Min chef kaldte mig til møde i dag, hvor jeg blev forberedt på, at mit nuværende job ikke venter på mig, når jeg vender tilbage fra barsel. Min forgænger vender tilbage fra sin barsel i februar og overtager mine ansvarsområder i juni, når jeg stopper. Når jeg kommer tilbage, får jeg tilbudt et tilsvarende job i enten salg eller marketing.

Jeg er rigtig rigtig glad for mit job, og jeg er ked af at skulle sige farvel til det efter så kort tid (siden april), for jeg føler ikke, at jeg endnu har gjort den store forskel, og det bliver svært at nå nu.

Jeg var godt klar over, at det er spillets regler, men jeg er godt nok ked af det (og også en smule bekymret), for jeg ved ikke, hvilken slags job jeg vender tilbage til, blot at det er ‘tilsvarende’ i enten marketing eller salg. Der er pt fuld bemanding i alle tilsvarende marketingjobs i firmaet, og der er 2 på barsel lige nu, som begge vender tilbage før mig.

Nå, jeg vidste det jo godt. Det er bare ikke rart at blive mindet om, at det er usikkert, hvad jeg vender tilbage til. Jeg vil parkere mine bekymringer lige hér. Jeg har ihvertfald et job at vende tilbage til – det er hovedsagen.

Hmmm … det er altså sådan lidt bitter-sweet, for jeg er lykkelig over at vente barn. Jeg kender prisen for at vælge at få børn, og jeg er mere end 100% parat til at betale prisen og opgive mit drømmejob – ingen tvivl om det. Men det ændrer ikke på, at jeg er ked af det alligevel, for mit job er en rigtig god ven, som jeg nu skal sige farvel til. Til gengæld får jeg vores elskede ønskebarn, og så betyder jobbet ingenting.