Lys for fred og for de døde

»Jeg ved, at stearinlys i Danmark er et billede på hygge. På et normalt hjemmeliv. Det er et liv, som for mange mennesker i Ukraine er blevet en drøm, som man knap kan forestille sig.

Den russiske invasion fortsætter. Men jeg ved, at vi vil kunne vende tilbage til freden, og i dag vil jeg opfordre til, at man i dag i Danmark hjemme i de danske familier tænder et lys til minde om de ukrainske liv, der er gået tabt på grund af den russiske invasion.

Et minde om dem, der har ofret deres liv for vores fred.«

Præsident Zelenskyjs tale til Folketinget 29. marts 2022

Brown Sugar Boba Milk 🥰

Vi havde glædet os til en Boba tea i London hos Xing Fu Tang, så vi tog glade plads i køen i det gode vejr ☀️

Xing Fu Tang stammer fra Taiwan og laver Bobate efter en traditionel opskrift. De koger brunt sukker op og blødgør bobaperler i sukkerblandingen i en wok, som du kan se på billederne. Basen er brunt sukker som giver den karakteristiske søde karamelliserede smag. Den enkle, rene duft af ristet brun farin fylder butikken

Tapiokaperlerne laver de også selv i en maskine, der spytter små pebernødder ud. Tapiokaperlerne er lavet af tapiokastivelse eller på dansk sagogryn. Kogende vand tilsættes denne stivelse og æltes til en dejlignende konsistens. Herefter skæres dejen, forhæves og trilles eller presses ud i perleform. Perlerne tilsættes i en kogende blanding af brun farin og vand – og hældes lune over i drikken.

Det var ventetiden værd. Superlækkert, sødt og delikat med bobaperlerne. Men også ret mættende – det er omtrent 1/2 liter mælkeagtig drik med sukker og rigtig mange tapiocaperler. Men super lækkert 😘

Frokost på Shoryu Ramen i London

Jeg ved, at du tænker, mon familien K slet ikke får noget at spise i London? Bare rolig! Alt er i orden! Vi ankom i torsdags lige i tide til en sen frokost.

Vi havde glædet os til at spise Ramen på Shoryu Ramen. På menukortet var Tonkatsu Ramen. Det fik vi i Amsterdam – det er suppe, der har kogt ind i mindst 12 timer, baseret på svinekød. Her er min Dracula Tonkotsu Ramen ooohlala .. med meget hvidløg. M E G E T! Er nu ikke længere i fare for at blive bidt af en vampyr 🧛‍♂️🧄🍜

Jeg drømte om fred

Jeg så en lille dreng forleden i en video fra Ukraine. Ikke engang et år gammel. Han vidste, at han skulle holde øje med himlen og gemme sig ved høje lyde. “Gemme” sagde han og kiggede frygtsomt op.

Jeg drømte i nat
At der blev fred
At den lille dreng kunne lege i sandet
uden at det var rødt af blod
De voksnes krige rammer de små så hårdt
De unge kæmper de gamles krig
Og verden fortsætter rundt om krigen, og vi håber på, at “det går væk”
Vi har tunge hjerter, men kan slukke for de forfærdelige billeder
Vi kan vende os væk

Når natten er stille
slår mit hjerte langsomt,
og min søvn er rolig
Drengen gemmer sine ører
Prøver at lukke bomberne ude af sine drømme
Han drømmer sig langt væk
Drømmer om en stille nat
hvor den eneste lyd
er hans forældre vejrtrækning
Jeg drømmer den samme drøm
Om fred
hvor de hvide faner vejrer,
og soldaterne går hjem
og Europa bliver fredeligt igen

London Lieblinks

SÅ var det meningen, at det skulle handle om planlægning af vores tur til London forleden, men den defekte vaskemaskine disruptede fuldstændig denne uge.

Jeg er simpelthen ikke nået til at planlægge endnu. Heldigvis er min mand lysår forude. Jeg har en masse cool links i min Google Maps Londonliste, men en egentlig liste har jeg ikke lavet. Endnu.

