Februars not-liste

Februar er ikke min kop te, selvom februar måske er den måned jeg inhalerer allermest te.. Jeg har aldrig været fan, og i år har februar heller ikke ligefrem gjort sig lækker for mig 🤨

  • Jeg har haft nakkesmerter og hovedpine hver dag, undtagen i weekends og på de to fridage, jeg har holdt. Job-allergi eller for meget mobil? 😜
  • Jeg har spist maaange ipren, og det var ikke planen. Men det virker. Nakken har det bedre, og mon ikke hovedet også snart bedres?
  • Jeg har frosset SÅ meget. Værst var det forleden stormen piskede iskold regn ind i mit øre .. ufff! Tak for te og hedeture …
  • Jeg vågnede forleden klokken 2:45, præcis, med en hedetur. Det havde ikke noget at gøre med foråret pludseligt var kommet. Jeg bliver 48 sidst på måneden, så jeg har det sådan lidt “waoow, så er det nu”-agtigt!!! Men siden har der ikke været noget?
  • Av for hælvede min hæl?! Hvad skal dét nu til for? Min hæl har værket de sidste morgener, og nu er den helt slem. Jeg prøver ignore lidt endnu. Derefter hugger jeg den af.
  • Vores påskesommerhus i Ebbeløkke er blevet lejet af nogle andre. Det er fuldstændig utilgiveligt!
  • Plan B er et andet sommerhus. Det ligger i Rørvig. Jeg havde ellers svoret, at jeg aldrig nogensinde vil på ferie i Rørvig igen. Det var det eneste hus, vi kunne leje i påsken, som ikke koster spidsen af en jetjager*. Det bliver godt; jeg skal bare vænne mig til det ❤️
  • Hvordan kan det regne, storme, lyne og hagle så meget på så kort en måned?
  • … vil jeg vide det? Ja, jeg vil – læser Klimaklog, for visse ting kan man ikke bare ignorere.

*Forsvaret oplyser, at spidsen af en jetjager koster 16.000 kroner 🤓

2 Comments

  1. Jeg synes ikke februar er så slem. Marts, til gengæld… jeg hader marts.

    Liked by 1 person

    1. mammalade siger:

      Normalt er februar ok, og i år var der mange skønne ting til at sætte kulør på februar som lysfestival, vintertivoli, v-dag, vinterferie – men for mig har det været en lang hovedpine/nakkesmerter/kulde i år. Nu er det meget bedre, så resten af februar bliver bedre – med min fødselsdag til slut.
      Marts er en fake forårsmåned. Ikke ægte forår, kun meget lidt og for kold og våd til at tælle som forår. Ingen ferie eller fridage. Man burde sætte kulør på marts, gi’ den elektrochok og et spark i rumpetten, så der blev noget ved marts!
      Jeg ønsker dig den bedst mulige marts!

      Like

Der er lukket for kommentarer.