Bestået – yes!!

Jeg var til mundtlig eksamen i formiddag. Jeg talte og talte, og jeg følte, at det var for nemt. Var jeg på rette vej? Var min opgave god? Havde jeg misforstået emnet?

Åbenbart ikke, for jeg fik 10 😅

Tilbage til hverdagen

Altså, jeg tænker, at det her er noget, jeg fortrænger hvert år. Hvor HÅRDT det er at vende tilbage til hverdagen. Mit kaffeindtag er på 3 dage steget med 800%, min nattesøvn er ikke-eksisterende, mit stressniveau er tårnhøjt, og selvom neglene er lakerede, så er det med det alleryderste af neglene, at jeg har klaret mig igennem de første uger. Glemt er alle forsætterne om at starte i fin stil med ro og zen over hele linien.

OK. Det er også ambitiøst:

  • Skolestart: 5. klasse kombineret med præteenager med omvendt døgnrytme
  • Vægtreduktion og træningsstart oveni
  • Vigtige præsentationer på job
  • Insisterende imposterfølelse og stress over stadig at føle mig ny i job
  • Følelsen af at jeg ikke nød ferien nok. I nat ærgrede jeg mig over, at jeg ikke nød vores pitstops på rastepladserne ned gennem Europa nok!
  • Og ikke et ord om Corona .. still here, still not welcome!
Minder fra Grasse ❤

Boganbefaling ❤️ “Bolsjefilosofi og andre leveråd”

Jeg så på et tidspunkt et rørende interview med Marie Brixtofte, og da Mofibo foreslog mig hendes bog “Bolsjefilosofi og andre leveråd”, trykkede jeg på play.

Så på mine gåture læste Marie selv bogen højt for mig. Da jeg var cirka halvvejs i bogen, var jeg klar over, at denne bog er vigtig for mig. Jeg skrev jeg bogen på min ønskeseddel til min 49 års fødselsdag. Jeg var så heldig at få den af min mand ❤️

Det er en så fantastisk bog. Sideløbende med at jeg har lyttet, har jeg også læst i min hard copy og highlightet det, jeg skal huske. Og det er ikke så lidt, for det er en klog bog.

På sin vis er det en lommepsykolog-ven, jeg har fået mig dér. Lommepsykolog lyder måske lidt nedladende, men det er ikke ment sådan. Bogen rummer nemlig viden og indsigt på et højt plan, gjort lettilgængelig, letforståelig og ikke mindst let at implementere. Der er klare anvisninger på små tweaks med stor effekt.

Marie Brixtofte som person, og med den rygsæk hun bærer med sig, giver bogen et ekstra niveau af troværdighed for mig. Hun har testet sine egne råd og viden på egen krop og sind, og hun byder ind med personlige beretninger. Det er ikke bare teori.

Jeg er virkelig begejstret! Jeg har nu læst bogen, men jeg er langt fra færdig med den. Den kommer til at leve med mig, og den kommer til at hjælpe og påvirke mig og mine. Det er nemlig det, den kan. Bolsjefilosofi er faktisk bare en god ven med en masse indsigt – og hvem kan ikke bruge en bolsjefilosofisk ven?

Måske skal jeg nævne, at man ikke behøver at have haft en kaotisk opvækst for at få noget godt ud af bogen.

I løbet af sådan en gennemsnitsopvækst (som min) i et parcelhus i Birkerød i 80erne blev der puttet lidt af hvert ned i min rygsæk. Der er ikke lutter lagkage i min rygsæk. Udover en masse gode ting, så ligger også bl.a. mindreværd, skam, konfliktskyhed, autoritetstro, usikkerhed, dårlig selvtillid, impostersyndrom samt en form for spiseforstyrrelse i min rygsæk.

Bogen har hjulpet mig til at forholde mig til min bagage. Jeg kan måske komme overens med, at det er der, og at det er mit ansvar at bruge det – eller blot bære det med videre uden at det skal få lov til at styre mit liv. Den tanke kan jeg godt li’.

