sorg – mammalade

Om lidt er vi væk

Min far var familiens ældste, og nu er jeg den sidste, der ved en masse ting om min fødsel, min brors fødsel og vores tidlige barndom, som vi ellers var tre om at vide. Nu er mine forældre døde, og min bror og jeg er de eneste, der husker vores lille familie. Husker navnene på…

Jeg har lyst til at ringe til min far

Det ramte bare. Igen. Ud af det blå. Talte på telefonen med en kandidat, og så slog det mig, da jeg lagde på, at NU ringer jeg til ham, for jeg savner at tale med min far. Det gjorde jeg nemlig af og til, når jeg alligevel havde telefonen i hånden, i et separat kontor…

Jeg drømte om min far i nat

Jeg drømte om min far i nat: Jeg var forvirret, kørte til Rørvig og ledte efter nøglen til huset. Havde glemt nøglen. Jeg gik hen til huset. Det var tidlig morgen, solen var kun lige stået op. En af de smukke røvigmorgener, jeg husker fra min ungdom. Der var dug i græsset. Solen stod bag…

Arvegods

Der er noget fint ved at arve nogle af min fars møbler og ting. Give det nyt liv i en ny kontekst. De to sofaborde, vi har arvet, er ældre end jeg – og med kridtstreger på undersiden, hvor vi legede ‘hule’, da vi var små. Tænk, hvis bordet kunne tale; og fortælle om hele…

Lev forlæns, forstå baglæns

At leve livet forlæns og forstå det baglæns .. det er det, man gør i min alder. Ting giver mening. Og ja, meget giver ikke mening, og vi forstår efterhånden, at det er meningsløst. Alligevel higer vi efter den røde tråd i vores liv. Inspireret af denne serie tænker jeg også på, hvad jeg ville…

Om sorg

Jeg mistede min mor for 25 år siden, så jeg kender godt til sorg. Jeg var 27 år, var et andet sted i livet, jeg var ung og havde ikke min egen familie. Dengang gik jeg i sorggruppe. Sorgterapeuten var noget ældre end jeg, og jeg spurgte hende: “HVORFOR i alverden vil du frivilligt deltage…

Sorgarbejde

Sorg kan ikke pauses – den skal man arbejde sig igennem .. Hvordan lever man videre, når ens verden bliver vendt op og ned? Jeg troede, jeg kunne klare det hele. Jeg har altid været en, der møder op, tager ansvar, leverer og tænker fremad. Og så ramte sorgen. Ikke som en pauseknap. Mere som…

Tal om det

Jeg var 27, da jeg mistede min mor. Bortset fra ganske få veninder, bakkede folk væk. Min bedste veninde undgik mig og forklarede det således “det er som om døden er på besøg, når du er her”. Så stoppede jeg jo med at se hende, for det ville jeg ikke byde hende. Andre overraskede meget…

I sorg

Sorg er ikke lineær. Den har ikke en start og en slutning som en bog. Sorg er ikke smuk, den er heller ikke grim, men sniger sig ind i sprækkerne, selv længe efter du troede, du havde fået luft igen. En duft, en lyd, et ord – og så er sorgen der igen. Lige midt…

Sidste punktum

Jeg vågnede lidt over 2 i nat, og så kunne jeg ikke sove mere. Jeg blev sulten, jeg var træt, men søvntoget kørte forbi igen og igen. Jeg havde ikke forventet det. Men jeg burde måske have forventet det. I dag skal vi sætte min fars urne ned. Det betyder det helt sidste farvel til…

Klar

Tårerne ligger lige under overfladen i dag. Når jeg træner om morgenen, løber mine tanker afsted, og det slår mig – hårdt – flere gange, at jeg aldrig mere skal høre min fars stemme. Altså, han er der ikke mere. Og at være her, i sorg, det orker jeg ikke. Mine tanker løber af med…

Hej sorg, der er du igen ❤️‍🩹

Sorgen er her igen. Jeg genkender mørket, den urolige søvn, de våde kinder, følelsen af at blive ramt af sorg. At så går det lige så godt, og så kommer der et strejf en tanke et minde en ting jeg må dele med dig får, det ikke er her mere. Jeg har ikke savnet sorgen…

Farvel far 🕊️

Jeg ved slet ikke, hvordan jeg skal skrive det her opslag. Min far er død. Jeg mangler ord. Eller rettere ordene vælter ind over mig. Jeg er knust, for jeg ved præcis, hvor lang tid ‘aldrig’ er. Jeg skal aldrig se dig igen, far. Der er jo titusind ting, vi skulle have talt om og…

Nok

December fes afsted. Vi kom hjem fra Berlin 5/12, og ugen efter lagde jeg mig 5 dage med Corona. Så var der en uge til jul og den julefrokost, jeg havde sagt, at jeg ville lægge hus til. Ingen havde taget action på menu eller hvem gør hvad. Skulle vi bestille en menu udefra, eller…

Generationsskam

Som ung kvinde fik jeg at vide, at vi kvinder var heldige, at vores mødre havde skabt plads og lige muligheder for os på arbejdsmarkedet. Jeg fik at vide, at jeg skulle være glad og taknemmelig for at få adgang til at arbejde takket være, at mænd har gjort plads til mine medsøstre og jeg…

Bolsjefilosofi

I aften skal jeg til foredrag med Marie Brixtofte. Det har jeg glædet mig til meget længe. Foredragets titel er “Senfølger, bagage og oprydning”, og jeg tænker, at det for en stor del er baseret på hendes fantastiske bog “Bolsjefilosofi og andre leveråd”, som jeg har læst for et par år siden. Det er en…

Hvad er det første, du gør, når der sker noget stort i dit liv?

You get some great, amazingly fantastic news. What’s the first thing you do? Hvad er det første, du gør, når der sker noget stort i dit liv? Ja, godt spørgsmål .. Hvad er det første, jeg gør, når der sker noget skelsættende godt eller skidt i mit liv? I gamle dage ringede jeg til min…

Det er en fase

At gå ud i forårsaftenen, glad i låget og ikke frysende, efter en hyggelig og tankevækkende aften i dejlige damers selskab er bare .. vidunderligt! Tak Julia og I andre 🙏🏼 Jeg var fyldt til bristepunktet i mit hoved og mit hjerte ligeså. Det var en dejlig aften. Sjov, tankevækkende og lærerig. Vi står tærsklen…

På altanen i Berlin

I sommer sad jeg på altanen i Berlin med udsigt til Dom og det nye slot og læste bogen Heimat. Jeg læste den i små bidder, og jeg blev hurtigt bidt af den. En enkelt gang måtte jeg lægge den fra mig og ta’ en pause. Dens ord ramte mig. Eller også var det kombinationen…

Nedluk igen. Fjerde bølge.

Nedluk igen. Fjerde bølge. Præcis som alle andre er jeg tyndslidt. Selvom vi måske ikke alle bliver syge af corona, så er vi nu møre og sprøde – og måske er det i virkeligheden det, vi burde tale om: Hvor meget det sygdomsfokus fucker med vores hjerner. Måske er det den egentlige trussel mod vores…