Hele pladen fuld i tabubingo!

Før mandag aften har jeg ikke spillet tabubingo. Og jeg vandt, faktisk. Jeg fik en fuld plade. Det er jeg ikke stolt af. Jeg forstod faktisk ikke engang, at jeg havde vundet, fordi jeg er utjekket og ikke helt havde styr på bingo-banko-reglerne.

Når man får pladen fuld i tabubingo, så har man gjort ret mange helt almindelige ting og har skammet sig nok til, at man opfinder en dækhistorie. Det er åbenbart noget, jeg praktiserer i udbredt grad. Uden at tænke videre over det 🤷🏻‍♀️

Jeg gør det så meget, at jeg vandt en fantastisk præmie, så der er fordele ved det.

I virkeligheden bør jeg droppe dækhistorierne og smide svesken på disken. Det handler om tabuer og det handler om skam. Skam over noget, som er fuldstændig normalt.

Ingen af os taler om det, og tavsheden holder skammen og tabuet i live. Så lad os tale om det!

Her ser du tabubingopladen, og her er historien bag hvert enkelt kryds:

Smugrygning er ikke noget, jeg praktiserer længere. Sidste gang jeg smugrøg var da jeg havde været forbi Kræftens Bekæmpelse (!) i forbindelse med at min mor ugen forinden havde fået konstateret lungekræft (!). Udenfor stod en kvinde og røg, og jeg bommede en smøg af hende. Den smagte af h til, og jeg har ikke røget siden.
Jeg har spillet spil overfor det modsatte køn og har bl.a. ladet som om, at jeg overhovedet ikke var interesseret i ham, jeg var interesseret i. Den teknik virker ikke, kan jeg afsløre. Det, der virkede var, da jeg droppede alle de velkendte spil og uskrevne regler og bare var mig selv. Det opdagede jeg meget sent i livet, da jeg datede min mand.
I samme sammenhæng har jeg også kamoufleret for mænd hvad jeg laver for ikke at blive opfattet som værende for klog eller kedelig, da jeg befandt mig på dating-markedet. Da jeg var produktchef for et stort shampoo-mærke fik jeg langt mere positiv respons fra det andet køn ved at sige “jeg sælger shampoo” end når jeg sagde, at jeg var produktchef.
Hvem har ikke løjet om sin alder for at virke ældre, klogere og nu yngre? “Mig? Jeg er da 21” Jeg har ingen alder på min facebook profil, så helt cool omkring mine 46 somre er jeg ikke. Og jeg farver hår, for jeg er ikke parat til at springe ud som gråhåret.
Overgangsalder er noget, vi taler om nu, takket være Renée Toft Simonsen. Jeg er ikke i overgangsalderen endnu, men jeg er begejstret for “Jeg er f*cking hot“.
Gæld taler jeg til gengæld ikke om. Det er utjekket ikke at have tjek på sin økonomi. Men det sejler. Lidt. Nogen gange. Og så åbner jeg Excel og periodiserer lidt, men taler om det? Nej. Hvilket fører til næste kryds:
Utjekkethed. Når jeg får forklaret noget af en, der emmer af ekspertise – og jeg så ikke siger “gider du forklare det en gang til?” eller når jeg undlader at sige “det forstår jeg ikke?”. Happens all the time.
Og så er der det med at min dårlige hørelse; det er totalt nederen at sige “hvaad?” til nogen, der sidder 1/2 meter væk i frokostpausen og tilsyneladende siger noget, jeg overhovedet ikke kan skelne fra baggrundsstøjen. Det er vist det med alder og alderstegn igen. Jeg har ikke vænnet mig til det.
Forældreintra-løgne og løgne generelt overfor andre forældre lever i bedste velgående. Jeg prøver at lade være, men vi sneg os udenom forældrefesten i 0. klasse, fordi kuvertprisen var på mere end 500 kr pr næse. Vi skulle til fødselsdag om eftermiddagen, så helt løgn var det ikke, at vi ikke kunne. Men vi syntes, at det var for dyrt, og det kunne vi jo ikke sige. I virkeligheden vil vi hellere bruge pengene på en tur i Tivoli eller Legoland med knægten.
Jeg har klemt en tissetår i en trampolin. Lige siden har jeg knebet. Knib, knib, knib. Det virker – for siden da har jeg ikke klemt en tår i en trampolin.
Og jeg har selvfølgelig blødt igennem. Når man bliver 46, går menstruationen fra at være clockwork til at male buksen rød på et højst uventet tidspunkt. Jeg er meget glad for sorte bukser pt.
Jeg æder jævnligt min søns slik. Det har et sjovt nok et tidsmæssigt overlap med ovenstående. Den, der gemmer til natten, gemmer til moren?
Jeg har pjækket for at se en tv-serie, men det er længe siden. Glamour og bryllup, need I say more?
Dårlig mave i form af menstruationssmerter var min standardfraværsundskyldning for at udeblive fra gymnastik i gymnasiet.
Jeg har også prøvet at gemme tøj, jeg har købt, for min daværende kæreste, der var revisor. “Har du brug for det tørklæde?” spurgte han, og det rejste spørgsmålet “har jeg brug for dig?” i min hjerne, hvortil svaret var indlysende.
Grøntsagsløgne, sundhedsløgne, kageløgne, madløgne... Jeg har en enkelt gang eller to løjet om min søns indtag af forskellige madvarer inkl. grøntsager. Kartofler og pommes frites er også en slags grøntsager, mener jeg og lægger mig på linie med De Unge Mødre. Og jeg spiser 6 om dagen. Hver dag. Jeg fik fx 6 spinatblade i min salat til frokost i dag.
Jeg spiser altid resterne af min søns risengrød. Det smager fantastisk. Og hans røde pølse-ender. Og pastaskruerne med smeltet smør på. Jeg var også vild med Nestlé sveske-havregrød til babyer. Og frugtmosen. Og kajkageresterne.
Jeg har beskyldt min søn for at have krudt i bleen, når en lille lydløs vind viste sig ikke at være lugtfri. Min mand har jeg også højlydt beskyldt for det – det er så tarveligt af mig. Og vores hund, da jeg boede hjemme. Det man ikke har i hænderne, kan man ikke holde på 🤷🏻‍♀️💨
Nogle gange synes jeg, at det er for pinligt at flagge min tissetrang for et helt selskab i sociale sammenhænge, og så holder jeg mig til det gør ondt. Det hænger i øvrigt sammen med tis og trampoliner og er mega-dumt. “Er der ikke andre, der har brug for kaffe?” skyder jeg af og til ind i langvarige møder, hvor smerten i blæren efterhånden hæmmer min tankevirksomhed. Jeg hader bare, når folk så siger nej!