Et par af de bedste links fra vores tur i 2018:

  • The Original Tour = sightseeing med rød dobbeltdækker og live guide. Vi fik en sejltur på Themsen med i prisen sidst.
  • Jeg vil anbefale The Yellow Route, fordi den er med live guide, og det kan virkelig godt anbefales. Det er bare sjovere og mere personligt end en båndoptagelse.
  • Afternoon Tea with a View
  • Bliver det regn i dag i London? – bliv klogere på det her.

Efter vores sidste tur havde jeg disse links tilovers:

Kunne godt tænke mig at prøve: 

🇬🇧

Holder vejret

Jeg skrev en überhappy post 20. Februar om, at intet nu står i vejen for vores forårsplaner. Det var blot 4 dage, før Rusland angreb Ukraine. Nu ser verden igen helt anderledes ud. Marts 2020 og de efterfølgende to Coronaår var slemme, men det er INTET mod dette.

Krig i Europa er så forfærdeligt, at jeg mangler ord for det. Jeg havde ikke set det komme, selvom tegnene har været der. Det er vores nabos nabo, der bliver angrebet. Men det er Europa og vores frihed, der er under angreb i vores baghave. Fordi jeg er europæer gør det ondt, og jeg er i chok.

Jeg har svært ved at skrive, svært ved at være kreativ. Jeg har svært ved at poste billeder på Instagram. Jeg blev 50 i forrige uge, og det føles på sin vis forkert at dele festbilleder lige nu.

Det føles som om, at verden er stoppet, eller i det mindste som om verden holder vejret i frygt for, hvad der bliver det næste. Jeg har bl.a. mistet min kreativitet for en tid. Jeg holder også vejret. Venter, håber. Jeg har ikke lyst til at dele glade billeder, mens bomberne falder i Ukraine.

Og jeg ved jo, at livet går videre. Jeg håber bare på, at vanviddet stopper. Snart. Nu.

London om lidt

Vi skal til London i næste uge. Det glæder jeg mig helt vildt til, og jeg har arbejdet lidt på en liste, som egentlig er et gammelt indlæg fra sidst vi var afsted, så et mix af tips fra dengang og nye tips, som jeg gerne vil tjekke ud.

Men så disruptede vaskemaskinen vores hverdag. Den gik i stykker fredag. Lørdag havde vi travlt med at forberede til min Fødselsdagsmiddag om aftenen – men vi fik købt en ny vaskemaskine til levering og installation tirsdag. Jeg susede hjem fra job, da de ringede, lod døren stå på klem, afholdt et teamsmøde, hvor jeg ventede at blive afbrudt hvert sekund af vaskemaskinemanden, fik lukket mødet, og så kom vaskemaskinen. Alt var godt. I nøjagtig 10 minutter, så ville toiletdøren ikke af hængslerne. Pga den vandskade overboen lavede for et års tid siden er hængslerne rustet fast, og døren sad urokkeligt fast, selv efter meget WD4 og meget åbnen og lukken og hiven og trækken.

Så vaskemaskinen blev sat i gangen. Midt i gangen hvor den står ‘mindst’ i vejen. Jeg skulle så have fat i viceværten, som skal have fat i en tømrer – dem er der 2-3 ugers ventetid på. Jeg fik flimmer for øjnene. Men de ville sende en altmuligmand ml 10 og 12 onsdag. Super. De ringede så 8:39 og spurgte, om jeg var hjemme nu. Gi’ mig 10 minutter. Jeg kørte hjem, pakkede Mac’en ud og arbejdede ved køkkenbordet. Altmuligmanden kom med et bræt og et koben, og vupti – så var døren af hængslerne! Det var tæt på, at han var blevet kysset og krammet!

Jeg ringede til Elgiganten og talte med deres søde kundeservice. Hun kunne desværre ikke hjælpe, for de havde ikke noget net. It happens. Fik fat på dem sidst på dagen – ml 16 og 22 i morgen får vi installeret vaskemaskinen!

Vi mangler dog stadig en tømrer til vores køkkenlåge, som er faldet af. Og en til at kigge på en termostat, som er løbet løbsk.

Jeg tog tilbage til kontoret, og så ringede knægten. Han havde hovedpine, kvalme og var ked af det. Jeg kørte afsted igen og hentede ham. Puttede ham kærligt og snakkede ham til ro. Derefter arbejdede jeg hjemme til ved 17-tiden.

