… jernhesten! Jeg startede dagen med en god omgang spinning. Jeg var – mildt sagt – i en miserabel forfatning, da jeg vågnede. Jeg ønskede bare at sove, da jeg vågnede. Selvom jeg egentlig ikke var særlig træt, ville jeg bare sove og slippe for at tænke på konsekvenserne af den familiekontrovers, der udspiller sig. Tårerne er tæt på, og da jeg var klædt om og skulle lægge make-up efter træning, piblede små forræderiske tårer ned af mine kinder. Hormoner er på højkant lige nu. Pyyyha!

Er på job – der føles det hele meget rart og trygt, men udsigten til at miste en del af min familie (ihvertfald for en tid) nærmest knuser mig. Der er i den grad gråvejr indeni.