Således ladet op efter en fantastisk mandag, gik Nicholas Carl helt bananas ikke mindre end 3 gange tirsdag formiddag. Vores nat havde været temmelig urolig, men han afviste flasken om morgenen og tog kun bryst. Set i bakspejlet kan det måske være årsagen til skrigeturene; nemlig at han ikke har fået tanket ordentlig op efter natten, men han virkede ikke sulten før midt på dagen, hvor han så til gengæld slugte 100 ml uden at blinke. Om morgenen/formiddagen er han ikke særlig interesseret hverken i flasken eller brystet.

Jeg kan nu se et mønster i skrigeturene; det er formiddagene, der er de værste. Jeg er netop i gang med at læse ‘Sov igennem uden gråd’, og der nævnes rutiner omkring middagslur. Vi har absolut ingen rutiner omkring middagsluren – og jeg tænker, at det måske er det, der er galt. Han skriger måske fordi han er udkørt midt på dagen og ikke kan finde ro, fordi det netop er midt på dagen, der sker mest omkring ham; så er han med til ørelæge, så er mødregruppen der, så går vi en tur, så er vi på besøg osv osv. Der er ikke 2 ens dage midt på dagen. I morgen vil jeg prøve at lægge ham til en middagslur ved 12-tiden, og så prøve at gøre det samme tid hver dag.

Da jeg havde stået med en skrigende hysterisk Nicholas Carl på armen i sammenlagt 2 timer, var jeg helt udmattet. Jeg besluttede, at lidt luftforandring måske kunne bryde skrigeriet, og jeg havde behov for lidt omsorg, for at komme ud og ikke mindst tænke på noget andet, så jeg proppede en skrigende og sprællende baby i barnevognen og satte kursen mod farmor og bedstefar. På vejen faldt Nicholas Carl i søvn, og han sov så tilpas længe, at jeg nåede at få frokost. Jeg fik faktisk spist 2 1/2 rundtenom rugbrød med lækre slagtersager, som svigermor havde købt for at forkæle mig. Kom lige i tanker om, at morgenmaden var blevet glemt i skrigeriet. Det er sq ikke så smart – jeg skal jo spise noget for at kunne give mælk til Nicholas Carl.

Efter frokosten havde han atter en ‘mindre’ skrigetur på 20 minutters tid. Resten af dagen var han simpelthen så sød og eksemplarisk, og når han smiler, så glemmer jeg alt skrigeriet og bliver helt fyldt af kærlighed til den lille søde skat.