Venedig

Jeg har aldrig været i Venedig, og det har knægten heller ikke. Og Venedig er et af de steder i verden, man bør se, før de forsvinder. Venedig synker, og verdenshavene stiger. Om 20 år er vandstanden 8 cm højere end i dag. Det er alt for meget i en by, hvor vandet i forvejen allerede når til dørtrinnet.

Jeg må indrømme, at mit kendskab til Venedig var begrænset udover kanaler, gondoler, karneval og købmænd ..

‘Hvorfor byggede de en by i vandet?’ Godt spørgsmål, min dreng. Engang før år 500 boede man ikke på de 118 øer, der i dag udgør Venedig. Men fordi byerne på fastlandet konstant blev plyndret, flygtede man ud på de 118 øer i lagunen. Omkring år 500, da romerriget faldt og der opstod kaos i regionen, blev de konstant plyndringer for meget, og til sidst orkede man ikke at flytte frem og tilbage hver gang. Derfor grundlagde man en ny by på øerne. Herefter blev Venedig et merkantilt centrum for varer bl.a. fra østen.

Vi tog bilen til Venedig og sigtede efter Venezia Tronchetto Parking, Isola Nova del Tronchetto 33 i Venedig. Denne p-plads ligger centralt i fht. både havnebusser og toget. Der var mange ledige p-pladser, samt et toilet.

Jeg trak et kort over Venedig i en automat i p-kælderen. Det forekom som en god idé, skønt jeg er kort-analfabet. Hvorfor tror jeg altid, at et papirslandkort er noget, jeg styrer? Det er altid Google Maps, der redder mig!

Jeg har oprettet en favoritliste over de steder, vi så i Venedig, se den her på Google Maps ⛵️

Vi havde 1/2 dag i Venedig, så det var begrænset hvad vi kunne nå, men vi nåede da:

  • at tage en stribe selfies blandt duerne på Markuspladsen
  • beundre den vanvittig smukke og meget detaljerede Markuskirke
  • gå langs Dogepaladset
  • sejle på Canal Grande
  • fotografere Sukkenes Bro
  • nyde udsigten fra Rialtobroen
  • spise frokost på Cantina do Spade
  • sejle med gondol
  • sejle med havnebus
  • besøge Captain Candy
  • smage på La Bottega del Tartufos absurd brede sortiment af trøfler aka Trøffelhimlen
    og deraf følgende seriøse trøffel hick-ups 😍

Venedig er en smuk by. Der er fine detaljer rundt om hvert hjørne. Der er så mange små snævre gyder, men Google Maps fungerer heldigvis perfekt mellem de gamle bygninger.

Ved kajen lå et kæmpe krydstogtskib, men jeg synes ikke, at der var overdrevet mange turister – eller også havde vi fordelt os i de mange tusinde små gader, for det virkede ikke så voldsomt, som jeg havde forventet.

m