  • Bliver det regn i dag i London? – bliv klogere på det her.
  • Dumplings? Så er det denne vej 😘
  • Red Velvet Cupcakes – næsten som hos Magnolia i NY hos Hummingbird i Soho
  • Afternoon Tea with a View
  • Harry Potter tur med Evan Evans
  • The Original Tour = sightseeing med rød dobbeltdækker og live guide. Vi fik en sejltur på Themsen med i prisen sidst.
  • Jeg vil anbefale The Yellow Route, fordi den er med live guide, og det kan virkelig godt anbefales. Det er bare sjovere og mere personligt end en båndoptagelse.

Ukraine 🕊

Nyhedsstrømmen er insisterende, og mange af mine tanker går til Ukraine. Jeg følger med, men jeg vil allerhelst gøre noget. Sådan fornemmer jeg, at de fleste af os har det. Allerhelst vil jeg stoppe krigen, men det er udenfor min kontrol. Det er småting, jeg kan gøre.

Det tog mig ikke mange øjeblikke at pakke sengelinned, håndklæder, jeans, undertøj, vinterjakke, små håndsprit, resten af vores mundbind ned i en sæk og aflevere i en carport forrige lørdag. Mange har det på samme måde, for carporten var allerede fyldt til loftet samme dag. Jeg håber, at min søns vinterjakke med slik i lommen finder vej til en dreng, der er nået i sikkerhed og giver ham varme.

Jeg skrev også til politikerne for at nudge dem til at sende våben, i stedet for (/sammen med) blot veste og lægetasker. Det var et pinligt bidrag fra et land, hvor det går godt. Kan man ikke andet, så kan man altid sende penge. Heldigvis er Danmark kommet op på beatet.

Men jeg må erkende, at jeg i store træk er magtesløs. Jeg kan ikke stoppe nogen krig, og jeg kan ikke fjerne rædslerne fra de mennesker, som det går ud over. Det er en hæslig følelse blot at se til. Det nemmeste er at kigge væk. Jeg vender ikke det blinde øje til. Når man ikke ser, ikke hører og ikke taler om det, så forsvinder det fra radaren, men jeg ønsker at være vidne og hjælpe. Det er min ringe formåen.

Min instagram er forandret. Jeg følger ikke længere influencers, som viser pastelfarvede vaser og lysestager i cremefarvede solskinshjem og smukke børn på udflugter i Nihola’en med en caffe latte på styret.

Jeg følger krig uden filter dels via den ukrainske hær, men også via ukrainske og tyske influencers, som mere eller mindre tilfældigt er endt op midt i den værste krig i Europa i min generation. Så jeg har set billeder og videoer, jeg aldrig glemmer. Jeg har set en kvinde, der lå på jorden desorienteret og med håndklæde over benet, hvor hendes fod netop havde siddet. En smal stribe blod løb ud under håndklædet mellem murbrokkerne, mens folk løb til for at hjælpe. Jeg har set angsten i et menneskes øjne, når en raket rammer lige ovenover og sender en regn af glas og mursten ned i hovedet på ham, der livestreamer. Jeg så det lille barn, der blev ramt af granatsplinter i sit hjem, og som lægerne ikke kunne redde. Jeg var vidne til forældrenes ubærlige sorg.

Krig er så hæsligt, og der er ingen vindere. Men det er vores forbandede pligt at se ofrene og lade dem vide, at vi er der. At være vidner til deres kamp og tragedie. Ta’ imod deres koner, kærester og børn med åbne arme. Hjælpe, hjælpe, hjælpe. Sende de fucking likes, skrive en kommentar, vise at de ikke er alene, når bomberne falder omkring dem. Bakke op, hjælpe, gøre noget. Selvom det gør, at vores cremefarvede liv farves røde af blod, og det bliver svært at sove om natten.

Om aftenen begraver jeg hovedet i puden, krammer min søns brede skuldre ekstra hårdt, snuser hans duft dybt ind og beder til, at krigen snart er slut.

“When I was a boy and I would see scary things in the news, my mother would say to me: “Look for the helpers. You will always find people who are helping.”

– Fred Rogers