Jeg har været i Grasse én gang før, og det er en af mine yndlingsbyer i Sydfrankrig.
Grasse er mest kendt som parfumebyen. Her findes flere parfumehuse, for ingredienserne vokser tæt ved. Fortsætter man nordpå ud ad byen kommer man til endeløse marker med lavendler og solsikker. Men vi har allerede set både lavendel- og solsikkemarker undervejs, så for os stod den på byvandring i de små kølige gader under de pink paraplyers skygge.
I Grasse hænger der pink paraplyer i to nuancer, præcis som der gjorde i Paris sidste år. Måske har du set paraplyer i gaderne i andre byer? Det er typisk kunstneren Patricia Cunha, der har været på spil. Efter sigende inspireret af Audrey Hepburns citat:
I believe in pink. I believe that laughing is the best calorie burner. I believe in kissing, kissing a lot. I believe in being strong when everything seems to be going wrong. I believe that happy girls are the prettiest girls. I believe that tomorrow is another day and I believe in miracles.
– Audrey Hepburn