Vi var en tur i Saturn på Alexanderplatz i Berlin i sidste uge, hvor sønnen og jeg tilbragte en rum tid i deres nye gamers lounge, Xperion, på øverste etage. Saturn har bygget om det seneste års tid, og butikken har længe set ud som om den var ved at lukke. Men det er den ikke. På øverste etage er der nu åbnet en fed gamer lounge. Har du en gamersøn eller -datter eller er du selv gamer, så må du til Berlin! Varmest anbefaling herfra! Se lige vores billeder derfra.
Xperion handler om at opleve spil, og det er totalt fedt. Selv for en noob som jeg, der ikke aner en dyt om gaming. Du kan afprøve den nyeste teknologi, lige fra avancerede gaming-pc’er, lækkert tilbehør, nye spil, klassikere, vilde skærme, VR, komplekse racerrigs og diverse konsoller fra Microsoft, Sony og Nintendo.
Jeg prøvede fx VR, som var helt vildt fedt. Og der var mange andre spændende ting at prøve. Knægten spurtede rundt.
Og Saturn Experion Gamers Paradise 🎮 er gratis!

Du er velkommen til at komme og spille med eller mod dine venner, alene eller sammen uden tidsbegrænsninger.
Der er åbent fra 10-21, og personalet er parat til at hjælpe dig med spillene. De taler fint engelsk, hvis det kniber med det tyske 😉
Link til deres website: Saturn Xperion