La Plassohla ligger i stuen på Hotel Ohla på Via Laietana, og vi passerede lige forbi hvergang vi skulle ud i byen.

Hotel Ohla – det er det hotel med øjnene. Ja, du læste rigtigt! Den katalanske kunstner Frederic Amat har givet hotellets facade øjne på stilke – det er svært ikke at bemærke det!

Vi havde fået anbefalet restauranten, så den stod højt på vores Barcelona bucketliste. Vi havde bestilt bord via vores hotel. Det var en god idé, for selvom vi efter lokale forhold er tidligt ude, når vi spiser klokken 20, så var der på La Plassohla rift om bordene kort efter vi ankom. Der gik også meget kort tid, så fandt vi ud af hvorfor. Maden er himmelsk, og vi fik en madoplevelse ud over det sædvanlige.

Nogle af vores venner har været her på stedet og er blevet så begejstret for deres Suke, så de serverede den for os som forret, da vi spiste hos dem for nylig. Det smagte fantastisk! Derfor bestilte vi selvfølgelig Suke Salmon med avocado og ingefær on location. Silkeblød laks, silkeblød avocado og tilpas med ingefær-salt. Vi var i himlen!

Jeg har set Gazpacho på flere menukort her i Barcelona, men er sprunget over hver gang. Det er jo bare kold tomatsuppe – hvor festligt kan det dog være? Men man kan jo ikke så godt ta’ til Spanien uden at spise Gazpacho, vel? Så jeg insisterede på, at vi skulle prøve deres Strawberry Tomato Gazpacho with Feta & Cucumber Caviar.

Vi fik en tallerken med Feta og Agurke-kaviar i, og så hældte tjeneren Gazpachoen omkring ‘kaviaren’. Det fik jeg ikke taget noget foto af, men det har de heldigvis selv på deres Instagram. Vi satte skeen i suppen og smagte. Og så så vi verden i farver. Suppen var en eksplosion af smag; søde friske syrlige tomater perfekt krydret til den fuldendte smag. Det er en af de bedste retter, jeg har smagt i mit liv.

Vi fik også de traditionelle tomatbrød, samt Bikini toasts med Iberico skinke og ost samt patatas fritas. Og ikke mindst Tagliatelle Cipriani with black truffle and Parmesan – fordi vi er nogle trøffelsvin ❤

Til dessert fik jeg øje på en kage i the cake stand, der umiskendeligt lignede en Red Velvet Cake. Det er min yndlingskage, så selvom de kaldte den Blue Velvet, fordi den indeholder blåbær, turde jeg godt ta’ chancen. Godt valg – den var himmelsk!