)emt alt for længe i et mørkt koldt hul. Vi trænger til sol og varme. Præcis som tommeliden og svalen, så flyver vi bort til de varme lande.

    Jeg krydser fingre for, at der er stærk hvidløgshørmende kanarisk grøn og rød mojo til morgen, frokost og aften på all inclusive buffeten.

    Det er sådan cirka vores program for den næste uges tid.

    En halv januarliste ..

    Du godeste … er det allerede januar?

    Ja, det må man sige, for vi er allerede fuld gang med hverdagen igen. Denne uge er kort med 2 dage på job og i skole, hverdagsmad, madpakker og togture…

    Men det er så også det, for nu holder vi ferie … igen! Det er skørt at holde ferie lige efter en lang juleferie, men det føles ret genialt lige nu 👌🏼

    I morgen tager vi nemlig til Gran Canaria! Det tidspunkt, hvor man normalt trænger allermest til ferie, er jo lige efter en ferie – !

    Denne gang er januarlisten derfor ferieramt:

    • Skyde året ind og bære julen ud – det er klaret!
    • Jeg har Fernweh – elsker det ord. Fjernve. Er det et ord på dansk? Udlængsel som gør ondt!
    • Overleve uge 1; det gælder både voksne og børn. Hørt her i huset: ‘man kan da ikke tvinge børn i skole 2. januar 🙄?’ .. jo, det kan man!
    • Lokalisere sommertøjet og prøve om det passer.
    • Pakke min nye kuffert med ovennævnte sommertøj
    • Afsted med kurs mod Gran Canaria
    • Nyde hinanden og slappe af
    • Være sammen og tune ind på hinanden
    • Konvertere underskudsvintermor til herlige feriemor 🤩
    • Nyde solen og den blå himmel
    • Nyde blomsterne (hvad hedder de der pink blomster på Gran Canaria mon?)
    • Nyde den gode mad og især den grønne og røde kanariske mojo
    • På et tidspunkt er vi nødt til at vende hjem, men det vil jeg ikke tænke på nu 😛

    Kuffert

    Jeg havde ikke behov for at støvsugeren lavede numre i dag. Alt det støv og snavs, jeg havde støvsuget op, lå ved siden af støvsugerposen i støvsugeren. Det var et værre svineri, men her bagefter virker støvsugeren meget bedre, så det var en ulempe, der blev til en klar fordel. Jeg fik støvsuget, tørret støv af og vasket gulv. Og altså rengjort støvsugeren 😂

    Det var skønt at lufte ud i dag. Den friske kolde frostluft har frisket vores dyner op og sengetøjet er nyvasket. Mmm… En del af mig havde lyst til at strippe hele hytten for julepynt, men jeg lod være. Det må godt blive hængende lidt endnu. Om 6 dage forlader vi kulden og rejser ned til det evige forår på Gran Canaria. Jeg glæder mig helt vildt. De mentale forberedelser har været i gang i ugevis.

    Ny kuffert

    I går købte jeg en ny gammel Samsonite kuffert på DBA for 100 kr. Min gamle kuffert er supertung at trække rundt med. Min mand har derimod den perfekte model, som er let at køre rundt med. Nu har jeg fundet en mage til hans 👌🏼 bare i en anden farve. Min er sort og hans er blå. Nu er vi rigtig hr og fru Hakkebøf med ens kufferter på vej på charterferie. Det kan næsten ikke være bedre … selvom matchende Adidas track suits ville være perfekt sammen med vores ens kufferter. Ja, man har da lov at drømme 🙂

    Lidt kufferthistorik

    Jeg har historisk ikke været særlig heldig med kufferter. Min spritnye lortekuffert #1 mødte sit endeligt på vej ud af døren, da vi skulle afsted til lufthavnen, da vi skulle til New York. Jeg stod med håndtaget i hånden og måbede!

    I Magasin fik jeg lortekuffert #1 byttet til lortekuffert #2, som var en Adax i en lidt bedre kvalitet. Den klarede hele sin jomfrutur til Kastrup uden problemer, men så røg håndtaget også af den. Så var jeg den uheldige ejer af en spritny defekt Adaxlortekuffert  på vores bryllupsrejse 🤨

    Min nuværende snart ex-kuffert er en solid Samsonite, som jeg købte brugt for 50 kr. Den har været god, solid og driftsikker. Og altså supertung. Nu ryger den på DBA.