Bolsjefilosofi og andre leveråd er en bog om vores rygsæk, den usynlige rygsæk med alle vores erfaringer og summen af vores liv. Hvordan vi selv har ansvaret for den, også selvom den blev pakket af vores forfædre og vores forældre. Vi valgte ikke selv, hvad der blev pakket ned i rygsækken, men vi vælger selv, hvordan vi vil bruge det, der ligger dernede.

Bogen tager fat i nogle af de ting, mange af os bøvler med i livet. Det kan være temaer som ængstelighed, ensomhed, dårlig samvittighed, lavt selvværd og sorg. Som læser får du en hel buffet af fiduser, finter, modeller, redskaber og værktøjer, som alle fungerer som en vejviser til et bedre liv med færre benspænd.

I et sprudlende, letlæseligt og dybt personligt sprog videregiver Marie Brixtofte livsvigtige, eksistentielle erfaringer fra såvel sin opvækst som fra sin psykolog- praksis. Der er nye vinkler at hente for alle, og det er ikke kun unge og voksne med en vis dysfunktionel baggrund, der vil finde guldkorn på hver eneste side af denne væsentlige bog om at udfordre sin skæbne og forandre sin tilgang til måden at leve sit liv på.

– omtale af Marie Brixtoftes bog “Bolsjefilosofi og andre leveråd”

“Nu lukker de ikke skolen, vel, mor?”

Jeg orkede ikke endnu et pressemøde og alle de mange forklaringer. Uanset hvor pænt man pakker den ind, så stinker en lort bare så meget!

Vores søn går heldigvis i 4. klasse, så han er i skole igen. Det er så godt. Han er så glad for at se sine venner igen. Når man er enebarn er skolen ekstra vigtig.

Da vi spiste, kiggede han på mig og sagde “nu lukker de ikke skolen, vel, mor?” og jeg kunne heldigvis svare nej til det.

Han er så glad for at være tilbage. Han og hans venner gør alt, hvad der bliver sagt, for de har fået at vide, at hvis de ikke gør det, så lukker skolen igen.

Det er et stort ansvar på en lille person.

Skolestart – igen

I aftes var der travlhed før sengetid. Skolestart i morgen? Skolestart i morgen!!? Madpakke, drikkedunk, nøgler, spidse blyanter, hvilke bøger skal med? Og er der luft i cyklen? Er der batteri på skole ipad’en?

Knægten var helt klar. Han slog øjnene op, krammede mig og slog dynen til side, og så var han oppe. Han fik spist morgenmad, fik varmt tøj på og var hurtigt ude af døren sammen med min mand. Lejligheden virkede uvant forladt, og så stod jeg der som den sidste. Det er så længe siden, at han har været ude af døren og i skole om morgenen, men han er helt parat, og han glæder sig.

Livstegn fra lockdown #2 Ingen skærmskam her!

Hvor skal jeg starte? Her er jo liv. Eller måske er det snarere eksistens? For ordet liv antyder noget livligt a’la det, der foregår i en myretue. Sådan er det (heller) ikke her. Vi eksisterer, får det bedste ud af dagene, men venter egentlig bare på, at tiden går, og ‘det’ bliver bedre.

Photo by Julia M Cameron on Pexels.com

I store træk kører det med hjemmeskolen mellem 8 og 14 hver dag. Vi håber, at knægten lærer det, han skal, men det er ikke det vigtige for os lige nu. Trivsel er vigtigst. Han glæder sig usigelig meget til at komme i skole igen og lege med sine venner. Hans sociale liv er fuldstændig lagt ned, for der går uger mellem, at han ser en jævnaldrende irl. Sådan er det, når der ikke er nogle søskende.

Han kommer ikke særlig tit udenfor, men det er i virkeligheden ikke så forskelligt fra os andre. Vi stæser jo heller ikke rundt på villavejene i regn, slud og mørke. Det ville ellers pynte at kunne blogge om al vores aktivitet 😉

Til gengæld lider vi ikke af skærmskam her hos os. Jeg har bemærket det ret meget på TV og på blogs på det seneste. Forældre, der skærmskammer sig på deres børns vegne – og tit også på deres egne vegne. Frem med den nihalede og så basher mange sig selv på ryggen, for “jeg burde jo ikke sidde så meget med den skærm …” For nogle er det skamfuldt, når man selv og/eller ens børn er på skærm hele dagen i skolen PLUS mere eller mindre resten af dagen i fritiden.

