Du vejer nu omkring 1.800 g, lille skat – og du skal tage 200 g på om ugen fra nu af! Du er ca. 40 cm lang. Jeg mærker dig hver eneste dag – det er så dejligt. Jeg kan få lang tid til at gå med at betragte dine udfoldelser under mit maveskind og kærtegne dig med blød hånd mod huden. Jeg tænker på, hvordan du er som person. Jeg tænker mindre på, om du er en pige eller en dreng. Det er ikke det, der er det vigtigste.

På vores bryllupsrejse i Paris købte jeg dit første tøj OG tudede rørt, mens jeg gjorde det – midt på Champs Elysée i Petit Bateau. Små bitte fine bodyer og en lille sommerhue. Far købte en solhat til dig – for vi satser på en solrig eftersommer! I GAP købte jeg en plydsdragt med små ører og poter under fødderne til efteråret.

Jeg har det faktisk ganske godt, når man tænker på, hvor langt jeg er henne. Der er 8-9 uger til du fødes! Jeg har fået vand i ben og fødder – her til formiddag snurrer det særlig i venstre fod, det trykker og spænder. Det gør ikke rigtig ondt, men er bare lidt ubehageligt. Jeg går med støttestrømper for at undgå, at det bliver værre. Min nye vielsesring er svær at få på om morgenen, fordi jeg er begyndt at få væske i hænderne, men jeg vil ikke lægge den derhjemme endnu. Måske kommer der snart en morgen, hvor det bliver nødvendigt?

Om natten får jeg kramper i begge lægge 2-3 gange hver nat. Jeg sover til gengæld igennem stort set hver nat. Jeg sover faktisk rigtig godt om natten – ! Det har jeg hørt, at man ikke gør i ‘min tilstand’, men det stopper ikke mig! Jeg sover stadig på ryggen, men ligger mere og mere på siden med ammepuden mellem knæene. Men selvom jeg sover rimelig godt, så er jeg sjældent frisk om morgenen. Det skyldes nok, at jeg typisk sover et sted mellem 5-7 timer, hvilket er i underkanten for en gravid.

Jeg er lidt plaget af kraftige smerter i bækkenet/lænden/ved halebenet, når jeg går. Smerterne stråler ned i baglåret og får forlåret til at kollapse under mig, så jeg mister balancen. Smerterne er årsagen til, at jeg måtte opgive at gå på løbebåndet som motion. Lange ture er også droppet pga det, for jeg ved aldrig hvornår det kommer. Jeg har prøvet at strække det væk, men det kan jeg ikke, for det sidder formentlig ikke i selve balden. Om morgenen har jeg ondt under fødderne – som om jeg har gået og gået hele natten. Lidt mærkeligt, men det er til at holde ud.

I dag er der en måned til jeg går på barsel. Det glæder jeg mig meget til. Jeg kan mærke, at jeg er nødt til at sætte tempoet ned. Der skal få ting til for at jeg mister overblikket, og jeg er forholdsvist let at stresse og hyle totalt ud af den.

Der skal ikke meget til for at jeg kommer til at græde. Det er nogle gange sjovt, men andre gange er det super-irriterende at bryde ukontrollabelt ud i gråd, fordi tårer komplet afvæbner folk og stjæler al opmærksomheden fra det, der var vigtigt – og det er jo ikke lige netop det, der er meningen. Meningen var jo, at vi havde et problem, der skulle løses – og der hjælper tårer ikke meget. Men desværre er der ikke meget, jeg kan gøre, for at kontrollere mine tårer. Det med at miste kontrollen – og især acceptere, at jeg mister kontrollen – skulle jo netop være en meget vigtig del af det at blive mor, så det må jeg jo nok hellere vænne mig til pronto!!

Jeg har fået en hukommelse som en si. Intet mindre! Nogle gange kan jeg høre, opfatte og – ikke mindst – glemme noget, som folk så referer til 2 minutter senere – og jeg er bare spejlblank på hvad der referes til! Nogle gange lader jeg den fare, men andre gange må jeg undskylde og stille spørgsmål til noget, der lige er blevet sagt. Det kan godt være rimelig pinligt! Samtidig øger det min usikkerhed, fordi jeg ikke føler, at jeg kan stole helt på mig selv. Hvad har jeg misset og hvad har jeg ikke misset? Jeg ved det jo ikke. Jeg ved bare, at jeg misser en del ting. Jeg håber bare på, at jeg ikke misser noget vigtigt på jobbet en dag og prøver derfor at skrive alt ned. Det er ret stressende.

Nogle af mine medsøstre er så heldige, at de har ret til barsel allerede fra denne uge. Det gad jeg også godt. Helt ærligt! Jeg synes, at det er ret hårdt nu – men allermest psykisk. Jeg føler mig drænet for overskud til hverdag og drømmer kun om at komme hjem og sove hver dag efter arbejde. Jeg føler ikke, at jeg kan følge med på jobbet, men jeg har heller ikke kræfter til “lige” at give den en ekstra skalle, så der er ting, jeg bliver ved med at flytte med foran mig, som jeg aldrig når. Min omverdens krav til mig er ikke blevet mindre, snarere tværtimod er kravene til mig øget nu, hvor jeg står foran at skulle være mor.

For mig er det en helt ny verden, jeg er i gang med at orientere mig imod. Det er mit livs vigtigste opgave, og jeg føler, at jeg ikke får tid og ro til at forberede mig godt nok. Jeg har masser af gode intentioner, drømme og planer – men intet bliver rigtig til noget, for jeg har ingen energi til overs efter en dag på arbejde. Vi er netop begyndt til fødselsforberedelse – det er rigtig godt! Jeg har fået nogle øvelser, som jeg med held har fået lavet flere gange!

Men min træning springer jeg alt for tit over, fordi jeg er kommet for sent i seng aftenen før og er fuldstændig smadret om morgenen, så jeg ikke orker at træne. Jeg burde træne 30 min. kondition om dagen, men jeg når måske 90-120 minutter på en uge, når bølgerne går højt. Jeg burde gå i svømmehallen 2-3 gange om ugen pga. mine lænde/bækkensmerter, men jeg har ikke nået det endnu. Og netop de to ting er vigtige nu, for det er de to vigtigste ting, jeg selv kan gøre for at få en let og risikofri fødsel – ikke bare for mig selv, men især også for dig, min skat!

Netop nu spræller du så kraftigt under mit maveskind, at jeg må strække mig ud og give dig bedre plads derinde. Det er så dejligt, og jeg glemmer alt omkring mig, når du gør det. Jeg synger for dig hver morgen og hver aften i bilen – det reagerer du faktisk på ved at sprælle omkring. Det er hyggeligt. Jeg glæder mig til at se dig, mit smukke barn!