Insemination mandag og tirsdag. Nu venter vi bare. Jeg mærker små niv og jag i underlivet – er det fantasi eller virkelighed? Jeg svinger mellem optimisme og pessimisme. Tør ikke gi’ den en skalle til spinning – lunter med, så godt jeg kan. Får små fornemmelser nedefra, når jeg presser mig selv, så jeg tør ikke brage igennem. Men det er ok. Jeg er glad, selvom hormonerne af og til sender mig til tælling. Jeg er blevet meget følsom. Tårerne er aldrig langt borte – der er både tale om glædestårer og lidt sorgfulde tårer, men oftest aner jeg ikke hvorfor de kommer.