Jeg troede faktisk, at jeg er den eneste, der kan blive decideret rødglødende rasende og ramme det røde felt indimellem på grund af knægten, men nej åbenbart ikke.
Nogle gange bliver jeg så rasende og afmægtig, at jeg næsten bliver bange for mig selv, og så skynder jeg mig at lægge ham på gulvet eller et andet sikkert sted, og så går jeg min vej for at køle ned.
Og så begynder jeg at tude, fordi jeg jo ikke kunne drømme om at gøre den kære lille knægt noget, og jeg føler, at jeg burde være bedre end at blive så vred og frustreret. Det var jo ikke ligefrem sådan, jeg havde forestillet mig, at jeg skulle være mor. Derfor er det dejligt at læse, at andre har det på samme måde!
Når din vrede vælter ind over dig
Kilde: Line Nielsen, Henriette Weberg og Benedikte Hertel
Nu og da opstår der stressede situationer, når du er sammen med dit barn. Heldigvis er der måder at tackle din vrede på, når situationen er ved at spidse til
• Hvis der er en anden person i nærheden, så bed om hjælp og aflastning nu.
• Tag ti dybe indåndinger helt ned i maven.
• Prøv at få ro på dig selv. For eksempel kan du finde jordforbindelsen ved at trampe hårdt i gulvet.
• Få forbindelse til din krop. Mærk din krop, og tænk helt uragtigt: “Jeg kan mærke mine fødder, der kan bære mig. Jeg kan mærke, at mine arme er stærke og kan bære mit barn.” Det får stressniveauet til at falde.
• Hvis din vrede er meget fysisk, så slå på dørkarmen, en pude eller væggen.
• Hvis du kan mærke, at det er ved at koge helt over for dig: Så læg hellere det lille barn lidt i liften og gå ud af lokalet et par minutter. Drik et glas vand.
• Hvis der er en anden, der kan tage over med barnet, så prioritér at få “dampet af” ved at løbe en tur, tag over til en veninde eller noget andet, der gør dig godt.