    Og så har jeg jo altid en kuffert stående i Berlin

    Den hvide by

    Vores svenske Apolloguide anbefalede os at ta’ til den hvide by på Gran Canarias nordkyst. Han syntes, at det var et af øens smukkeste byer, som minder om byen fra Mamma Mia.

    Puerto de las Nieves er en idyllisk landsby på nordvestkysten af Gran Canaria. Herfra går færgen til Tenerife, hvilket vi ikke vidste men først opdagede sekundet, før vi endte bagest i rækken af ventende biler.

    DSC_1341

    Husene i byen er hvide med blå detaljer; hvilket matchede den blå himmel perfekt. Det var meget smukt.

    DSC_1339

    DSC_1372

    Vi gik ikke ind i selve byen, men nøjedes med at gå en tur langs strandpromenaden, og kiggede på de vildt store turkisblå bølger, der slog ind over stranden. Jeg tog en masse billeder af bølgerne. Den ene bølge var vildere og flottere end den anden.

    DSC_1321DSC_1323

    Mini Disco med Panchi & Trolls

    På vores charterferie var der et festligt ungt Animation Team, der lavede forskellige poolside aktiviteter i løbet af dagen; yoga, dart, polo, bingo osv. Man er selv ude om  hvis man keder sig! Animation Team stod også bag en del af aftenunderholdningen (kl 21:30), samt minidisco (kl 20) hver eneste aften. Nogen vil nok mene, at det er hæsligt med überfriske unge mennesker, der forsøger at sætte liv i kludene, men jeg synes, at det er superfedt. Specielt for vores 8-årige var det et hit, at der var nogle seje unge mennesker at se lidt op til.

    Vi var til minidisco stort set hver aften. Mini disco startede med, at Lopesans maskot Panchi – en glad blå delfin, løb rundt i festsalen og hilste på alle børnene, som så fulgte med op til scenen, hvor Panchi sagde farvel og en fra Animation Team sang børnesange med børnene. Hver aften sang de en række mere eller mindre kendte fagtesange på forskellige sprog; spansk, engelsk, tysk. Efter et par dage med minidisco er sange som ‘Chu chu ao’ og ‘Ah ram sam sam‘ velkendte klassikere hos vores søn (.. og os 🎶) – og heldigvis kan man købe cd’en med hjem 😘 (den kører på repeat i bilen, og jeg har blå mærker på armen, fordi det bliver lidt vildt, når vi laver the chicken dance i bilen)

    trolls
    Helt opslugt af de syngende og dansende trolls ❤

    Torsdag aften var der True Colors show med Animation Team. True Colors er et danseshow bygget over Trolls filmen, som er den bedste film vores søn nogensinde har set. Vi sad på første række, og det var fantastisk! Dels at se de dygtige unge mennesker fra animation team danse i virkelig gode trolls-kostumer til den supergode musik fra filmen. Alt foregik på engelsk, men det er no problem, når man er 8 år. Det var et kæmpestort hit. Det var så rørende at se vores store dreng fuldstændig medrevet. Han sang med på sangene, lyttede intenst og holdt sig for øjnene, da orkerne kom.

    Bagefter blev han fotograferet med alle trolls’ene, og han var så glad – og på samme tid virkelig ked af, at det var forbi, fordi han aldrig kommer til at se det igen.

    VIVELOPESAN SHOW TRUE COLORS from VIVE LOPESAN on Vimeo.

    Endnu en True Colors Show trailer.

    Ferien er slut 🤩

    Ferien er ved at være slut; vi hat checket ud af hotellet og sidder i poolbaren og venter på vores bus til lufthavnen ved 15-tiden.

    I går og i dag har det stormet ret meget – men alligevel 20C, sol og storm er skønt sammenlignet med gennesnitligt dansk januarvejr.

    Vi var i poolen sidste gang i går eftermiddag, og trods det skønne klima, så glæder vi os alle til at komme hjem til hverdagen igen. En uges charterferie er rigeligt, så skal der andre boller på suppen!