Hvorfor mon skærme er så syltet ind i skam? Jeg skal ikke kloge mig på hvorfor, men jeg kan tilvejebringe, at her hos os er der ingen skærmskam. Det er helt bevidst.

Vi er mere online end normalt, mere på mobiler, mere på Mac/gamerpc, vi streamer mere, ser mere flow-TV, vi læser bøger analogt og på Mofibo. Det er, som det er, og det er helt okay.

For det er ekstraordinære tider nu. Det er ikke nu, at vi vælger at fastholde dogmer og principper og ihærdigt forsøger at lave en paladsrevolution. Vi skal ikke læsse mere ovenpå Coronaens frustrerende dynd. Det handler om, at vi skal helskindet igennem, især mentalt. Det handler om at finde en vej, der fungerer for os. Vi går efter at holde fokus på trivsel og søger at minimere risikoen for frustration, konflikter og problemer. Situationen er frustrerende nok i forvejen.

Jeg ser det som vores vigtigste opgave at fokusere på at sejle sikkert igennem et svært farvand. Ude på den anden side er der smult vande og godt vejr. Der skal vi hen. Det betyder, at her og nu skal vi holde sammen, og det skal være rart og hyggeligt. Vi gør alle vores bedste i en presset tid. Uden skam. Sådan får vi bedst hverdagen til at fungere.

Extended version – Corona lockdown #2

Vi vidste det egentlig godt, men i går blev det officielt; Corona lockdown og hjemmeskole til 7. Februar. Hele 3 … T R E uger endnu 🥺

I vores nabolande går det ikke meget bedre. Angela Merkel sagde det i klartekst i går, at hvis de ikke forlænger lockdown i Tyskland, vil incidensen være tidoblet til påske pga den engelske mutation. Det er det, vi kigger på. Tallene fra især London og Irland er heftige. Så det er, som det er. Et f##king vilkår.

Dyb indånding .. og så fortælle knægten, at han må holde ud 3 uger endnu. Det ramte ham. Han er enebarn, og hjemmeskole er enormt ensomt, selvom han er online med sine drenge. Han glæder sig til at komme tilbage til hverdagen.

Han sagde, at han ville ønske, at han kunne resette 4. klasse. Han vil gerne ta’ 4. klasse en gang til, når det her er forbi. Altså, med alle hans venner og lærere. Det er helt i tråd med andre unge, som også er demotiverede og ønsker at starte forfra på deres uddannelse. Det niver …

Vi ønsker alle sammen, at ungerne kan komme tilbage til skolen, til deres venner, til livet … Så vi kniber balderne sammen herhjemme og holder os for os selv, så længe det er nødvendigt.

( – og ja, de siger 3 uger endnu, men jeg tror, at knægten tidligst er tilbage i (nød)skole efter vinterferien. Måske bliver det efter påske. Dét håber jeg virkelig ikke .. )

Sænk ambitionsniveauet

Det føles angstprovokerende og kontroversielt i en verden af perfektionister at slå ud med armene og ganske enkelt sænke ambitionerne. Men det er det eneste rigtige for os i en situation som denne: Coronaramt hjemmeskole kombineret med lockdown, tyndslidte forældre toppet med fuldtidsarbejde. Jeg har indgået en aftale med min indre chief whip om at sænke ambitionsniveauet.

Learning fra hjemmeskole i lockdown #1

Min erfaring fra første lockdown er, at i takt med at jeg sænkede ambitionerne, gled arbejdet og hjemmeskolen bedre. Trivslen steg og jo mere lærte vores søn, samtidig med at jeg faktisk fik arbejdet. Det med indlæringen er i øvrigt et faktum, for det blev undersøgt; vores søns klasse ligger lidt over niveau med 3. klasser tidligere år. Selvom de altså var i hjemmeskole i en måneds tid og derefter fik nødundervisning resten af skoleåret.

Hjemmeskole oveni en Coronaramt hverdag er lidt som at lave en julemiddag mit alles hver eneste dag .. det ville jeg jo aldrig byde hverken min familie eller mig selv

Det svarer nogenlunde til at lave en julemiddag hver dag. Der er fuld fart på alle blus, og hverken rødkål, brune kartofler, sauce, and eller flæskesteg må futte af. Det er nok grunden til, at det kun er jul én gang om året. Hvis det var jul hver dag, ville vi automatisk sænke ambitionsniveauet. Vi ville ikke lave mad en hel dag hver dag .. og da slet ikke på 4 blus og i 2 ovne på samme tid.

Så hvorfor er det så lige, at jeg alligevel tænkte, at det var det, jeg havde tænkt mig at gøre? Jeg kan ikke engang multitaske! Intet bliver særlig godt, når jeg laver flere ting på en gang. Min erfaring fra lockdown #1 i marts er, at ingen trives særlig godt, for vores hjem blev et minefelt fyldt med mine frustrationer, dårlige samvittighed og underskud. Normalt når man har en dårlig dag, går man hjem og slapper af og lader op. Men der er man jo allerede. I værste fald kan der ske det, at hjemmet ophører med at være et hjem, men bliver skole/arbejdsplads/kampplads. Not good.

Hjemmeskole med mor? .. nej, ellers tak, du gamle!

Heldigvis nedlagde vores søn veto. På årets første skoledag bad han os holde os væk, fordi vi er pinlige, og fordi han ikke har brug for os. Jeg havde ellers forberedt mig på at arbejde hjemmefra side om side med ham ved spisebordet, men NUL! Det nægtede han. Jeg var skeptisk og mistroisk og lurede på ham. En 11-årig digital native i 4. klasse alene hjemme med hjemmeskole ..?

Jeg har fuldstændig undervurderet ham. Han styrer selv tjek-ind til timer, tid i break out rooms med arbejdsgrupper, dialog med læreren, frokostpause… Han kender klassereglerne på Teams, forstår at række hånden op, osv. Han kører Teams via Ipad eller sin gamer pc.

Takket være skolen, lærerne og dygtige unger er det muligt

Det geniale er nemlig, at skolen uddannede ungerne i at anvende Teams allerede i efteråret, da de kunne se skriften på væggen. Det er intet mindre end genialt. Ungerne arbejder i app’s, som de kender fra skolen, og som allerede er installerede og testede.

Forældreengagement er ikke nødvendigt, vi er simpelthen blevet faset ud – præcis som det skal være i 4. klasse. JA – jeg har sendt ros til knægtens lærere – de er verdensklasse ❤

Status på hjemmeskole uge 1

Status efter en uge er, at knægten deltager i alle sine timer, han får læst, får løst opgaver både alene og i grupper. Han er del af sin klasse, han er social. Han har sine drenge, sit team og et formål hver dag. Han er i dialog med sine lærere. Han oplever, at vi tror på ham. Stoler på, at han gør det, han skal – og at vi tror på, at han kan.

For mig er det vigtig læring for ham. Det er (også)det, det handler om. Og det gør, at vi nu begge går på arbejde, og han hjemmeskoler sig selv derhjemme. For nu er det okay. To uger går nok. Men vi glæder os til at komme ud på den anden side ❤

Nåja, det er også vigtig læring for mig 😀

Tilbage til hverdagen .. sort of!

Så vendte vi tilbage til hverdagen .. en slags hverdag med flere restriktioner og en ny runde hjemmeskole. Det er helt sikkert IKKE, hvad jeg ønskede mig til jul og slet ikke det, jeg håbede at begynde 2021 med 😀

hvordan går det med hjemmeskolen?

Knægten går jo i 4. klasse, og han er hidtil sluppet for hjemmeskole på Teams. Med andre ord, er han slet ikke trænet i at begå sig i et virtuelt klasselokale .. endnu da, for håbet er som bekendt lysegrønt!

Skolen startede i dag 12:15, og han nægtede at sidde sammen med mig (det er PIIINLIGT, mor!), der arbejder hjemme af samme årsag. Han efterlod sin egen Ipad og mobilen hos mig og forsvandt ind på sit værelse med skoleIpad’en.

Han dukkede op efter blot 10 minutter, midt i matematiktimen og spurgte: “Moar, må jeg lave popcorn? … nå, ikke” svarede han og grinede og forsvandt igen, da han så mit måbende fjæs.

Senere var vi nødt til at lukke døren til hans værelse, fordi han råbte så højt, og kammeraterne grinede, så det gjaldede gennem hytten. Jeg kiggede ind og forsøgte at få ham til at skrue ned for den højlydt entusiastiske tilgang til skolearbejdet (!). Ungerne lavede matematik i grupper. “HVOR MANGE PROCENT AF ELEVERNE ER SÅ TILBAGE I KLASSELOKALET?” var der en, der brølede. Jeg lukkede døren udefra. Svaret er: NUL procent.

Efter 1 1/2 time var skoledagen forbi, og jeg spurgte ham pædagogisk “hvad har du lært idag?” – “Intet!” svarede han begejstret og gik ind for at snakke (højlydt) videre med sine venner. Og så lavede han popcorn.

Jeg håber, at der er noget lærdom, der smitter af på ungens hjernebark. Og så krydser jeg fingre for, at det ikke kommer til at vare for længe … Det er på sin egen måde sjovt og skørt. Jeg har taget billeder til vores fotobog, for ingen vil om 20 år tro på, at det var sådan, at det var den 4. januar 2021. Vi vil fortrænge alt det her, når det engang er forbi. Så jeg accepterer dette vilkår og prøver at flyde med strømmen her. Det er forbigående, og så må vi indhente det senere. I mellemtiden vil vi prøve at få det bedste ud af det. Det er jo også en slags nytårsforsæt 😀

Det er ikke HELT sådan det foregår hjemme hos os!
Photo by Valery on Pexels.com
Vi er mere ovre i noget cirkusagtigt – og meget gerne med popcorn til!
Photo by Vidal Balielo Jr. on Pexels.com

Septemberlisten

Her på kanten af september er det fantastisk dejligt vejr, og jeg håber, at det fortsætter. Vi har en del planer i september – og jeg ville ønske, at jeg kunne undlade at nævne Corona, but that bitch is here to stay.

Det er dag #1 i efteråret. Jeg er ikke klar. Som i SLET ikke klar. Jeg vil have mere sommer, mere sol på skindet… Bevares, det er da hyggeligt at sidde i en mørk stue, pivfryse og sippe te, men who are we egentlig kidding? – det er jo som fangen, der fatter kærlighed for fængselscellen!

Jeg tror, at det bliver en laaang vinter (og det har jeg allerede sagt til mine omgivelser 100 gange i denne uge). Hvergang en af os har det mindste kradsen i halsen eller snot i næsen, skal vi isolere os, vente 2-4 dage på at blive testet og yderligere 2-3 dage på svar. Vores søn har normalt løbenæse fra november til marts… så jeg ser på ingen måde frem til vinter.

Men lige nu er det jo ‘kun’ efterår 🍂🍁🐿 September ligger blank og ubrugt foran os, og vi har ikke de store planer. Ingen udlandsrejser, ingen koncerter eller store oplevelser. Mest hverdag, en stor fest og ellers mindre sammenkomster ❤️

  • Jeg vil fortsætte med at løbe om morgenen, indtil jeg intet kan se i mørket.
  • Jeg vil cykle mere; snuppe en omvej, når vejret og tiden er til det.
  • Jeg vil sigte mod at få 10.000 skridt på bogen hver dag
  • Jeg vil fokusere på at undgå snacking. Det går bedre, men hvorfor har jeg trang til at spise alt inklusiv bordpladen sidst på dagen? Jeg prøver at holde mig til ærter – men nu er ærterne tit melede. Kan edamame redde mig? Tyggegummi, tandpasta? Kontaktlim på læberne?
  • Forældremøde med kun en forælder pr barn. Det er meget sjovere at deltage i og ikke mindst evaluere forældremøder sammen med min mand. Kunne man mødes på Zoom i stedet?
  • Skolefoto og frisør – ungen har pt en solmoden høstak på hovedet. Skolefotoet skal jo være årets julegave, så håret skal være pænt inden fotoshoot.
  • Her gik man og troede, at SFK var billigere end SFO. Men det viser sig, at barnet skal have (gen)opfyldt sin konto flere gange om måneden til Cup Noodles, iste, snacks og fredags slush ice..
  • Samme dag som forældremødet fra 18-20, er det velkomstarrangement i SFK fra 17-19 (!) og frisør kl 16, for skolefoto er dagen efter. Resten af september bliver roligere, tænker jeg?
  • Vi skal holde minifødselsdag for knægten, og vi skal selv til en lille familiefødselsdag i nærmeste familie.
  • Jeg skulle mødes med mine gamle kolleger, men det er pt aflyst. Jeg mødes i stedet med min tidligere kontor-roomie til en tur, en snak og lidt mad.
  • Jeg plejer også at mødes med mine veninder fra gymnasiet – vi aflyste i marts, i juni og nu har vi talt om at ses. Vi taler om en middag ude måske allerede i september?
  • Min veninde bliver 50 år, og det er med stor fest og overnatning. Det bliver årets eneste fest, som det ser ud nu. Hvis reglerne da ikke ændres?
  • Jeg skal sælge sager og rydde ud. Big time. Kæmpestor prioritet i september!
  • Vi skal til Rørvig og aflevere sidste del af gaven til min fars 80 års fødselsdag. Det er den fineste maxi pixibog med fotos fra hans 80 års fø’s i juli. Takket være Pixums supergode app fik jeg lavet en fed hardback bog på 1/2 time for 213 kroner. SÅ fedt! Jeg tror, at min far bliver SÅ glad for den ❤️
  • Jeg vil lufte ud. Meget mere end normalt. Hjemme og på job og hvor jeg ellers befinder mig. Den 4. Coronaregel burde være udluftning. Rigtig kraftig gennemtræk sender de små aerosoler ud af vinduet. Aerosolerne kan indeholde virus og kan hænge i luften i 3 timer. Ikke fedt når efteråret står for døren. Opdateret 8/9 – læs mere om udluftning her
  • Jeg vil gå i gang med Pixum-fotobogen for 2020. Det mærkeligste år i vores liv.

Under enhver plus-liste bør følge en minus-liste:

  • Jeg vil undgå Corona. Det betyder undgå at pille mig i ansigtet. Undgå menneskemængder. Undgå steder med stillestående luft. Undgå at komme for tæt på andre, men opprioritere nærhed på sociale medier og andre steder, hvor afstand er muligt ❤
  • Jeg vil undgå at blive den lille indebrændte dansker, der peger fingre ad andre og er fuldstændig uudholdelig. Hun er derinde, og Corona får det værste frem i hende.
Gælder også om efteråret; afstand, hygiejne, ansigtsmaske

Varm, varmere, skolestart ☀️

Det er skørt det her.. Årets varmeste dag er samtidig den sidste dag i skoleferien, og de næste 2 uger bliver sommerlige!

Vi er skoleklar – altså alt det praktiske er på plads; fyldt penalhus, opladet skole-ipad, fyldt madkasse, håndsprit, håndcreme, drikkedunken ligger halvt fyldt i fryseren… Knægten er ikke klar. Han orker ikke mere Coronaskole, hvor al sjov er pillet ud og erstattet med regler, og hvor han ikke må være sammen med dem, han vil. Han glæder sig til at se sine venner fra klassen men håber på, at han nu også må lege med sine venner fra andre klasser .. Hvad siger man til det?

