Kebab your life

Vi nåede frem til Berlin omkring 14:30, og vores plan var at parkere ved Kaufland i Rochstrasse og gå hen på vores yndlingsthai – Thai Inside – i Dircksenstrasse og få en frokostmenu bestående af suppe og hovedret, samt en shake. Derefter ville vi hente vores tasker og flytte ind i vores Limehome klokken 15.

Jeg googlede lynhurtigt Thai Inside – og der stod, at den er permanent lukket. Åh nej. Sådan er det med Berlin. Konstant under forandring. Altid noget nyt. Altid farvel til noget og hej til noget nyt.

Men heldigvis har jeg en liste med boblere .. fede spændende steder, vi ikke har prøvet endnu.

På den liste ligger KWA – Kebab With Attitude. Den lå lige i nærheden, og man kan jo altid spise en döner. Jeg elsker berliner döner. Saftigt grillet krydret kød fra spyd med salat, rødkål, løg, tomat, agurk og 2-3 slags sauce (chili/hvidløg) i fladbrød. Det er SÅ godt.

Jeg valgte en KLASSIK, som består af oksekød, salat, rødkål, rødløg, cherrytomater og pickles i en pide, dvs. deres take på den originale Berlin Döner Kebab i et sprødt fladbrød med hvidløgs- og chilidressing. MUMS, siger jeg bare. Det var drøngodt. Kødet var simpelthen så lækkert krydret, og der var rigelig hvidløg i dressingen og et godt kick fra chili’en.

Her kan du roligt gå hen og få en knaldgod’ Berliner Döner 😀

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.