Det her måske i virkeligheden en af de mest tankevækkende klummer, jeg har læst. For mig rammer den hovedet på sømmet. Jeg klarer alt muligt i løbet af hverdagen, og jeg kan se på mine omgivelser, at de gør det samme.

Det er ikke bare i privaten, men også på jobbet. Overalt er der funktioner, som er “faldet bort”, som man siger. Problemet er bare, at opgaverne ikke falder bort – de bliver hjemløse. De falder over på folk, som ikke har det felt som kernekompetence – og som har masser at lave i forvejen.

Jeg ved ikke med dig, men når jeg arbejder udenfor min kernekompetence, så tager det længere tid. Jeg er nødt til at sætte mig ind i de grundlæggende ting først for overhovedet at kunne løse opgaven.

Jeg kender fysioterapeuten, der skal gøre rent i køleskabet og vedligeholde opvaskemaskinen på jobbet. I den anden ende bliver tiden til borgere mindre, for tiden går fra hans kernekompetence. Og han er ikke alene, for i sidste uge læste jeg, at en stor del af landets skoler sætter deres ansatte til at undervise i fag, som lærerne slet ikke er uddannet til. På 226 af de danske folkeskoler forløb en femtedel af lektionerne sidste skoleår med en lærer ved tavlen, som ikke var uddannet i det pågældende fag.

Lone Theils spørger i klummen: