Mens jeg sad og ammede ringede postbudet på døren, så det var med at hægte NC pænt af og se at komme ud til døren. Det var vores klapvogn, der kom med posten – samt NC’s julegave. Mens NC legede på sit aktivitetstæppe, samlede jeg klapvognen. Det var lidt svært, for der var en brugsanvisning med – ikke en samlevejledning. Men nu står klapvognen inde i stuen og ser fin ud 🙂

For lidt siden begyndte NC at pjevse, og jeg kan lige så godt sige det med det samme: Jeg kan ikke altid høre på hans klynkeri, om det drejer sig om mad, søvn, ondt i maven eller kedsomhed. Jeg ved, at andre mødre på nuværende tidspunkt siger “AHAAA, lille pus er sulten/er træt/har ondt i maven/keder sig/whatever”. For mig er der ikke noget ahaa over det, langt fra for jeg kan ikke høre, at der er nogen særlig forskel på måden, han græder på.

Og jeg tænker på, om det ikke er endnu en af de utallige myter/løgne, som florerer omkring moderskabet; at en rigtig mor kan høre på sin babys gråd, hvad han/hun vil. Ævl. Den her rigtige mor gætter sig frem efter udelukkelsesmetoden kombineret med sund fornuft – og tit rammer jeg rigtigt. Faktisk kan man bedst beskrive min måde at ramme rigtigt med en blanketligning. Mit løsningsforslag er baseret på en funktion af følgende elementer:

f = (erfaring, udelukkelse, gæt, sund fornuft, held)

Nå, men ihvertfald ramte jeg rigtigt denne gang. Han var træt. Han græd og græd, da jeg lagde ham, så jeg tog ham op og vuggede ham på armen i noget, der minder om 2-3 minutter, så opdagede jeg, at han var faldet i søvn. Det var så sødt. Jeg lagde ham under dynen og kyssede ham på panden. Og nu ligger han der og snorksover.

Han har fået grød til frokost, i øvrigt. Ikke meget, men lidt. Vi prøvede Beauvais Hirsegrød med Pære og Banan. Jeg fandt på, at vi kan sidde i køkkenet – jeg lagde et skærebrædt ned i en skuffe i passende højde, så det var det perfekte bord for NC at sidde ved i sin højstol. Mens jeg lavede grøden, fik han lov at sidde ved sit ‘bord’ og lege med sin ske og andre ufarlige køkkenting. Jeg fik sneget hagesmækken på ham – det er så meget lettere, når han sidder i højstol.

Jeg satte mig ved siden af ham, så vi kunne se på hinanden, og så prøvede jeg at lokke lidt grød i ham. Han smagte på det med det absolut yderste af tungespidsen – og det er jo fint nok. Jeg tror faktisk, at han godt kunne lide det. Jeg lod ham se mig åbne munden, spise grøden. Jeg lod ham også se grøden i min mund, på mine læber samt høre mig smaske og sige uhmmmm. Så måtte han lige nippe lidt til grøden igen. Jeg vil tro, at jeg fik lokket 2-3 teskefulde i ham.