I morgen går det løs i 4. klasse. Jeg er sikker på, at det bliver godt ❤️

Ferie!

Drengen kom glad hjem og nynnede ferie-sangen. Han er ferieklar og er helt sikker på, at han ikke kommer til at savne skolen foreløbig. Kammeraterne vil han savne, men ikke skolen.

En og en er to og jorden den er flad.

Gorm den gamle var smed i Hobro.

Alt, hvad vi har lært,

alt det, der er så svært,

vil vi glemme, for ho’det skal ha’ ro.

Ferie, ferie, ferie,

slap nu af, du har fri og syng en glad melodi.

Op mod solen ler jeg,

den vil skinne til ferien er forbi.

Tag dit vækkeur og læg det i en spand,

kom så vand i til uret siger stop!

Gem din gamle pen,

for hvad vil du med den ?

Skal jeg si’ dig, hvad du skal skrive op ?

Ferie, ferie, ferie,

slap nu af, du har fri og syng en glad melodi.

Op mod solen ler jeg,

den vil skinne til ferien er forbi.

Springe over grøft og fiske i en å,

det er noget vi alle ka’ li’.

Ud og gå på græs og køre på et læs,

man får lyst til at summe som en bi.

Ferie, ferie, ferie,

slap nu af, du har fri og syng en glad melodi.

Op mod solen ler jeg,

den vil skinne til ferien er forbi.

Kig jer nu omkring, der er så mange ting,

som vi gerne sku’ nå at få set.

Vi ska’ lave skov

i mark og eng og skov,

for med pligter og skole er det sket.

Ferie, ferie, ferie,

slap nu af, du har fri og syng en glad melodi.

Op mod solen ler jeg,

den vil skinne til ferien er forbi.

– feriesangen af Ole Mortensen

Tilbage til skolen, sort of – ny CoVirkelighed dag 33

På mandag starter knægten i skole efter 40 dages Corona-break. Han kan ikke få armene ned!

Skolen har været lukket i 40 dage – det svarer til en sommerferie, så første skoledag er faktisk lige så spændende som første skoledag efter sommerferien. Vores søn glæder sig helt vildt. Han har godt forstået, at det er nødskole, med færre klassekammerater, men han glæder sig alligevel!

Første skoledag betyder også at skoletasken skal være klar mit alles. Der må ikke lånes af hinanden, og det betyder, at tasken skal være pakket med spidse blyanter, linealer, tuscher, farveblyanter i rå mængder. iPad’en skal afsprittes hver dag – og det samme gælder vel tasken?

Desværre er det ikke glæde og forventning, vi voksne har MEST gang i, ifht første skoledag.

De gode råd og nye regler er utallige, og som sædvanlig er Sundhedsstyrelsen på banen med en patroniserende video, hvor de fortæller indgående om det indlysende. Denne gang er det skolebørn, der er målgruppen, og det går helt galt med kommunikationen, hvis du spørger mig.

Prøv selv at se videoerne (der er også en for de 3-5 årige) igennem og sig de mange budskaber højt bagefter. Kan du huske dem? Og endnu vigtigere; kan dit barn?

Er det fair at gi’ barnet ansvar for at undgå Corona, som videoen gør? Der er voksne til stede i skolen (præcis som herhjemme de seneste 40 dage), og det er vores ansvar at hjælpe børn til at gøre det rigtige.

Vi skal ikke gemme os for Coronavirus, som videoen fortæller. Det er det stof mareridt og bekymringer er lavet af; man gemmer sig kun for monstre som It. Vi skal i stedet bekæmpe Corona bl.a. ved at vaske hænder og ved ikke at komme for tæt på hinanden. Dvs børnene skal gøre som vi plejer at gøre i den nye CoVirkelighed.

Og frem for alt skal både ungerne og vi glæde os til skolestart. Det er en stor dag 🥳

Bizar video til børn

Børns psykiske helbred sættes på spil

Har du brug for gode råd (og det har du sikkert ikke), så kig i stedet i retning af Børns Vilkår.

That’s the spirit!

