Jeg vågnede fast besluttet på at gøre mit yderste for at ændre mønstret med formiddagsskrigeturene. Nicholas Carl fik en flaske ved 6-tiden, som han spiste delvis. Vi havde vores hyggelige morgenlegetime, hvorefter han faldt i søvn, og jeg klarede min morgentoilette. Derefter gik det fint med humøret. Han virkede sulten, så han fik tilbudt bryst og flaske, men var ikke interesseret i noget at spise. Efter et par timer virkede han træt, så jeg gjorde klar til at lægge ham til middagslur. Han blev lagt 10:45 og sov 1 times tid. Jeg var glad og fornøjet i den time – det så ud til at virke. Jeg havde dog forventet, at han havde sovet noget længere, og at vi måske kunne undgå formiddagsskrigeturen.

Han vågnede stort set skrigende, og jeg gjorde klar til et måltid. Han nægtede at tage bryst, så jeg tilbød ham en flaske, som han kun spiste lidt af. Til gengæld begyndte han at skrige mere og mere, og så var skrigeturen en realitet. Jeg måtte ringe til ørelægen og aflyse den aftalte tid. Skrigeturen varede næsten en time, og det var så sindssygt hårdt. Det føles som om mit hjerte bliver revet ud, når jeg ser min lille knægt skrige sådan. Jeg er parat til at give min højre arm for noget, der kan trøste ham. Jeg formår simpelthen ikke at trøste ham, kan blot bære ham igennem, altimens jeg selv bløder indvendig. Så jeg sad, gik og stod med ham i armene i en times tid, bortset fra et par minutter hvor jeg måtte gå ind i et andet rum for at puste ud.

Eftermiddagen var egentlig okay, mest fordi jeg ikke var alene, men Allan var hjemme. Nicholas Carl var meget pjevset og hang på os. Han ville ikke sove, selvom han virkede meget træt. Vi gik en tur, hvor han faldt i søvn, men ikke så længe. Resten af turen lå han og kiggede og klynkede. Til aften var han også meget pjevset, han spiste nærmest ingenting, og jeg lagde ham i seng allerede 19:15. Han faldt i søvn stort set med det samme.

Og så var det, at jeg tænkte – kan det være 12 ugers tigerspringet, vi er ramt af?

Cirka 12 uger gammel: Hej, verden!
Barnet bemærker forandringer mellem f.eks. lys og mørke, forandringer i stemmeleje og andre “skygger” i omgivelserne. Barnet vil nu selv forsøge at opdage verden, som det bedst kan, f.eks. ved at eksperimentere med sit legetøj og sin egen krop. Det opdager, at det selv kan være med til at skabe overgange og forandringer. Bevægelserne bliver mere smidige og bevidste, og den måde, barnet bruger sin stemme på, er i stor udvikling. Der sker netop nu store forandringer i nervesystemet.

Efter springet vil baby måske…
… næsten ikke behøve støtte for at holde hovedet
… følge en genstand med øjnene
… være livlig og energisk
… undersøge dit ansigt og hår
… danne nye lyde og opdage, at det kan skrige og gurgle
… opføre sig forskelligt over for forskellige mennesker

Blide lege:
Flyvemaskine: Løft langsomt barnet op, og tilsæt ‘maskinlyd’
Pendul: Sæt barnet på dine knæ med ansigtet mod dig, sving det langsomt fra side til side, og sig ‘tik-tak’.
Bjergbestigning: Sid tilbagelænet, og lad barnet ‘gå’ op ad din krop.

Tigerspring – hvad er det? Jeg har læst om det i bogen ‘Vidunderlige uger’. Den beskriver ret præcist de spring, barnet foretager i dets tidlige alder – det er vigtig viden, fordi det forklarer hvorfor barnet i perioder er mere pylret, skrigende, krævende (læs: umuligt) osv. Hidtil har tigerspringene passet meget godt på Nicholas Carl – han har været umulig i netop de perioder, hvor tigerspringene kan forventes. Måske også denne gang. Det er spændende at se, om de nævnte evner er nogle vi kan se på ham om et par dage.

Vidunderlige uger. Som forælder til et spædbarn vil du opdage, at dit barn med jævne mellemrum græder mere og er sværere at stille tilfreds med de rutiner, du plejer at ty til for at trøste og berolige. Det er der (heldigvis) en naturlig forklaring på.

Alle forældre føler sig utilstrækkelige og ulykkelige, når deres barn græder meget, men det hjælper på bekymringerne, når du ved, at uroen skyldes den voldsomme udvikling, dit barn gennemgår i den allerførste del af livet, såvel mentalt som fysisk.

I bogen “60 vidunderlige uger” redegør to hollandske forskere for den viden, de har opsamlet gennem mange års studier, interviews og dagbogsnotater fra mødre til spædbørn. Sammenfattet kan man sige, at barnet ved hvert af de 8 udviklingstrin (de såkaldte “tigerspring”) gennemgår nogle store forandringer i kroppen og bevidstheden, og det er disse forandringer, der gør barnet forvirret og ekstra omsorgskrævende i nogle dage.

Så når dit barn græder og virker som om, det ikke kan finde ro, skal du ikke fortvivle men i stedet tænke: “Skønt! Jeg har et normalt barn i rivende udvikling”. Forskerparret giver en grundig forklaring på, hvad der sker i barnet ved hvert enkelt udviklingstrin, og de fortæller dig temmelig præcist, hvornår du kan forvente, at “uvejrsskyerne” viser sig.