    Det har været fantastisk at ligge på langs, sole, hygge, læse bøger, dase, spille ludo – og få en vitaminindsprøjtning fra solen, de røde saftige søde vandmeloner, de kanariske tomater, sprøde saftige kanariske agurker og ikke mindst masser af molo med masser af hvidløg.

    Hvornår mon hvidløgslugten fortager sig?

    ‘Den, der lever stille’

    Jeg har tilbragt mange timer i solen med Leonora Christina Skovs roman ‘Den, der lever stille’. I dag blev jeg færdig med bogen, som er en af de bedste og mest rørende bøger, jeg har læst. Jeg har haft svært ved at lægge bogen fra mig, og jeg er meget rørt over, at hun deler sin historie.

    Jeg købte bogen efter at have hørt et meget personligt og rørende interview med Leonora Christina Skov på Radio 24-7. Jeg vidste bare, at den bog måtte jeg læse på vores ferie.

    Da Leonoras mor dør, beslutter hun at skrive den faktiske historie om sig selv og sit liv. Om den ensomme Christina, der vokser op i et rødt parcelhus i Helsinge med en plan: Hvis bare hun opfører sig almindeligt, får topkarakterer og ikke gør sin mor ked af det eller sin far vred, kan det være, at de kan elske hende. Og om den unge litteraturstuderende, der på trods flytter til København for at genskabe sig selv som forfatteren Leonora og til sine forældres rædsel forelsker sig i en kvindelig præst. ”Når du ligger i rendestenen, skal du nok komme hjem”, siger hendes far, men så tager Leonoras raseri og livslyst over.

    Jeg er også vokset op i 80erne nord for København, i en by jeg aldrig faldt til i og helst ville forlade i samme sekund, jeg kunne. Og vores soundtrack er stort set det samme!

    Min mor døde af kræft, da jeg var 28, og jeg indtog samme rolle; jeg var med til at skabe håb for min mor i en håbløs situation. Med min mors død, døde også den kernefamilie, jeg voksede op i, da min mor var limen, der holdt os sammen.

    Trods de fælles referencepunkter var min opvækst vidt forskellig fra Leonora Christinas. Det er tankevækkende; at vores opvækst på overfladen er så ens og så alligevel helt forskellig. At det kan ske for naboens datter. Ville jeg have opdaget det, hvis det var min veninde?

    Den, der lever stille’ er en stærk fortælling om at miste det hele og finde sig selv, om at håbe på en forklaring og hige efter sin mors kærlighed langt ind i døden.

    Leonora Christinas historie er en inspirerende genskabelsesberetning; om at turde rejse sig og stå ved sig selv på trods af sine forældres modstand.

    Som børn vokser vi op i vores forældres skygge under deres beskyttende vinger. Går vi ud fra. Indtil et vist punkt, så ser vi deres fejl og mangler. Derfra løfter vi os, vi flyver, og det er her, at forældrene kærligt skal puffe bagpå og lade os flyve ud, så vi kan gøre os vore egne erfaringer og leve vores egne liv. Leonora Christinas forældre magtede ikke den del af opgaven. Hun elsker dem på trods, men hendes opvækst farver hendes liv og giver hende en bagage, der giver stof til flere bøger. Der er materiale nok til en lang og vred bog, men ‘Den der lever stille’ er ikke en bitter hadefuld bog, men en bog smækfyldt med håb og inspiration.

    Som jeg læser den er den fyldt med kristne elementer som at tilgive, komme videre på trods og komme overens med sin skæbne. Ikke nødvendigvis accept.

    Om at pålægge andre skyld og ansvar (og holde sig selv ansvarsløs), men også om at tage ansvar for sig selv og frasige sig den påduttede skyld. Vende den anden kind til og opleve, at man vokser af at kunne det. Fantastisk bog ❤️

    <<<<<<<<<<

    Jeg håber bare på, at Inga lader høre fra sig ❤️

    Min nye morgenmadsven ❤️

    Denne her grønne mojo er anderledes end den, jeg spiser til frokost og aftensmad (!). Det er en krydret olie med en pestolignende ‘bundfald’ bestående af hvidløg, persille og koriander. Det smager himmelsk ovenpå spejlæg, chorizo, kanariske tomater, sprøde agurker og bagte røde peberfrugter.

    Mums ❤️☀️