Baseret på min enpersonersgallup er det ikke er overraskende, at man ikke får den forventede effekt af sin træning i takt med, at man bliver ældre.

Jeg er 52 år, og jeg har erfaret de seneste 3 år, at der skal trænes ekstremt meget hårdere for at få effekt af min træning nu, sammenlignet med da jeg var i 30’erne. Og jeg kan godt forstå, at man tænker ‘det virker ikke’, når man lægger den indsats for dagen, som virkede fint i 30’erne og får NUL resultat.

Nu skal der mere til.

Min oplevelse er, at man skal træne konsistent i meget længere tid (læs: et par år!), man skal træne hårdere og tungere for at opnå resultater – som fx at få sin biceps til at vokse. Det skyldes bl.a. det naturlige muskeltab, der sker – som 60 årig har man mistet 30% af sin muskelmasse, så udgangspunktet er relativt dårligere i 50’erne end i 20’erne. Hvilket gør det endnu hårdere at nå op på det niveau, som man husker fra sine 30’ere.

Og så skal man sænke barren. Se sin alder i øjnene og være realistisk – ellers får man bare skader.

Det kan lade sig gøre at opnå gode resultater i 50’erne.

Det kræver en konsistent årelang indsats på søvn, kalorieoverskud og dedikation. Hvis en af delene fejler, er man fucked, og resultaterne udebliver ….. i den periode det varer. Der er ingen genvej, kun hårdt konsistent arbejde, men man har jo også resten af livet til det 😉

Den gode nyhed er, at indsatsen betaler sig. Det har det gjort for mig: Hedeture og søvnbesvær er forsvundet igen, mens migræne, ledsmerter, menstruationssmerter etc. er reduceret kraftigt.

Min oplevelse er, at man ikke kan sige særligt meget generelt om denne her særlige alder, vi befinder os i, men jeg tror, at ved at dele hvad der virker for mig, kan du måske finde ud af, hvad der virker for dig. Og omvendt. Så hvad virker for dig?

On that note: Jeg synes, at det er rystende med den uvidenhed, der er indenfor kvinders sundhed. Det er som om der ikke har været kvinder på jordkloden, før for et par år siden. Indtil da blev vi betragtet som en slags svagelig version af mænd. Fnys!