Ligestillingen halter, og det gør den også i hjemmene. Det er stadig mor, som håndterer børn, mad, indkøb, rengøring, fritidsaktiviteter, forældremøder, oprydning, indretning, kalender, gaver, koordinering, intra …. Men hvorfor?

Jeg kan ikke udtale mig om andre familier, men kun om vores. Hjemme hos os er det delt så fint.

Jeg har hverken tid, lyst eller særlige evner til at ta’ hele det ansvar. Min erfaring er, når man i starten af forholdet tager hele ansvaret, så bakker mange mænd væk fra ansvaret. For det er en magtkamp. Kampen om magten i hjemmet.

Kvinder tager ansvar for børn, mad, indkøb, rengøring, fritidsaktiviteter, forældremøder, oprydning, indretning, kalender, gaver, koordinering, intra …

Vi glemmer blot lige, at den, der har ansvaret, også har magten.

Magt til at sortere mandens ting fra lidt efter lidt, sortere i vennekredsen, gøre rent på den rigtige måde, opdrage børnene, planlægge ferie efter egne behov.

Manden bliver umyndiggjort, fordi vi kvinder ofte gør tingene på den rigtige måde, og deres måde er enten forkert eller de har fx slet ikke lært de skills hjemmefra.

“Tak” til drengemødre for at I vasker tøj, gør rent, ikke inddrager drengene eller faren i pligter og opgaver, indretter deres sønners værelser, rydder op, køber mad, arrangerer madgrupper, legeaftaler og lanparties, køber gaver mv, så drenge aldrig lærer dette selv.

“Tak” til pigemødre (og TV, Alt for Damerne mv) for at I viser jeres døtre, hvordan I indretter hjemmet, pynter det, laver mad og bager med datteren, handler sammen med hende, viser datteren hvad god smag er, viser hvem der har magten over kalender, madplan, dialog med skolen, rengøring, oprydning og for at vise datteren, at mænd ikke gider og heller ikke dur til den slags. OG latterliggør jeres mænd, når de prøver. Også overfor familie og venner, for det gør rigtig mange kvinder på en sød, sjov måde, så vi alle griner af de håbløse mænd. Ja, jeg kigger også på fjernsynsproducenter her – der findes rigtig mange programmer, hvor mænd bliver fremstillet som komiske og hjælpeløse i en kvindesetting.

Herhjemme indretter jeg ikke hjemmet. Det gør vi i fælleskab. Vi går ud og handler sammen. Rydder op og gør rent sammen. Vi har en fælles kalender, og vi planlægger uden at spørge hinanden – også med hver vores venner. Ferie planlægger vi sammen.

Så mit bedste råd er: Afgiv kontrollen. Hvis du kan. Og hvis du vil.

Når du afgiver kontrollen, får du en ligeværdig partner derhjemme. Men du vil så også opleve, at rengøringen bliver foretaget på en anden måde eller tidspunkt end du drømmer om. Det bliver ikke, sådan som du vil have det.

Det er min erfaring, at det kan de fleste kvinder ikke leve med.

Får du nervøse trækninger ved tanken om, at din mand skal indrette jeres hjem og vælge jeres bord, billeder og stole? Så er det et seriøst dårligt tegn. Du er ved at tippe balancen i jeres forhold og er ved at påtage dig din mors, mormors og oldemors rolle som husmoder.

Ansvar = magt. Vil du have mindre ansvar, mister du også magten derhjemme – og det er en god ting ♥️

Hvis du tager magten, ender du også med ansvaret for hele molevitten – og så er du med til at skyde ligestillingen endnu længere ud i fremtiden.

Så ta’ ansvar for din del af ligestillingen ved at slippe kontrollen og ansvaret derhjemme.

Vær et godt eksempel for dine børn. Vis at far godt kan indrette stuen eller planlægge fødselsdag, og at mors måde ikke er den eneste. Vis at I er et fælleskab, en demokratisk fællesstyret enhed bestående af to ligeværdige partnere.