To make each day count! Ny CoVirkelighed dag 16

Forleden sagde min mand “du må ta’ nogle billeder af hjemmeskolen, for det her vil vores søn kunne huske resten af sit liv”

Det gumlede jeg lidt på. Ikke meget Instahygge hos os, tværtimod frustrationer, modstand og råberi.

Faktisk er det SÅ klogt sagt! Denne tid er unik og kommer aldrig tilbage. Forhåbentlig. Men nu hvor vi er her .. det bliver en tid, vi aldrig glemmer. Vi skylder hinanden, at det bliver så godt som muligt.

Så jeg har et valg: Skal min søn huske en hæslig hjemmeskole med skrig og skrål, hvor han er eleven, der ikke gider hjemmeskolen – og jeg er den frustrerede lærer, der hader at være lærer? Nej, vel?

Jeg er moren, der gerne vil lære mit barn ting og sager i den udstrækning det giver mening. Jeg laver ingen foie gras undervisning på vores barn. Derfor når vi ikke det hele på meebook, Matematikfessor, Gyldendal, Grammatip, digipuzzle og hvad de 117 andre platforme hedder. For lærerinden er fyret – og MOREN 😍 tager over!

Mor/arbejdsbi/skolelærer/kantinedame/sindssyg i en ny CoVirkelighed på dag 5

  1. Her er link til de 20 tricks, som jeg endnu ikke har anvendt på mit barn, der ikke gider hjemmeskole.Her er link til en helt genial liste fra min veninde i USA over sjov, spændende og underlig lærdom på nettet, som du kan fordybe dig i med dit barn ❤

Den første hjemmeskole/arbejdsdag fungerede ikke optimalt. Meget hård mandag. Jeg magter ikke 10 ting på samme tid. Jeg kan ikke coache/vejlede/hjælpe/undervise mit barn og løse arbejdsopgaver og løse mine egne opgaver tilfredsstillende.

Mandag morgen; mens jeg var i Skypemøde lød der et brag, køleskabet blev åbnet, cola i glas/på gulv og drengeværelset lignede Jerusalems ødelæggelse. Jeg smilede lige så sødt som en krokodille og sagde skrapt: “Ind til bordet NU!”

Til sidst lykkedes det for knægten at komme ind på Matematikfessor (siden var overbelastet …), hvor han lavede nogle opgaver. Jeg skal klart have mine skolepenge tilbage, for den måde, han regner på, er lettere end den måde, jeg har lært.

Da vi var godt i gang sagde han pludselig (13:38) “STOOOOP, vi har glemt frokost!” og så lavede vi frokost.

Vi var derefter i kælderen for at finde vores får i påskepynten for at knægten kan lave en stop-motion-film over fablen “Ulv i fåreklæder”. Vi rullede ulven ind i vat, og så kørte det. Troede jeg. Men vores film var ikke lang nok, så vi laver en ny i morgen. Jeg kan næsten ikke vente 🥵

Derefter lavede vi 1 1/2 side matematik, og så sagde klaskede han glad bogen i: “Mor, jeg har været for længe i skolen, jeg har fri nu!” 🙂 Det er vi så nogle, der ikke har, skat!

Dybest set har knægten øjnet chancen for at holde ferie i to uger, og jeg trækker ham til truget og forsøger at tvinge ham til at drikke. Man kan ikke bebrejde ham for at være modvillig, vel?

Læren efter i dag er, at vi (læs: jeg) skal læse lærerens instrukser meget grundigere, så jeg kan guide min søn bedre, samt følge op hvert 5. minut og minde ham om opgavens ordlyd undervejs. Vi nedjusterer ambitionsniveauet væsentligt, for det her går simpelthen ikke. I morgen følger han sit normale skema og ikke nogetsomhelst andet skema. Vi starter med idræt i morgen tidlig!

Min veninde i USA har homeschoolet sine 2 børn altid, og hun delte meget aktuelt denne liste i dag. Respekt! Jeg ved nu, at jeg har det, der kaldes en reluctant learner på mine hænder. Det er der heldigvis råd for .. muhaha!