Skønne april kommer som kaldet efter den vådeste og mest grå marts nogensinde. Var der en dag i marts, hvor det ikke regnede? Jeg tvivler. Men vejrudsigten for april ser allerede lovende ud. Og så starter april med påske! Fridage, lejet sommerhus i Ebbeløkke og et smut til Berlin .. og forår!
Nå, men hvad er der så på tapetet i april udover at ryste vinterens støv ud af håret?
- Vi har lejet et sommerhus helt yderst ude i Ebbeløkke, hvor der er 400 meter til Kattegat og 900 meter til Sejerøbugten.
- Påskeferie i Odsherred. Vi skal lave så lidt som muligt og være sammen.
- Vi skal have en Rørvigburger på Bøf & Grillhuset i Rørvig
- Vi skal til Nykøbing og hente smørrebrød i Ostebørsen
- Vi har bestilt bord til brunch på Lokalkompagniet på hovedgaden i Nykøbing. Den veggiebrunch skal jeg se nærmere på 😍
- På Odden ligger Havnebyens Kaffebar, som udover en damn good coffee også har andre lækkerier på tapetet.
- Og så skal vi have morgenbrød fra Tir Bakery, som efter sigende bager verdens bedste brød 🌾
- Vi skal shoppe lækkerier på Birkemosegaard – rabarbermarmelade 😍
- Og vi skal spise på Rørvig Streetfood. Marrakech er der i påsken. Trods navnet ser det ud til, at de laver Tacos … lækre Tacos 🥑🌯
- Og så har vi for nylig fået anbefalet Kastanielys. De laver stearinlys og masser af godis, tøj og nips.
- Vi skal på stranden og suge luft og lys ind i vores vintermatte kroppe.
- Lige efter påske skal jeg til Århus en tur med arbejdet. Jeg sætter min mand og søn af i Aarhus C, så de kan ha’ en herrefed dag 😍
- Vi skal ha’ købt GoCity pas til Los Angeles og bestille tid til de forskellige sights
- Jeg skal se at få min ryg til at gå i orden. Den bliver ved med at drille. Det gør rigtig ondt on/off. Påskeferien gør det måske bedre?
- Vi skal til Sakurafestival ved Langelinie 22.-23. april under de blomstrende sakuratræer 🌸
- Og så skal vi et lillebitte svip til Berlin. Onsdag-torsdag. Vips. Min fødselsdagsgave ♥️ Jeg glæder mig helt vildt, selvom det blot er en lille bitte bid af byen, jeg elsker allermest!
- Jeg skal læse Nej-klubben færdig. Den handler om kvinder, som overalt belastes med “ikke-forfremmende arbejde” såsom planlægning af sommerfesten, screening af praktikanter, eller simpelthen at hjælpe andre med deres arbejde. Kvinder får derfor mindre tid til det forfremmende arbejde og sakker agterud i fht mænd, der ikke belastes med IFO (ikke forfremmende opgaver). Glæder mig til at blive klogere 🤘
